Mødedato: 17.06.2004, kl. 16:00

Offentlige servicefaciliteter - skole, idræt og kultur - i Sydhavn - fællesindstiling

Offentlige servicefaciliteter - skole, idræt og kultur - i Sydhavn - fællesindstiling

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 17. juni 2004

 

 

14.      Offentlige servicefaciliteter - skole, idræt og kultur - i Sydhavn - fællesindstiling

(KFU 202/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget,

 

at      idékataloget vedrørende skole, idræt og kultur i Sydhavn tages til efterretning, og at kataloget indgår i grundlaget for den videre planlægning af offentlige servicefaciliteter i Sydhavn, herunder udarbejdelsen af lokalplan for Teglhol­men

 

at      Økonomiudvalget søges om 0,3 mio. kr. i 2004 fra puljen til offent­lige servicefacilite­ter i nye boligområder til den videre plan­lægning af offentlige servicefaciliteter – særligt vedrørende idræts- og kulturfaci­liteter i Sydhavn

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsud­valget,

 

at      der udarbejdes forslag til program for en arkitektkonkurrence vedrørende skole og fritidsinstitutioner i Sydhavn. Heri indgår forslag om tilvejebringelse af grundareal m.v., og koordineret med forslag om idræts- og kulturfaciliteter

 

at      det indstilles til Borgerrepræsentationen at godkende en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til udarbejdelse af konkurrenceprogram m.v. for en ny skole i Sydhavn, herunder dækning af udgifter til rådgivning. Der anvises dækning for udgifterne på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2004, konto 3.01.3 Folkeskoler

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget,

 

at    der udarbejdes konkrete forslag til idræts- og kulturfaciliteter i Sydhavn, herun­der forslag om tilvejebringelse af grundareal og forslag til finansiering og organisering (særligt gennem partnerskabsmodeller f.eks. med de lokale virksomheder). Forslagene koordineres med forslag til program for en arkitektkonkur­rence vedrørende skole og fritidsinstitutioner 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 17. juni 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Som led i Københavns Kommunes boligpolitiske strategi er der udarbejdet en hel­hedsplan for udviklingen af havneområdet i København. Helhedsplanen omfatter blandt andet en omdannelse af Sydhavn til et boligområde med ca. 5.000 boliger, of­fentlige servicefaciliteter og erhverv. Allerede nu er der opført eller konkrete planer om opførelse, af de første ca. 1.000 boliger, hvorfor det er påkrævet at tilvejebringe det fornødne plangrundlag for indpasning af offentlige servicefaciliteter som skole, institutioner, idræts- og kulturfaciliteter mv.

 

Med Uddannelses- og Ungdomsudvalgets og Kultur- og Fritidsudvalgets godkendel­se i 2002 og Økonomiudvalgets bevilling i 2003 er der gennemført et udviklingsar­bejde vedrørende offentlige servicefaciliteter i Sydhavn, som er sammenfattet i idé­kataloget SKOLE IDRÆT KULTUR I SYDHAVN, og som blev præsenteret på en udstilling den 19. maj 2004. 

 

Projekterne lægger op til at samtænke skole, idræt og kultur i et nyt boligområde. Målet er et lokalt samlingssted, der er udformet så det hensigtsmæssigt rummer aktiviteter i både dag- og aftentimer og i weekender og ferier. Med en ny bydel bliver det muligt at indtænke fælles funktioner helt fra grunden.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at idékataloget indgår i grundlaget for udarbejdelsen af konkrete forslag til konkur­ren­ceprogrammer eller lignende for opførelse af en ny skole og fritidsinstitutioner, idræts- og kulturfaciliteter – og med særlig fokus på den nære placering ved vandet.

 

Det forudsættes, at forslagene koordineres indbyrdes, og at forslagene afstemmes med udarbejdelsen af lokalplaner for området.

 

Til det videre planlægningsarbejde søges dels en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til at udarbejde forslag til konkurrenceprogram for en ny skole med tilhørende idræts­faciliteter, og dels om 0,3 mio. kr. fra puljen vedrørende offentlige servicefaciliteter i ny boligområder (Økonomiud­valget) med henblik på udarbejdelse af konkrete for­slag vedrørende idræts- og kul­turfaciliteter. Midlerne skal primært anvendes til at illustrere, hvordan ideer og projekter kan realiseres i samarbejde med lokale investorer. Det kan f.eks. ske gennem partnerskabsmodeller.

 

Forslagene forventes forelagt henholdsvis Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget omkring årsskiftet 2004-05.


 


Til top