Mødedato: 18.01.2001, kl. 15:00

Ansøgning om tilskud til "Holberg by the Harbour"

Ansøgning om tilskud til "Holberg by the Harbour"

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 18. januar 2001

 

5. Ansøgning om tilskud til "Holberg by the Harbour"

(KFU 3/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til "Holberg by the Harbour".

 

RESUME

Ian Burns og Mette Heide ansøger om 450.000 kr. til opførelse af "Den Stundesløse" af Holberg på engelsk. Forestillingen er led i projektet "Holberg by the Harbour", hvor der hver sommer opføres et skuespil af Holberg på engelsk i Charlottenborgs gårdhave.

Formålet er at præsentere dansk teaterkunst for turister. Forestillingen i 2001 har et tilskudsbehov på 1.368.774 kr., som arrangørerne søger dækket af Københavns Kommune, Erhvervsministeriet og Kulturministeriet med hver 450.000 kr.

Da sigtet med projektet er byens udenlandske turister og ikke byens borgere, og da arrangementet bør kunne tiltrække sponsorer og erhvervsstøtte, indstilles det ikke at yde tilskud til projektet.

 

SAGSBESKRIVELSE

Ved brev af 26. november 2000 har Ian Burns og Mette Heide ansøgt om et tilskud på 450.000 kr. til opførelse af "Den Stundesløse" af Holberg på engelsk. Forestillingen er led i projektet "Holberg by the Harbour", hvor der hver sommer opføres et skuespil af Holberg på engelsk. Opførelserne vil finde sted i Charlottenborgs gårdhave, og forestillingerne opsættes i et samarbejde mellem engelske og danske teaterfolk.

Formålet med projektet er at præsentere og promovere dansk teaterkunst for turister, der besøger København om sommeren. Forestillingen skal opføres 26 gange fra slutningen af juli 2001 og 4 uger frem.

I følge det vedlagte budget har forestillingen i 2001 et tilskudsbehov på 1.368.774 kr., og Københavns Kommune, Erhvervsministeriet og Kulturministeriet er søgt om hver 450.000 kr. Teaterrådet er ligeledes ansøgt om tilskud, men projektet antages at falde uden for Teaterrådets støtteområde pga. sproget.

Ian Burns er englænder og uddannet skuespiller. Han har siden 1990 boet i Danmark og medvirket i en række forestillinger såvel i England som i Danmark, bl.a. Jurassic Pork sammen med Tom McEwan.

Mette Heide er producer og har stået bag en række danske film og tv-produktioner.

Da sigtet med projektet er byens udenlandske turister og ikke byens borgere, og da arrangementet bør kunne tiltrække sponsorer og erhvervsstøtte, indstilles det ikke at yde tilskud til projektet.

ØKONOMI

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

1. Ansøgning af 26. november 2000 med bilag fra Ian Burns og Mette Heide

Ida Munk

/ Merete Evers

 

 

Til top