Førstebehandling af Kultur- og Fritidsudvalgets budgetbidrag for 2022

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte og eventuelt tage stilling til, hvordan effektiviseringskravet til Budget 2022 skal realiseres. Udvalget skal desuden tage stilling til, om udvalget vil finansiere bevillingsudløb på eget område.

 Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

Problemstilling

Som et led i kommunens samlede budgetproces skal Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) hvert år finde effektiviseringer, som sikrer et budget på service, der overholder den ramme, Økonomiudvalget har besluttet.

KFU’s ramme reduceres i 2022 med 15,2 mio. kr. svarende til det effektiviseringsmåltal, der fremgår af indkaldelsescirkulæret. Dertil kommer merudgifter til finansiering af rengøring på forvaltningens institutioner for 2 mio. kr. samt udgifter til systemer, der indgår i monopolbruddet, for i alt 1,2 mio. kr. Udgifter til systemer, der er en del af monopolbruddet er nye udgifter til systemerne SAPA og Serviceplatformen, som anvendes i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Systemerne har erstattet KMD-systemer, der er udfaset som et led i kommunernes fælles indsats med at bryde KMD’s monopol på at levere it-understøttelse til kommunerne. 

Ovenstående giver et samlet effektiviseringskrav på 18,4 mio. kr. i 2022.

Ved andenbehandlingen af budgetbidraget den 29. april 2021 skal udvalget endeligt godkende investerings- og effektiviseringsforslag, der realiserer effektiviseringskravet.

Desuden skal udvalget tage stilling til, om der er bevillinger med udløb i 2021, som udvalget ønsker at finansiere gennem udvalgets overopfyldelse af effektiviseringsmåltallet eller inden for egen ramme, jf. bilag 3.

Overopfyldelse af effektiviseringsmåltal og effektiviseringskrav

I 2022 udgør stigende profiler på effektiviseringer fra tidligere besluttede forslag på KFU’s område 17,5 mio. kr. I henhold til indkaldelsescirkulæret overopfylder KFU således effektiviseringsmåltallet med 2,3 mio. kr. i 2022.

Overopfyldelsen er nedjusteret med 86 t.kr., hvilket skyldes, at en andel af effektiviseringen i investeringsforslaget om Øget digital drift af græsbaner og tilhørende parker (Budget 2020), ikke kan realiseres. Den planlagte gevinst nedjusteres med 6 %, idet en tilsvarende andel af det indregnede areal i investeringsforslaget har vist sig at være buskbevoksning, der ikke skal overgå til Kultur- og Fritidsforvaltningen. Gevinsten nedskrives med 86 t. kr. i 2022 (stigende til 130 t. kr. i 2023 og 183 t. kr. i 2024 og frem).

Af tabel 1 fremgår overblik over KFU’s måltal fra 2022-2025. Det er her antaget, at KFU’s effektiviseringsmåltal i 2023 igen er på niveau med måltallet for 2021.

Tabel 1. KFU’s effektiviseringskrav (estimeret for 2023 og frem) (mio. kr., 2022 p/l)

Nedenfor fremgår nye investerings- og effektiviseringsforslag til budget 2022. Forslagene har et samlet potentiale på 2,8 mio. kr. i 2022 med en stigende profil til 3,2 mio. kr. i 2024. Forslag 1-4 afhænger af finansiering fra investeringspuljen.

Der udestår pt. forslag for 0,4 mio. kr. i 2022 for at effektiviseringskravet er realiseret.

Tabel 2. Investerings- og effektiviseringsforslag (mio. kr., 2022 p/l)

1. Færre uafhentede reserveringer på Hovedbiblioteket (0,1 mio. kr.)

Investeringsforslaget handler om at nedbringe antallet af reserverede bøger, der ikke afhentes på Hovedbiblioteket.

Hvert år strander tusindvis af reserverede materialer på bibliotekerne, fordi de ikke bliver afhentet. Materialerne skal fragtes gennem byen eller landet, sættes på reservationshylder og tages ned igen. Det koster bibliotekerne – og i sidste ende borgerne - mange penge. I Københavns Biblioteker bliver hver fjerde reservering (ca. 26 %) ikke afhentet, og på Hovedbiblioteket er det knap en tredjedel af reserveringerne, der ikke afhentes (ca. 31 %).

Med forslaget investeres i udvikling af bibliotekssystemet, så borgere fx skal angive en dato for, hvornår de ikke længere er interesseret i en given titel, og mængden af uafhentede reserveringer kan reduceres og dermed også udgiften til transport, fremfinding og påpladssætning af reserveringer. Bringes Hovedbibliotekets andel af uafhentede reserveringer ned på niveau med Københavns Biblioteker, estimeres en mulig årlig besparelse på ca. 0,1 mio. kr.

Forslaget er til godkendelse med henblik på at indgå i forhandlingerne om Overførselssagen 2020/2021. Det er vedlagt i bilag 1.

2. Forbedring af digitale indgange til det fysiske bibliotek (0,3 mio. kr.)

Med dette investeringsforslag optimeres og beriges de digitale platforme, så borgerne får større udbytte af besøg på det fysiske bibliotek. Der iværksættes digitale brugerrejser for målgrupper som børn, forældre og studerende med henblik på udvikling af forbedret funktionalitet og brugervenlighed på de digitale platforme. Desuden udvikles digitale tilbud og oplevelser, som øger kvaliteten både før, under og efter besøget.

Eksempel på udvikling af formidlingsaktivitet for børn på børneetagen LÆS på Hovedbiblioteket: Forældre skal have bedre mulighed for at forberede et besøg på LÆS, og i højere grad selv fungere som værter for egne børn. Der udvikles en skattejagt eller anden formidlingsaktivitet, som klæder børn og voksne på til mere meningsfuldt og alderssvarende at finde rundt i litteraturen på etagen på egen hånd. Forberedelse af besøget præsenteres på hjemmesiden. Da LÆS er en analog etage, vil formidlingsaktiviteten være i form af et fysisk materiale, som man enten kan printe hjemmefra eller hente i et display, når man ankommer. Efter besøget beriges oplevelsen på LÆS gennem de eksisterende digitale formidlingskanaler, herunder mulighed for abonnement på digitalt nyhedsbrev om litteratur og læring for børn i forskellige aldersgrupper.

Forslaget forventes at føre til en besparelse på årsværk på 0,3 mio. kr. årligt.

Se udkast til forslag i bilag 2.

3. Idræt – øget kapacitetsudnyttelse (0,4 mio. kr.)

På de tre store idrætsanlæg GMC, Nørrebrohallen og Svanemøllehallen er der et potentiale i at øge kapacitetsudnyttelsen i dagtimerne. Fra kl. 16-21 på hverdage er tiderne i haller og squashbaner fuldt booket og i brug. I løbet af dagen i hverdagene og til dels i dagtimerne i weekenden er der et potentiale i bedre udnyttelse af den ledige kapacitet, ligesom der kan være det på udvalgte tidspunkter af året. Forvaltningen arbejder på et investeringsforslag, der er en fase 1 i et at skabe bedre kapacitetsudnyttelse på de tre anlæg. Der er tre hovedelementer i forslaget: 1) Målrettet markedsføring for at få flere brugere ind i dagtimerne. 2) Dialog med foreninger der har lokaler til rådighed, som kun anvendes på udvalgte tidspunkter, og som med fordel kan stilles til rådighed for flere brugere resten af tiden. 3) Opgradering af faciliteter, så de bliver mere attraktive for selvorganiserede brugere og øvrige samarbejdspartnere.

Forslaget er under udarbejdelse og vil blive fremlagt for KFU i april. Frem mod budget 2023 vil forvaltningen arbejde med fase 2 af forslaget, som forventes at give et yderligere effektiviseringspotentiale.

4. Bødeforlæg i folkeregisteret (1,0 mio. kr.)

Borgerne skal efter Lov om det Centrale Personregister (CPR) anmelde flytning til tiden, ellers kan man få et bødeforlæg. I Københavns Kommune udstedes et bødeforlæg på 1.000 kr., når man melder sin flytning senere end 14 dage.

Københavns Kommune er udfordret af, at 50 pct. af borgerne først betaler bøden, når den sendes til inddrivelse ved politiet, hvorefter en indbetaling tilfalder staten og ikke kommunen. Forvaltningens kontrolenhed har gennem forskellige initiativer arbejdet med at øge antallet af betalere. Det har haft en positiv effekt. De seneste prognoser viser, at mere end halvdelen af borgerne – mod tidligere under 50 pct. – betaler bødeforlæggene. Derfor ønsker forvaltningen at styrke indsatsen gennem digitalisering af håndholdte processer i sagsbehandlingen, forbedre datagrundlaget og arbejde målrettet med en styrket borgerkontakt. Forslaget vil medføre en effektivisering på 1,0 mio. kr. årligt.

Forslaget er under udarbejdelse i dialog med Økonomiforvaltningen og vil blive fremlagt til godkendelse senest i forbindelse med andenbehandling af budgetbidraget.

5. Tværgående forslag for Københavns Kommune i Overførselssagen 2020/2021 (1,0 mio. kr.)

Der indgår tværgående forslag for Københavns Kommune i Overførselssagen 2020/2021, som kan indgå i opfyldelsen af KFU’s måltal med 1,0 mio. kr. i 2022, 1,1 mio. kr. i 2023 og 1,3 mio. kr. i 2023 og 2024. Disse fremgår ligeledes af tabel 2. Forslagene godkendes af Økonomiudvalget på vegne af fagudvalgene, da de er af teknisk karakter.

Høringsproces
KFU har tidligere år sendt relevante investerings- og effektiviseringsforslag i høring hos relevante høringsparter. Da forslagene i år enten er af teknisk karakter eller vedrører et begrænset antal medarbejdere og borgere, foreslår forvaltningen, at der ikke gennemføres en høringsproces.

Det kan eventuelt overvejes, om forslag vedrørende Forbedring af digitale indgange til det fysiske bibliotek skal sendes i høring i forvaltningens Hoved-MED, da det berører enkelte medarbejdere på Hovedbiblioteket.

Bevillingsudløb
Ultimo 2021 udløber der servicebevillinger for i alt 39,2 mio. kr., jf. bilag 3. Heraf er 15,4 mio. kr. afsat til megaevents samt 0,3 mio. kr. til en bevilling til dansk-kinesisk samarbejde om innovationscenter i forbindelse med Beijing Design Week i 2018, som forvaltningen vurderer, ikke er relevant at videreføre. Det egentlige behov for finansiering til bevillingsudløb er derfor 23,6 mio. kr., jf. bilag 3.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har en overopfyldelse af effektiviseringsmåltallet på 2,3 mio. kr. i 2022, som kan anvendes til at finansiere bevillingsudløb. Det bemærkes, at en varig finansiering af bevillingsudløb isoleret set indebærer, at der skal findes 2,3 mio. kr. mere i effektiviseringer i 2023, end hvis de 2,3 mio. kr. finansierer fx bevillingsudløb etårigt.

Kultur- og Fritidsudvalget kan derudover beslutte at finansiere bevillinger, der udløber, inden for egen ramme. Bevillingsudløb kan finansieres ved at omprioritere direkte fra andre varige bevillinger inden for rammen eller ved at beslutte yderligere effektiviseringer.

Udvalget kan også beslutte at henvise bevillinger, der udløber til forhandlingerne om Budget 2022. Uden finansiering vil aktiviteterne ikke kunne videreføres efter 2021.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Såfremt udvalget godkender 1. at-punkt vil forslaget indgå i forhandlingerne om overførselssagen.

På baggrund af udvalgets beslutning vedrørende 2. og 3. at-punkt vil forvaltningen arbejde videre med investerings- og effektiviseringsforslagene, således at udvalget ved andenbehandling af budgetbidraget den 29. april 2021 endeligt kan beslutte, hvordan effektiviseringskravet skal realiseres.

I forbindelse med andenbehandlingen skal udvalget desuden godkende opfølgning på investeringsforslag, takstkatalog for 2022 og udvalgsafsnit til budgetforslaget.

Mette Touborg

                                         / Annegrete Vallgårda

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 17. marts 2021:

Der blev begæret afstemning om indstillingens 1. at-punkt.

Et flertal (Jens Kjær Christensen, Karina Vestergård Madsen, Jonas Bjørn Jensen, Henrik Appel Esbensen, Christopher Røhl Andersen, Kristian Nielsen, Maria Frej, Kim Hjerrild og Franciska Rosenkilde) stemte for indstillingens 1. at-punkt.

Et mindretal (Karina Bergmann og Kasandra Behrndt-Eriksen) stemte imod.

Indstillingens 1. at-punkt blev således godkendt.

Der blev begæret afstemning om indstillingens 2. at-punkt.

Et flertal (Jens Kjær Christensen, Karina Vestergård Madsen, Jonas Bjørn Jensen, Henrik Appel Esbensen, Christopher Røhl Andersen, Kristian Nielsen, Maria Frej, Kim Hjerrild og Franciska Rosenkilde) stemte for indstillingens 2. at-punkt.

Et mindretal (Karina Bergmann og Kasandra Behrndt-Eriksen) stemte imod.

Indstillingens 2. at-punkt blev således godkendt.

 

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen blev anmodet om, at investerings- og effektiviseringsforslag vedrørende bibliotekerne i relevant omfang sendes i høring i forvaltningens Hoved-MED.

Karina Vestergård Madsen og Jens Kjær Christensen ønskede tilført beslutningsprotokollen, at Enhedslisten tager forbehold for budgettet.

Karina Bergmann ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Jeg har ikke tiltro til investeringsforslaget Færre uafhentede bøger vil have den tilsigtede gevinst, når man ikke kan udstede et bødeforlæg. Forslaget virker bureaukratisk og gør det mere besværligt at være biblioteksbruger. En økonomisk gevinst på 0,1 mio. kr. mener jeg heller ikke står mål med indsatsen. Jeg har heller ikke tiltro til Forbedring af digitale indgange, idet der lægges op til at man skal printe ting hjemmefra, og at forældre skal være værter for deres børn. Det er en serviceforringelse og jeg frygter den vil have en social slagside, da det vil kræve mere af forældre. Vi konservative ønsker ikke at spare på bibliotekets medarbejdere, der er i kontakt med brugerne.”