Mødedato: 16.12.2004, kl. 16:00

Fremtidig struktur på idrætsområdet - fællesindstilling

Fremtidig struktur på idrætsområdet - fællesindstilling

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 16. december 2004

 

 

7.      Fremtidig struktur på idrætsområdet - fællesindstilling

(KFU 417/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomi forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:  

at            de københavnske idrætsanlæg med virkning fra 1. januar 2006 kommunaliseres i overensstemmelse med nedenstående principper:

1. Der etableres et idrætsråd til at varetage idrættens interesser over for kommunen.

2. Der decentraliseres så langt,  det enkelte idrætsanlæg kan bære.

3. Der etableres en central idrætsenhed, der understøtter de enkelte anlæg.

4. Den udvendige vedligeholdelse af idrætsanlæggene planlægges, udbydes og kvalitetssikres af Ejendomsenheden udgiftsneutralt på bestilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.

5. Der gennemføres i løbet af 2005 en proces, som beskrevet nedenfor.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 16. december 2004

Forvaltningen havde inden mødet udsendt følgende supplerende materiale vedrørende punktet:

·        Pressemeddelelse fra DIF, DGI og DFIF ("Nedslidte idrætsanlæg er Københavns Kommunes ansvar")

·        Skrivelse af 14. december 2004 fra KI´s bestyrelse

 

Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte indstillingen, dog således at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at kommunaliseringen sker hurtigst muligt og senest den 1. januar 2006.

 

På baggrund af udvalgets tilkendegivelser udarbejder forvaltningen en skrivelse til KI som foreløbigt svar på henvendelsen af 14. december 2004 fra KI´s bestyrelse.

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsforvaltningen har i samarbejde med KI´s administration udarbejdet en analyse om den fremtidige organisering af fritidsfaciliteterne i Københavns Kommune.

 

På baggrund heraf indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen, at de københavnske idrætsanlæg kommunaliseres med virkning fra 1. januar 2006 ud fra følgende principper:

 

1. Der etableres et idrætsråd til at varetage idrættens interesser over for kommunen.

2. Der decentraliseres så langt, det enkelte idrætsanlæg kan bære.

3. Der etableres en central idrætsenhed, der understøtter de enkelte anlæg.

4. Den udvendige vedligeholdelse af idrætsanlæggene planlægges, udbydes og kvalitetssikres af Ejendomsenheden udgiftsneutralt på bestilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.

5. Der gennemføres i løbet af 2005 en proces, som beskrevet nedenfor.

 

Der skal samtidig – og i overensstemmelse med budget 2005 - ske en kortlægning af konsekvenser for vedligehold og økonomi ved en ændret organisering af KI, og der skal redegøres for mulighederne for effektivisering, stordrift og overenskomstændring.

 


 


Til top