Temadrøftelse om kunstgræs

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter den fremtidige retning for forvaltningens arbejde med kunstgræsbaner, herunder eventuelle nye bæredygtighedstiltag

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget har den 26. august 2022 anmodet om en temadrøftelse om kunstgræs i forbindelse med indstillingen om Københavns Kommunes indkøbspolitik. Kultur- og Fritidsudvalget bemærkede i forhold til at indkøbe bæredygtigt og påvirke markedet for miljøvenlige produkter, at Københavns Kommune arbejder aktivt med at reducere miljøbelastningen ved brugen af kunstgræs.

Kultur- og Fritidsudvalget har ad flere omgange forholdt sig til kommunens brug af kunstgræs. Udvalget besluttede den 25. januar 2018, at kunstgræsbaner skal anlægges så bæredygtigt som muligt. Udvalget sendte den 10. juni 2021 forslag om Strategi til at nedbringe kunstgræsbaners miljøbelastning til budgetforhandlingerne, dog uden at der blev afsat midler.

Løsning

Københavns Kommune råder i dag over 30 11v11-kunstgræsbaner og en lang række mindre baner (3v3, 5v5 og 8v8), jf. bilag 1. Der er i de kommende år afsat anlægsmidler til anlæg af kunstgræsbaner for over 160 mio. kr., hvilket svarer til 11 nye 11v11-baner. Placeringerne fremgår af bilag 1. Alle kommende baner er bevilliget med mulighed for eller direkte krav om brug af alternativt infill, herunder non-infill. Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer i hvert projekt sammen med Byggeri København, ekstern rådgiver og brugerne, hvilken banetype, der er den rette, ud fra princippet om ”rette bane til rette brug”, så miljøbelastningen minimeres.

Kunstgræs og miljø

På det nuværende kunstgræsmarked er der endnu ikke oplagte alternativer, der har samme spillemæssige egenskaber, holdbarhed og pris, som en kunstgræsbane med infill af SBR-gummigranulat. En kunstgræsbane med SBR-gummigranulat eller andre lignende typer gummigranulat har den udfordring, at gummigranulatet er mikroplast, som ikke bør spredes til det omkringliggende miljø. EU arbejder med regulering af området. EU-Kommissionen har anbefalet et forbud mod anvendelsen af plast- og gummigranulat i kunstgræsbaner, men det vides endnu ikke, om forslaget vedtages. Der forventes en afgørelse i løbet af 2023. Hvis forslaget vedtages, vil det træde i kraft seks år fra lovgivningen er vedtaget.

Københavns Kommune kan vælge at gå foran og allerede nu vælge en nul-tolerance over for gummigranulat i kunstgræsbaner på linje med flere tyske delstater, der ikke længere giver tilskud til anlægning af nye kunstgræsbaner med gummigranulat som infill. Ved en sådan beslutning vil Københavns Kommune gennem indkøb kunne påvirke kunstgræsmarkedet i en mere miljømæssig og bæredygtig retning.

Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer, at det i den forbindelse kan være formålstjenesteligt at indlede dialog med Rådet for Grøn Omstilling om et muligt samarbejde. Rådet for Grøn Omstilling arbejder aktivt for at få gummigranulatet ud af kunstgræsbaner på grund af både miljø- og sundhedsmæssige risikofaktorer. Derudover har de en generel interesse i at minimere alle miljø- og sundhedsmæssige faktorer ved brugen af kunstgræsbaner, også baner uden gummigranulat.

I bilag 2 fremgår en udførlig beskrivelse af kunstgræsbaners opbygning, en uddybning af kunstgræsmarkedet i dag samt yderligere information om processen i EU.

Alternative typer af kunstgræsbaner

Der eksisterer gode alternativer til kunstgræsbaner med gummigranulat, særligt anvendelsen af kork som infill, der kan certificeres til samme standarder som en gummigranulatbane, jf. bilag 2. Herudover er der også sket en stor udvikling inden for non-infill baner, som er særligt gode til de steder, hvor der forventes at være flere typer af brugere, som eksempelvis skoler og institutioner, hvor børnene primært anvender flade sko.

Både kunstgræsbaner med kork som infill og non-infill har nogle driftsudfordringer, særligt i perioder med længerevarende frost og sne, hvor de er svære at holde helt frostfri. Banerne kan dermed opleves mindre spilbare end kunstgræsbaner med gummigranulat. Derudover er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at opnå FIFA- eller UEFA-standarder for non-infill baner i forhold til de spillemæssige kvaliteter. Banerne er dog mere robuste og holdbare over for en diversitet i brugen, eksempelvis lege, bevægelse og boldspil med flade sko.

Det kan være udfordrende at afveje den rette balance i forbindelse med valg af kunstgræstype, og der arbejdes med at anvende kriterier for, hvornår en banetype vælges fremfor en anden, med udgangspunkt i brugergruppen. For at optimere drift og vedligehold kan det være relevant at investere i test og vidensopsamling.

Primetime kapacitetsudfordringer

Kunstgræsbaner i Københavns Kommune kan potentielt bookes og anvendes i op mod 3.500 timer om året, inkl. skolebrug på ca. 500 timer. I praksis anvendes de mest bookede baner ca. 2.500 timer om året. En gennemsnitlig kunstgræsbane forventes at have en levetid på ca. 15.000-17.000 brugstimer svarende til 7-10 år. Vedligeholdelse, spillernes adfærd og krav til banens egenskaber har imidlertid også betydning for den faktiske levetid.

Københavns Kommune har trods flere kunstgræsbaner fortsat kapacitetsudfordringer i forhold til behovet for fodboldbaner. Særligt i primetime fra kl. 16-20 på hverdage og når alle græsbaner er lukket fra medio oktober til medio april måned. Kunstgræsbaner har imidlertid gjort, at fodbold nu spilles udenfor hele året, og har herved frigjort haltider til andre idrætsgrene.

Behovet for kunstgræsbaner bliver ikke mindre fremover. De kommende 11v11 kunstgræsbaner i Valby Idrætspark, Sundby Idrætspark, Ørestad Idrætspark, Kløvermarken, Hekla Park og Emdrup vil kunne afhjælpe noget af problemet om vinteren, men vil ikke øge kapaciteten væsentligt i sommerhalvåret, da der i de nærmeste år kun vil være tale om nye baner i Ørestad Idrætspark.

Det kan undersøges, om kapaciteten kan øges i vinterhalvåret ved at udrulle kunstgræs på sommertennisbaner. Frederiksberg og Hvidovre Kommune har gode erfaringer med denne løsning og gør det fortsat. Modellen kan være gavnlig for vedligeholdelsen af tennisbanerne og give øget kapacitet til eksempelvis børnetræning og herved frigive kapacitet på mere regulære fodboldbaner.

Vedligeholdelse og renovering af eksisterende kunstgræsbaner

I Budget 2023 blev der afsat midler til at udarbejde grundlaget for en samlet renoveringsplan for kommunens kultur- og fritidsfaciliteter. Det vil i den sammenhæng også blive undersøgt, hvordan der kan indføres en mere strategisk udskiftning af nedslidte kunstgræsbaner. I bilag 3 er der en oversigt over de baner, der skal udskiftes i nær fremtid.

I dag udskiftes nedslidte kunstgræsbaner kun ved bevilling på budget til den enkelte bane. Der skal afsættes planlægningsmidler, hvis der skal skiftes til anden banetype eller undersøges bæredygtighedstiltag. Beslutningsprocessen indebærer, at arbejdet ikke nødvendigvis kan udføres rettidigt i forhold til den enkelte banes stand eller tilrettelægges strategisk på tværs af kommunens mange baner.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med kunstgræsbaner i overensstemmelse med Kultur- og Fritidsudvalgets tilkendegivelser og beslutninger.