Boldhus Teatret - ansøgning om tilskud
Boldhus Teatret - ansøgning om tilskud
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 18. januar 2001
6. Boldhus Teatret - ansøgning om tilskud
(KFU 4/2001)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til Boldhus Teatret i 2001
RESUME
Boldhus Teatret har ansøgt om tilskud til teatret i 2001. Tilskudsbehovet er af teatret opgjort til 2,5 mio. kr., og der ansøges om størst muligt tilskud. Teatret modtager ikke tilskud fra Teaterrådet eller andre tilskudsydere. Teatret modtog 200.000 kr. i driftstilskud og 400.000 kr. i tilskud til teatrets jubilæumsforestilling fra Kultur- og Fritidsudvalget i 2000.
Der indstilles, at tilskud ikke bevilges, da kommunens bevilling til små storbyteatre er fordelt for perioden 2001 - 2004.
SAGSBESKRIVELSE
Boldhus Teatret har ved brev af 26. november 2000 ansøgt om et tilskud til teatret i 2001. Teatret har ikke ansøgt om et bestemt beløb, men har vedlagt et driftsbudget for 2001, ifølge hvilket teatrets tilskudsbehov er på 2,5 mio. kr. I dette beløb er indregnet midler til produktion og opførelse af 2 forestillinger for voksne og en juleforestilling for børn. Støttebehovet til en enkelt forestilling er på 625.000 kr. for en forestilling for voksne og 547.000 kr. for julebørneforestillingen.
Boldhus Teatret modtog i en periode fra 1991/92 til 1995/96 et mindre årligt tilskud fra Københavns Kommune på mellem 0,1 og 0,5 mio. kr. Ved fordeling af egnsteatertilskud i sæson 1996/97 blev det besluttet ikke mere at yde tilskud til bl.a. Boldhus Teatret. Begrundelsen for dette var, at Københavns Kommune i en periode havde ydet et "overlevelsestilskud" med henblik på, at teatret kunne forsøge at skaffe sig tilskud andre steder fra.
Boldhus Teatret har siden 1995/96 klaret sig igennem uden offentlige tilskud på et niveau, der efter teatrets oplysninger, ligger under eksistensminimum.
Boldhus Teatret søgte om tilskud som lille storbyteater for perioden 2001 – 2004, men blev ikke et af de udvalgte teatre.
Teatret modtog 200.000 kr. i driftstilskud og 400.000 kr. i tilskud til teatrets jubilæumsforestilling fra Kultur- og Fritidsudvalget i 2000.
Der indstilles, at tilskud ikke bevilges, da kommunens bevilling til små storbyteatre er fordelt for perioden 2001 - 2004.
ØKONOMI
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
BILAG
1. Ansøgning af 26. november 2000 fra Boldhus Teatret med bilag.
Ida Munk
/ Merete Evers