Ansøgning fra Københavns Bymuseum om støtte til projektet "Liv og død - fortællinger og ritualer i et flerkulturelt København" - (fællesindstilling BUF/KFF)
Ansøgning fra Københavns Bymuseum om støtte til projektet "Liv og død - fortællinger og ritualer i et flerkulturelt København" - (fællesindstilling BUF/KFF)
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 17. august 2006
Fraværende
Sager til beslutning
12. Ansøgning fra Københavns Bymuseum om støtte til projektet "Liv og død - fortællinger og ritualer i et flerkulturelt København" - (fællesindstilling BUF/KFF)
(KFU 359/2006)
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler ansøgning fra Københavns Bymuseum til puljen til den ekstraordinære integrationsrettede indsats på tværs af kommunen over for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
RESUME
Københavns Bymuseum søger puljen til den ekstraordinære integrationsrettede indsats på tværs af kommunen om 290.000 kr. til projektet "Liv og død – fortællinger og ritualer i et flerkulturelt København".
Ifølge retningslinierne for puljen skal ansøgninger forelægges de involverede fagudvalg, inden ansøgningen behandles af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen vedtog den 6. oktober 2005 (BR 429/05), at "Der oprettes en årlig pulje på 8 mill. kr. i forbindelse med oprettelsen af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget for at styrke kommunens tværgående integrationsindsats. Puljen skal således prioriteres til ekstraordinære integrationsrettede indsatser på tværs af kommunen, f.eks. som led i en ny integrationspolitik, og skal også kunne søges af kommunens øvrige udvalg".
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedtog den 6. april 2006 (BIU 66/2006) retningslinier for 8 mio. kr.s puljen for den ekstraordinære integrationsrettede indsats på tværs af kommunen. I retningslinierne fremgår det, at ansøgninger til puljen skal forelægges de involverede fagudvalg inden ansøgningen behandles af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Københavns Bymuseum har udarbejdet udstillingsprojektet "Liv og død – fortællinger og ritualer i et flerkulturelt København", hvortil museet søger 290.000 kr. i puljen for den ekstraordinære integrationsrettede indsats på tværs af kommunen. Udstillingen er for børn i 1.-5. klasse med fokus på fortællinger og ritualer om livets begyndelse og slutning i København. Sigtet med udstillingen er, gennem aktiv inddragelse af børnene, at skabe grobund for integration og forståelse for etniske og kulturelle forskelle og ligheder, der afspejles i byens mangfoldighed.
På den baggrund indstilles det, at Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder ansøgningen og anbefaler den over for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke
omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens eller Kultur- og Fritidsforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser
Høring
Integrationsrådet vil af Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget få forelagt ansøgningen i forbindelse med udvalgets
behandling af ansøgningen til 8 mill. kr.s puljen.
Bilag
1. Ansøgning fra Københavns Bymuseum af 29. juni 2006 (bilagene hertil kun elektronisk)
Carsten Haurum Else Sommer