Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Fensmarksgade 23
Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Fensmarksgade 23
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 17. maj 2001
10. Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Fensmarksgade 23
(KFU 204/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 8 gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Fensmarksgade 23.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 17. maj 2001
Tiltrådt
RESUME
Told- og Skattestyrelsen har i henhold til § 9 i Lov om gevinstgivende spilleautomater anmodet Københavns Kommune om en vejledende indstilling til, at der opsættes 8 spilleautomater i ejendommen Fensmarksgade 23.
Københavns Politi har ingen indvendinger mod den påtænkte etablering og oplyser, at stedet i øjeblikket drives i medfør af næringsbrev som restauratør og hotelvært uden servering af stærke drikke og med tilladelse til opstilling af 5 gevinstgivende spilleautomater.
Kultur- og Fritidsforvaltningen finder ikke, at der er særlige hensyn, der taler imod den påtænkte etablering.