Høringssvar - forslag til styrket indsats mod diskrimination
Høringssvar - forslag til styrket indsats mod diskrimination
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 18. januar 2007
13. Høringssvar - forslag til styrket indsats mod diskrimination
(KFU 64/2007)
Kultur- og
Fritidsudvalget er af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blevet bedt om
bemærkninger til et forslag til styrket indsats mod diskrimination.
Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender dette høringssvar til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Problemstilling
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) har den 14.
december 2006 behandlet forslag til styrket indsats mod diskrimination.
Udvalget besluttede at sende forslaget i høring i Borgerrådgiverudvalget,
Integrationsrådet, Socialudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget (
Den løbende overvågning af diskriminationsomfanget vil være
forankret i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF).
BIU beder udvalgene konkret om:
·
at komme med kommentarer til forslag om
udmøntningen af initiativet om en styrket indsats mod diskrimination
·
at overveje, hvordan man i udvalgene får fulgt
op på indsatsen mod diskrimination.
Forslaget i sin helhed fremgår af bilag 1.
Løsning
Forslaget til styrket indsats mod diskrimination er i fin
tråd med kommunens Integrationspolitik. Kultur- og fritidslivet bidrager i sig
selv til at fremme integrationen, mindske sociale problemer og forebygge
kriminalitet, og dermed har kultur- og fritidslivet et naturligt
integrationspotentiale. På tilsvarende måde kan også kultur- og fritidslivet
bidrage sit til at modvirke diskrimination.
Det virker rigtigt, at diskrimination i denne sammenhæng
skal forstås bredt, og derfor angår enhver diskrimination uanset baggrund, jf.
herunder også det udtalte problem med hatecrimes.
Forslaget er baseret på 4 konkrete indsatser:
a)
styrkelse af
diskriminationstilsynet under Borgerrådgiveren. Det findes naturligt, at
tilsynet mod diskrimination styrkes og placeres under Borgerrådgiveren, der i
forvejen har en status som uafhængig klagefunktion i Københavns Kommune.
Styrkelsen indebærer bl.a. en synliggørelse og profilering af Borgerrådgiveren
som kommunens diskriminationstilsyn, herunder igangsættelse af kampagne og
udarbejdelse af oplysningsmateriale.
De øvrige tiltag, der fremgår af indstillingen er:
b)
årlig
undersøgelse vedrørende diskrimination. Udarbejdelse af rapport, der viser
diskriminationsproblemets omfang.
c)
årligt
statusseminar og pulje til bekæmpelse af diskrimination. Årligt statusseminar
for politikere, borgere og embedsmænd – på seminaret forelægges
diskriminationsundersøgelsen samt Borgerrådgiverens undersøgelser. Endvidere
afsættes der under BIF fra 2008 en pulje på 0,25 mio. kr. til bekæmpelse af
diskrimination.
d)
opstartsmøde og
evaluering af den styrkede indsats mod diskrimination i 2007. Omfatter
bl.a. et opstartsmøde i 1. kvartal 2007 samt evalueringsseminar i 2007.
Da hensigten med den styrkede indsats er at sikre en mere
koordineret og målrettet indsats mod diskrimination, synes det rigtigt, at de
under b), c) og d) nævnte tiltag mod diskrimination ligger ét sted i kommunen,
og at det henset til kommunens opgavefordeling er rigtigt at placere opgaven i
BIF. Samlet set virker de konkrete forslag som en fornuftig måde at påbegynde
den store opgave på.
For så vidt angår spørgsmålet om opfølgning på indsatsen mod
diskrimination er det i første omgang vigtigt at få dokumenteret
diskriminationsproblemets omfang. Denne opgave er en del af det forslag, som
BIU har sendt i høring. Som det fremgår, er det hensigten, at der i 1. kvartal
2007 skal holdes et opstartsmøde, hvor den planlagte indsats skal diskuteres og
kvalificeres. BIF skal herefter udarbejde en årlig rapport, der viser diskriminationsproblemets
omfang, herunder hatecrimes, kommunens indsats samt hvem der udøver
handlingerne. Den første rapport vil være udarbejdet inden udgangen af 2007.
Rapporten skal bidrage til at sikre en løbende overvågning af diskrimination og
koordinering af indsatsen. Opfølgningen i forhold til bl.a.
Kortlægning af
antisemitisme
En eventuel kampagneorienteret indsats mod antisemitisme vil
være en naturlig del af en samlet, styrket indsats mod diskrimination.
For at sikre sammenhæng til en styrket indsats mod
diskrimination i almindelighed er det derfor naturligt, at såvel den i
indstillingen omtalte kortlægning af antisemitisme som selve beslutningen om
hvorvidt der skal gennemføres en kampagneorienteret indsats mod antisemitisme
bør træffes af det udvalg, der i øvrigt koordinerer indsatsen mod diskrimination,
d.v.s. af BIU.
Da medlemsforslaget om antisemitisme af
Borgerrepræsentationen blev henvist til
Økonomi
Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Høringssvaret skal afgives til BIU, der herefter sørger for,
at sagen forelægges Borgerrepræsentationen i nødvendigt omfang.
Det er BIF/BIU, der står for implementeringen af indsatsen
mod diskrimination.
Bilag
Øvrige
bilag:
Indstilling og beslutning fra BIU´s møde den 14. december
2006
/