Mødedato: 17.06.2004, kl. 16:00

Udmøntning af vedligeholdelsespuljen til idrætsfaciliteter. Udsat 29.04.04 - KFU 138/2004). Bilag tidligere udsendt. Nyt bilag vedlagt

Udmøntning af vedligeholdelsespuljen til idrætsfaciliteter. Udsat 29.04.04 - KFU 138/2004). Bilag tidligere udsendt. Nyt bilag vedlagt

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 17. juni 2004

 

 

11.      Udmøntning af vedligeholdelsespuljen til idrætsfaciliteter. Udsat 29.04.04 - KFU 138/2004). Bilag tidligere udsendt. Nyt bilag vedlagt

(KFU 213/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives en driftsbevilling i 2004 på 842.000 kr. til KI til renoveringsprojekter under Team Sundby (konto 0.30.1)

at der gives en driftsbevilling i 2004 på 585.000 kr. til KI til renoveringsprojekter under Team Valby (konto 0.30.1)

at der gives en driftsbevilling i 2004 på 792.000 kr. til KI til renoveringsprojekter under Team Brønshøj (konto 0.30.1)

at der gives en driftsbevilling i 2004 på 755.000 kr. til KI til renoveringsprojekter under Team Nørrebro/Ydre Østerbro (konto 0.30.1)

at der gives en driftsbevilling i 2004 på 353.000 kr. til KI til renoveringsprojekter under Team Østerbro (konto 0.30.1)

at der gives en driftsbevilling i 2004 på 1.420.000 kr. til KI til renoveringsprojekter under Team Bade (konto 0.30.1)

at der gives en driftsbevilling i 2004 på 1.339.000 kr. til KI til supplerende udgifter i forbindelse med ovenstående vedligeholdelsesaktiviteter

at der gives en driftebevilling i 2004 på 1.277.000 kr. til KI til udgifter øvrige vedligeholdelsesaktiviteter i 2004

at den kassemæssige dækning på i alt 7.364.000 kr. anvises på Økonomiudvalgets konto 6.51.3 (vedligeholdelsespulje til idræt).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. april 2004

Udvalget tiltrådte følgende af Mona Heiberg fremsatte procedureforslag:

 

"Sagen foreslås tilbagesendt til Kultur- og Fritidsforvaltningen med anmodning om at indstillingen suppleres med forslag til udmøntning af

·        de i budgettet for 2004 afsatte midler på 6,5 mio. kr. til fortsat renovering af de eksisterende anlæg samt

·        de 4,5 mio. kr. som oprindeligt var afsat til dækning af afdrag på interne kommunale lån, oparbejdet til kommunen i forbindelse med underskuddet på renoveringen af Østerbro svømmehal, men som blev frigjort i forbindelse med beslutningen i budgettet om at kommunen eftergav KI denne gæld.

I forbindelse med udmøntningen skal der reserveres midler til renovering af Østerbro Idrætsanlæg."

 

 

Forvaltningen fremkommer på denne baggrund med en ny indstilling til udvalget om sagen.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 17. juni 2004

Følgende supplerende materiale var omdelt på mødet:

·        Skrivelse af 16. juni 2004 fra KI´s bestyrelse

 

Udvalget tilsluttede sig et af Hellen Hedemann, Bjarne Fey, Klaus Hansen, Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Helle Sjelle og Klaus Bondam stillet ændringsforslag om, at det til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstilles, at den tidligere beslutning om 6,9 mio. kr. fastholdes til Østerbro Stadion men omdisponeres, således at disse midler bruges til forbedringer inde på stadion. I forlængelse af beslutningen om Østerbro Stadion ønskes det, at forvaltningen udarbejder et samlet projekt for Østerbro Stadion, herunder en redegørelse for økonomi, indhold og mulige faseopdelinger. Projektet skal løse situationen for både atletikken og fodbolden. Forslaget skal om muligt anvise en samlet løsning, der også tager højde for problemstillingen om B93-tennishal og en atletikhal til Sparta.

 

Indstillingen inkl. det tiltrådte ændringsforslag blev tiltrådt.

 

 

RESUME

I budget 2004 er der afsat en pulje på 10 mio. kr. til vedligeholdelse af idrætsanlæg. Puljen er placeret under Økonomiudvalget og udmøntes på baggrund af forslag fra KI. Der er p.t. udmøntet eller indstillet projekter for 2.636.000 kr.

KI anbefaler, at puljens restbeløb på 7.364.000 kr. anvendes så der løses så mange vedligeholdelsesopgaver som muligt – og gerne på flest mulige idrætsanlæg.

Baggrunden for prioriteringen er "Årsprogram 2004", som brugerbestyrelserne og KI har udarbejdet i fællesskab. Årsprogrammet afspejler vedligeholdelsesaktiviteter m.v. på de enkelte idrætsanlæg.

KI foreslår, at der udføres vedligeholdelsesaktiviteter fordelt på idrætsanlæg under følgende "teams":

Team Sundby: 842.000 kr., Team Valby: 585.000 kr., Team Brønshøj: 792.000 kr., Team Nørrebro/Østerbro: 754.000 kr., Team Østerbro: 353.000 kr., Team Bade: 1.420.000 kr. samt et beløb på 1.339.000 kr. til supplerende udgifter i forbindelse med pr ojekterne under de nævnte teams, herunder midler til ekstern rådgivning.

Endelig afsættes et beløb på 1.277.000 kr. til andre vedligeholdelsesaktiviteter i 2004, for eksempel opfyldelse af myndighedskrav, mindre tagreparationer m.v. Projekterne vil blive udvalgt af KI med afsæt i "Årsprogram-2004".

 


 


Til top