Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Istedgade 98, 1.
Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Istedgade 98, 1.
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 18. januar 2001
19. Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Istedgade 98, 1.
(KFU 11/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 15 gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Istedgade 98, 1.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2001
Indstillingen blev tiltrådt.
Kultur- og Fritidsforvaltningen retter henvendelse til Bygge- og Teknikforvaltningen med henblik på den korrekte sagsbehandling.
RESUME
Told- og Skattestyrelsen har i henhold til § 9 i Lov om gevinstgivende spilleautomater anmodet Københavns Kommune om en vejledende indstilling til, at der opsættes 15 spilleautomater i ejendommen Istedgade 98, 1.
Københavns Politi har ingen indvendinger mod den påtænkte etablering.
Kultur- og Fritidsforvaltningen finder ikke, at der er særlige hensyn, der taler imod den påtænkte etablering.
På den baggrund indstilles det at meddele Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 15 gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Istedgade 98, 1.