Københavns Idrætsanlæg - godkendelse af bilag til driftskontrakt samt evaluering
Københavns Idrætsanlæg - godkendelse af bilag til driftskontrakt samt evaluering
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 17. juni 2004
13. Københavns Idrætsanlæg - godkendelse af bilag til driftskontrakt samt evaluering
(KFU 200/2004)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender de reviderede bilag 1-4 til driftskontrakten for Københavns Idrætsanlæg
at Kultur- og Fritidsudvalget tager evalueringen af Københavns Idrætsanlægs målsætninger, handlingsplaner og resultatmål for 2003 til efterretning.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 17. juni 2004< /p>
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
I henhold til driftskontrakten med Københavns Idrætsanlæg (KI) § 8, stk. 1 skal bilagene til kontrakten revideres årligt umiddelbart efter vedtagelsen af Københavns Kommunes budget og inden den 31. december.
I notat af 27. november 2003 blev Kultur- og Fritidsudvalget orienteret om, at bilag1-4 til driftskontrakten ville blive forelagt udvalget inden sommerferien 2004.
De reviderede bilag foreligger nu tilligemed en evaluering af KI's målsætninger, handlingsplaner og resultatmål for 2003.