Uppercut Danseteaters projekt Dans i Nordvest 2002
Uppercut Danseteaters projekt Dans i Nordvest 2002
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 17. januar 2002
7. Uppercut Danseteaters projekt Dans i Nordvest 2002
(KFU 12/2002)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 148.000 kr. i tilskud til Uppercut Danseteaters projekt Dans i Nordvest i 2002
at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Dans i Nordvest).
RESUME
Uppercut Danseteater har ansøgt om et tilskud på 304.800 til projektet Dans i Nordvest i 2002, som er et fritidstilbud for børn og unge, hvor dans, fysisk aktivitet og kropssprog er omdrejningspunktet.
I efteråret 2000 indledte Dans i Nordvest en 2-årig støtteperiode med midler fra det (tidligere) By- og Boligministerium. Denne støtte afsluttes medio 2002, hvorfor der søges om en forøgelse af støtten fra Københavns Kommune.
Der på budget 2002 afsat 148.000 kr. til projektet.
SAGSBESKRIVELSE
Uppercut Danseteater har i ansøgning af 31. oktober 2001 ansøgt om et tilskud på 304.800 kr. til projektet Dans i Nordvest i 2002.
Dans i Nordvest er et fritidstilbud for børn og unge, hvor dans, fysisk aktivitet og kropssprog er omdrejningspunktet. Dans i Nordvest er et såkaldt "Community Dance Project", der meget bredt dækker over lokalområdets møde med dans som kunstart og som social og kriminalpræventiv aktivitet. Projektet satser på at skabe varige kulturelle og sociale tilbud til alle børn og unge i kvarteret på tværs af køn, kultur og etnisk baggrund.
Projektet samarbejder med de fire skoler i området om danse - og bevægelsesforløb i skoletiden og med Kvartercenter Nordvest om danseaktiviteter i fritiden, hvilket giver Dans i Nordvest en bred kontakt til mange børn og unge i området.
Kultur- og Fritidsudvalget ydede i 1999 via Den Kulturelle Udviklingspulje tilskud til Uppercut Danseteaters undervisning i dans på fire skoler i Nordvest (projektet Inside/Outside). I 2000 ydede Kultur- og Fritidsudvalget 30.000 kr. til Dans i Nordvest. Og FOS har med midler fra Udviklingspuljen støttet fritidsdelen i 1999-2000.
I efteråret 2000 indledte Dans i Nordvest en 2-årig støtteperiode med midler fra (det tidligere) By- og Boligministeriet. Denne støtte afsluttes medio 2002, hvorfor der søges om en forøgelse af støtten fra Københavns Kommune.
I forbindelse med fordeling af midlerne til den børnekulturelle strategi besluttede Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 22. februar 2001(KFU 51/2001) at bevilge 148.000 kr. til Dans i Nordvest i 2001 samt at videreføre støtten i 2002. Der er derfor afsat 148.000 kr. på budget 2002 til Dans i Nordvest.
Dans i Nordvests budget for 2002 er på 492.800 kr. Heraf er der tilsagn om 188.600 kr., herunder 111.000 kr. fra By- og Boligministeriet. Der resterer således et udækket tilskudsbehov på 304.800 kr.
Der er ikke i forbindelse med budgettet for 2002 tilført det børnekulturelle område yderligere midler. Det indstilles derfor, at det på budgettet afsatte beløb på 148.000 kr. fastholdes.
MILJØVURDERING
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Dans i Nordvest).
Budget ex. moms 148.000 kr.
Budget inkl. moms 159.000 kr.
Indstillet (og reserveret) Dans i Nordvest 148.000 kr.
Til rest 11.000 kr.
BILAG
1. Ansøgning fra Uppercut Danseteater af 31. oktober 2001.
Ida Munk
/ Merete Evers