Idékatalog vedr. Smarte Investeringer

Kultur- og Fritidsudvalget forelægges et foreløbigt idékatalog med forslag til smarte investeringer, der kan føre til effektiviseringer.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller:

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at Kultur- og Fritidsforvaltningen fortsætter arbejdet med business cases til smarte investeringer i kernevelfærden i de spor, der er oplistet i idékataloget.

Problemstilling

Kommunens effektiviseringsbehov er øget. Det skyldes regeringens omprioriteringsbidrag, som blev vedtaget med finansloven for 2016. For Kultur- og Fritidsudvalgets område kan det øgede effektiviseringsbehov betyde et yderligere effektiviseringsmåltal på 5-15 mio. kr. årligt. Parterne i budgetaftalen for 2016 besluttede derfor at iværksætte en strategi under navnet ”Smarte investeringer i kernevelfærden”. Der er i alt afsat 452 mio. kr. i puljer til smarte investeringer, der fører til effektiviseringer.

Processen for arbejdet med smarte investeringer i kommunen blev behandlet af Økonomiudvalget 3. november 2015. Økonomiudvalget besluttede, at fagudvalgene skal godkende idékatalogerne frem mod december 2015.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen ser investeringspuljerne som en mulighed for at investere i nye tiltag, der understøtter Kultur- og Fritidspolitikken 2016-2019, som udvalget har godkendt d. 29. oktober 2015. Som første skridt i arbejdet har forvaltningen udarbejdet et idékatalog med forslag til investeringer.

Idékataloget indeholder fem spor. De to første spor omhandler udelukkende kultur- og fritidsområdet, og KFF er derfor den hovedansvarlige forvaltning. Sporene er:

1) Bedre udnyttelse af faciliteter i hele byen

Område: Kultur og Fritid
Ansvarlig forvaltning: Kultur- og Fritidsforvaltningen

I dette spor vil forvaltningen arbejde med at udnytte faciliteterne bedre. Det drejer sig primært om at udvikle kommunale faciliteter med henblik på at optimere placeringen af aktiviteter og derved give mulighed for at fraflytte lejemål, herunder tredjemandslejemål. Forvaltningen vil i arbejdet desuden se på, om de aktiviteter, der modtager tilskud fra kommunen og har lokaleudgifter, kan flytte til kommunale lejemål. Ligeledes vil det blive undersøgt, om lokalerne kan udnyttes bedre evt. mod betaling. Sporet understøtter dermed ønsket i Kultur- og Fritidspolitikken om en bedre udnyttelse af faciliteterne og et samarbejde om faciliteter i hele byen. Forvaltningen vil i denne forbindelse udarbejde forslag om struktur for minimum 4,6 mio. kr., som besluttet af KFU d. 30. april 2015, jf. den 3-årige politiske budgetaftale.

2) Styrk borgerne – øget brugerdrift
Område: Kultur og Fritid
Ansvarlig forvaltning: Kultur- og Fritidsforvaltningen

Forvaltningen undersøger mulighederne for at etablere brugerdrift på en række faciliteter, hvor der foregår kommunalt støttede kultur- og fritidsaktiviteter, så københavnerne har mulighed for at bruge byen og nemt tage del i kultur- og fritidslivet. Dermed arbejdes der på at realisere Kultur- og Fritidspolitikkens ambition om at styrke borgerne gennem øget selvbetjent adgang i gode rammer og øget brugerdrift.

I det tredje spor i idékataloget, Digital tilgængelighed, kan samarbejde med andre forvaltninger blive relevant. Det skal afklares, hvilken forvaltning der er ansvarlig for de konkrete forslag, når samarbejdet indledes:

3) Digital tilgængelighed
Område: Kultur og Fritid og en række andre forvaltningers områder, hvor det er relevant
Ansvarlig forvaltning: Det skal afklares, om KFF eller en anden forvaltning skal være hovedansvarlig afhængig af samarbejdets omfang i de konkrete forslag.

Digitalisering rummer store potentialer for at levere effektiv og tidssvarende services til københavnerne og for at formidle byen på nye måder. Forvaltningen vil arbejde med at øge tilgængeligheden ved at styrke den digitale og telefoniske service, give arkivsamlinger nyt liv og opmærksomhed gennem digitalisering samt styrke borgerdialogen og borgerinddragelsen ved en indsats på de sociale medier og anden digital understøttelse. På den måde kan forvaltningen arbejde for at indfri ambitionerne i Kultur- og Fritidspolitikken om at udvikle nye digitale tilbud, øge den selvbetjente adgang og give københavnerne bedre adgang til kulturarven.

---

I idékatalogets fjerde og femte spor indgår KFF i et samarbejde, hvor henholdsvis Teknik- og Miljøforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen er hovedansvarlige. De to spor er:

4) Grøn drift - udvikling af ejendomsdriften
Område: Kultur og Fritid og Teknik og Miljø
Ansvarlig forvaltning: Teknik- og Miljøforvaltningen

En moderne driftsledelse med bedre og smartere udnyttelse af mandskab og materiel på tværs af byen skal være med til at opnå en optimal og sikker drift til gavn for borgerne og miljøet lokalt. Formålet med sporet er derfor en bedre udnyttelse af materiel på tværs af to forvaltninger, stordriftsfordele på indkøb og driftspladser tættere på opgaven. Det kan føre til en besparelse på transporttid og i forbindelse med fælles vedligehold. Forvaltningerne vil undersøge, om der i yderligere samtænkning af den grønne drift og terrænpleje ligger et urealiseret potentiale, og der udarbejdes derfor business cases på mulige synergier på området. To overordnede elementer afsøges: En optimeret daglig opgavevaretagelse og en optimeret tilgang til materiel. Dermed understøtter sporet Kultur- og Fritidspolitikkens mål om en bedre udnyttelse af faciliteterne og et samarbejde om faciliteter i hele byen.

5) Åben folkeskole – samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen
Område: Børn og Ungdom og Kultur og Fritid
Ansvarlig forvaltning: Børne- og Ungdomsforvaltningen

Sporet, der er et samarbejde mellem BUF og KFF, tager afsæt i folkeskolereformens tanker om en åben skole og Kultur- og Fritidspolitikkens indsats om Det hele barneliv. Samarbejdet skal resultere i tiltag, som både understøtter elevernes læring i de københavnske folkeskoler og styrker børnenes kreativitet, almene dannelse og læringsparathed gennem lystbetonede aktiviteter og læringsmiljøer uden for klasseværelset. Forvaltningerne vil fremlægge et fælles forslag om etablering af en række Læringshuse i den eksisterende by og en model for implementering i nye byområder. Læringshusene er en samtænkning af funktioner på tværs af folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre og vil realisere stordriftsfordele samtidig med et kvalitativt løft i biblioteksbetjeningen af lærere, elever og øvrige borgere. Forvaltningerne vil yderligere igangsætte en undersøgelse af de økonomiske og kvalitative gevinster ved i højere grad at tænke tilbud på tværs og samtænke personalets ressourcer i fremtidens klubtilbud.

En uddybet beskrivelse af de fem spor er vedlagt som bilag (bilag 1).

Herudover forventer KFF at udarbejde forslag om turisme og vækstlaget. De andre forvaltninger arbejder desuden på en række tværgående tiltag, som KFF kan koble sig på, hvis det bliver relevant.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 17. december 2015: 

Indstillingen blev godkendt og Kultur- og Fritidsudvalget bemyndigede Kultur- og Fritidsforvaltningen til at arbejde videre med sagen på baggrund af de input og ideer, som udvalgets medlemmer fremkom med under drøftelserne.

Neil Bloem ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "SF ser gerne, at der også udvikles investeringscases indenfor sporet "lige adgang" fra kultur- og fritidspolitikken og inddrager Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i arbejdet." Rune Dybvad, Tue Hækkerup, Simon Strange, Rikke Lauritzen og Allan Ahmad tilsluttede sig protokolbemærkningen.