Mødedato: 17.06.2004, kl. 16:00

Høringssvar vedrørende Handicappolitisk strategi

Høringssvar vedrørende Handicappolitisk strategi

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 17. juni 2004

 

 

Sager til beslutning

 

21.      Høringssvar vedrørende Handicappolitisk strategi

(KFU 207/2004)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender vedlagte udkast til høringssvar vedrørende handicappolitisk strategi for Københavns Kommune.

 

 

RESUME

Økonomiudvalget har sendt udkast til handicappolitisk strategi for Københavns Kommune til høring i alle politiske udvalg forud for den endelige politiske behandling i Borgerrepræsentat ionen.

BR besluttede d. 18. september 2003, at der skal udarbejdes en handicappolitik for kommunen. En arbejdsgruppe med repræsentanter for samtlige forvaltninger og Det Sociale Brugerråd har udarbejdet vedlagte udkast. Økonomiforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen.

Når den overordnede strategi er vedtaget af BR vil samtlige udvalg blive anmodet om at udarbejde konkrete forslag og handlingsplaner for hver sit ansvarsområde. På nuværende tidspunkt skal der således udelukkende tages stilling til det vedlagte udkast til visioner og målsætninger.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede d. 18. september 2003, at der skal udarbejdes en handicappolitik for Københavns Kommune.

Økonomiforvaltningen varetager sekretariatsfunktionen i forbindelse med udarbejdelsen af politikken.

Arbejdet med at formulere en handicappolitik består af flere faser. I første fase beslutter BR en overordnet strategi for handicappolitikken bestående af visioner og mål. I næste fase vil samtlige udvalg blive anmodet om på baggrund af visioner og målsætninger at udarbejde konkrete forslag og handleplaner for kommunens indsats på de respektive ansvarsområder. Det skal ifølge tidsplanen ske i løbet af efteråret, hvorefter en samlet handicappolitik for Københavns Kommune forventes forelagt Økonomiudvalg og Borgerrepræsentation inden årets udgang.

Udkast til en handicappolitisk strategi er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for samtlige kommunens forvaltninger og Det Sociale Brugerråd. Udkastet blev præsenteret og drøftet ved en offentlig konference på Rådhuset d. 4. maj 2004.

I Kultur- og Fritidsforvaltningen har alle afdelinger været inddraget i udarbejdelsen.

I vedlagte udkast til høringssvar fra Kultur- og Fritidsforvaltningen er udgangspunktet, at det overordnede formål med handicappolitikken er at sikre, at handicappede behandles/betragtes som borgere på lige fod med alle andre.

 

MILJØVURDERING

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Økonomiske konsekvenser vil først kunne vurderes, når der i en senere fase er udarbejdet konkrete handleplaner.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

-

BILAG

1. Høring vedrørende handicappolitisk strategi bestående af visioner og målsætninger

2. Udkast til høringssvar fra KFU

 

 

Carsten Haurum

/Preben Rohde


 


Til top