Internetfiltre på bibliotekerne
Internetfiltre på bibliotekerne
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 17. august 2006
Afbud:
·
Sikandar Malik Siddique
Frank
Hedegaard mødte kl. 17.25 under behandlingen af dagsordenens punkt 8.
Karin
Storgaard forlod mødet kl. 19.05 under behandlingen af dagsordenens punkt 28.
9. Internetfiltre på bibliotekerne
(KFU 337/2006)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder, at den eksisterende praksis fortsættes, således at der ikke generelt installeres internetfiltre på computerne i de københavnske biblioteker.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2006
Der blev begæret afstemning om et stillet forslag om, at der installeres internetfiltre på computerne placeret i børneafdelingerne på de københavnske biblioteker samt at der sker en evaluering af ordningen efter 1 år med henblik på genovervejelse.
Et flertal (Frank Hedegaard, Morten Westergaard, Simon Strange, Taner Yilmaz, Karin Storgaard og Katrina Feilberg) stemte for forslaget.
Et mindretal (Bjarne Fey, Martin Geertsen, Leslie Arentoft og Jens Kjær Christensen) stemte imod.
Forslaget blev dermed tiltrådt.
Martin Geertsen ønskede udførelsen af beslutningen standset i henhold til styrelseslovens § 23 med henblik på at sagen forelægges Borgerrepræsentationen til afgørelse.
RESUME
Staten har tilbudt at finansiere internetfiltre i børneafdelingerne på landets folkebiblioteker for at beskytte børn mod pornografisk materiale, når de benytter børnebibliotekernes computere.
I dag anv ender bibliotekerne i København filtre på enkelte PC'er efter konkret vurdering.
En række principielle overvejelser omkring brug af internetfiltre gør, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke kan anbefale, at der generelt installeres filtre i de københavnske biblioteker. Installering af filtre bør fortsat ske efter konkrete lokale vurderinger på de enkelte biblioteker.