Mødedato: 17.05.2001, kl. 15:00

Ansattes adgang til at overvære møder i Kultur- og Fritidsudvalget samt ændring af § 12 i Kultur- og Fritidsudvalgets forretningsorden (første behandling)

Ansattes adgang til at overvære møder i Kultur- og Fritidsudvalget samt ændring af § 12 i Kultur- og Fritidsudvalgets forretningsorden (første behandling)

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 17. maj 2001

 

15. Ansattes adgang til at overvære møder i Kultur- og Fritidsudvalget samt ændring af § 12 i Kultur- og Fritidsudvalgets forretningsorden (første behandling)

(KFU 194/2001)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget fremsender nærværende indstilling tillige med beslutningsprotokollen fra udvalgets møde som udvalgets udtalelse i anledning af Borgerrepræsentationens Sekretariats skrivelse af 22. marts 2001,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender ændringen af § 12 i udvalgets forretningsorden, jf. sagsbeskrivelsen (1. behandling).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 17. maj 2001

Tiltrådt

 

RESUME

Nærværende indstilling indeholder forslag til en udtalelse til Borgerrepræsentationens Sekretariat i anledning af henvendelse af 22. marts 2001 fra Borgerrepræsentationens Sekretariat vedrørende Indenrigsministeriets udtalelse om kommunalt ansattes adgang til at overvære møder i Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg.

Endvidere indeholder indstillingen et forslag til ændring af § 12 i Kultur- og Fritidsudvalgets forretningsorden med henblik på at muliggøre, at Kultur- og Fritidsforvaltningens samlede direktion fremover kan overvære udvalgets møder.

 

 

Til top