Mødedato: 17.01.2008, kl. 16:00

Midlertidig genhusning af skøjte- og ishockeyklubberne

Midlertidig genhusning af skøjte- og ishockeyklubberne

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 17. januar 2008

 

Fraværende

 

 

 

10.      Midlertidig genhusning af skøjte- og ishockeyklubberne(KFU  23/2008)

 

 

Der er anmodet om en redegørelse for mulighederne for at opføre en midlertidig skøjte-hal i København i den periode på op imod 2 sæsoner, hvor skøjteklubberne og de øvrige brugere af Østerbro Skøjtehal forventes at være uden faciliteter.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter mulighederne for midlertidig genhusning af

    skøjteklubberne i den periode på op imod 2 sæsoner, hvor der ikke er nogen  

    skøjtehal i København.

 

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede den 20. december 2007 et medlemsforslag om skøj-tesportens fremtid (KFU 558/2007). Udvalget besluttede, at Kultur- og Fritidsforvalt-ningen skulle komme med forslag til placeringer af en midlertidig skøjtehal samt et overslag over økonomien.

 

Som følge af tidsplanerne forbundet ved nedrivningen af Østerbro Skøjtehal og anlæg-gelsen af den nye skøjtehal i Ryparken vil brugerne af Østerbro Skøjtehal have en periode på op imod 2 sæsoner (1. august 2008 til 1. april 2010) uden is.

 

Skøjteklubberne, som benytter Østerbro Skøjtehal, er ishockeyklubben KSF (Kjøben-havns Skø jteløber Forening, stiftet 1869) og kunstskøjteklubben SKK (Skøjte Klub København, stiftet 1979). De to klubber har tilsammen omkring 900 medlemmer, som overvejende er børn og unge. Derudover benyttes skøjtehallen til offentligt skøjteløb af skoler og børneinstitutioner samt til firmaarrangementer m.v.

 

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen har undersøgt følgende, mulige placeringer af en midler-tidig skøjtehal samt økonomien heri.

 

En midlertidig skøjtehal (mobil hal) i Ryparken ud til Lyngbyvej

Der kan bygges en midlertidig skøjtehal (mobil hal) i Ryparken umiddelbart ud til Lyngbyvej dér, hvor Nordhavnsvejen senere skal anlægges.

 

Ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen kan en sådan hal placeres uden krav om lokalplantillæg m.v. Forvaltningen vurderer desuden, at som tingene ser ud p.t., vil en periode frem til 1. april 2010 sandsynligvis ikke give anledning til problemer.

 

Det skal ses i sammenhæng med, at forberedelse til anlæg af vejen tidligst indledes i 2010. På dette tidspunkt vil den nye, permanente skøjtehal centralt i Ryparkens idrætsanlæg være klar til brug. 

 

En placering ud til Lyngbyvej fordrer en opstillingstilladelse fra Center fra Byggeri. Det forventes, at det er muligt at få en sådan tilladelse. 

 

Prisen for selve isbanen er ca. 4,0 mio. kr. Det er sigtet, at køleanlægget, banderne og ismaskinen fra Østerbro Skøjtehal skal genanvendes (anlægget kan drive 2 isbaner), hvormed vil prisen blive lavere.

 

Hertil kommer selve "overbygningen" og øvrige skøjtehalselementer til ca. 1,5 mio. kr. samt udgifter til leje af midlertidige omklædningsfaciliteter og opbevaringsrum i gen-husningsperioden. Omkostningerne hertil skønnes til ca. 2,0 mio. kr. for hele perioden.

 

Desuden skal der i anlægsprisen tages højde for en funderingsmæssig forberedelse af arealet under en midlertidig hal samt opsætning og nedtagning af hallen før og efter genhusningsperioden - i alt ca. 1,0 mio. kr.

 

Skønnet anlægspris inklusiv opsætning og nedtagning for en midlertidig skøjtehal ud til Lyngbyvejen vil således være ca. 9-10 mio. kr. afhængig af, om den mobile hal even-tuelt skal opsættes/nedtages ved hver sæsonstart/-slutning.

 

Det vurderes, at det ud over de 4,2 mio. kr., der er afsat til drift, vil være nødvendigt at afsætte yderligere i alt 1,0 mio. kr. til driften af en midlertidig skøjtehal i den midler-tidige genhusningsperiode på op imod 2 sæsoner.

 

Det skal bemærkes, at en del af teknik, overbygning og inventar kan genanvendes. Isba-nen, køleanlægget og køleslangerne vil kunne flyttes/genopføres andetsteds i Køben-havn udendørs (Banana Park på Nørrebro, Toftegårds Plads, Enghave Plads m.fl.).

 

Materialet vil også på sigt kunne flyttes ind centralt i anlægget som led i en eventuel isbane 2 (træningshal) tilknyttet den nye skøjtehal (opvisningshal). Desuden vil køle-slangerne også kunne genanvendes som reparationsslanger til de øvrige udendørs isba-ner i København.

 

Øvrige placeringsmuligheder

En anden genhusningsmulighed er at etablere en midlertidig skøjtefacilitet i en eksis-terende bygning, for eksempel i Club Danmark Hallen i Valby. Der vil eventuelt også kunne være "midlertidige" muligheder på. f.eks. Refshaleøen. ØTC-hallen kan ikke anvendes. Der er tidligere givet afslag på at anvende den til lignende formål.

 

Der skal i anlægsprisen tages højde for opsætning og nedtagning af skøjtehalselementer samt funderingsmæssig forberedelse af arealet inkl. eventuelt dræn.

 

Prisen for sådanne løsninger vil være ca. 8-9 mio. kr. - afhængig af, om faciliteten skal opsættes/nedtages ved hver sæsonstart/-slutning, og om der f.eks. allerede er omklædningsfaciliteter, som klubberne kan gøre brug af, eller om disse skal lejes.

 

Det vurderes, at det ud over de afsatte 4,2 mio. kr. til drift, vil være nødvendigt at afsætte yderligere i alt 1,0 mio. kr. til driften af en midlertidig skøjtefacilitet, f.eks. i Club Danmark Hallen.

 

Ved brug af Club Danmark Hallen vil der skulle tages højde for et indtægtstab på op mod 1,5 mio. kr. fra udlejning til idræt og kommercielle formål. Samtidig forventes det, at Børne- og Ungdomsforvaltningen fortsat vil bruge hallen til skoleidræt.

 

Hertil kommer, at Club Danmark Hallen ikke vil kunne bruges til 11-mandsfodbold. I sommeren 2008 kommer der dog udendørs kunstgræsbaner i Valby Idrætspark, der vil erstatte funktionen.

 

Hallen vil heller ikke kunne bruges til fieldhockey. Fieldhockey kan kun spilles på 2. generations kunstgræsbaner og ikke på de planlagte 3. generationsbaner i Valby Idrætspark. Fieldhockey (Københavns Hockeyklub, der er i vækst og i dag træner i Club Danmark Hallen) vil dermed ikke have et alternativ.

 

Forvaltningens vurdering

Det skal understreges, at der er forholdsvis små besparelser ved at anvende en eksis-terende bygning frem for en midlertidig overdækning/hal.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefaler, at en eventuel midlertidig genhusning af skøjte- og ishockeyklubberne i givet fald placeres i Ryparkens Idrætsanlæg.

 

Dette skal ses i sammenhæng med, at skøjteklubberne og -unionerne tilkendegiver, at man klart foretrækker en placering i Ryparkens Idrætsanlæg ud til Lyngbyvej.

 

Foruden, at klubberne i forvejen er lokalt forankret på Østerbro, vil en placering i Ryparken medføre, at klubberne vil opbygge og udvikle en lokal tilknytning til anlægget såvel socialt som transportmæssigt med henblik på den kommende, permanente skøjtehal i Ryparken.

 

Økonom

Skønnet pris for en midlertidig skøjtehal ud til Lyngbyvej: 9-10 mio. kr.

Skønnet pris for en midlertidig skøjtehal i en eksisterende bygning: 8-9 mio. kr.

Det skal bemærkes, at der er tale om skønnede priser. En endelig pris kan først beregnes, når en endelig placering og de konkrete krav hertil kendes.

 

Videre proces

-

 

Bilag

Ingen.

 

                      Carsten Haurum

                                                                /Mads Kamp Hansen

 

 


 

Til top