Mødedato: 16.12.2004, kl. 16:00

Københavns Kommunes høringssvar i forbindelse med "lovpakken" vedrørende kommunalreformen

Københavns Kommunes høringssvar i forbindelse med "lovpakken" vedrørende kommunalreformen

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 16. december 2004

 

 

16.      Københavns Kommunes høringssvar i forbindelse med "lovpakken" vedrørende kommunalreformen

(KFU 419/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller

 

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender at nærværende indstilling udgør Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar i forbindelse med det af Økonomiforvaltningen udarbejdede forslag til Københavns Kommunes høringssvar om lovpakken vedrørende kommunalreformen.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutnin g i mødet den 16. december 2004

Kultur- og Fritidsudvalget tilsluttede sig et forslag fra Jens Kjær Christensen om, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at følgende ord i sidste afsnit på s. 1 i notatet til Kulturministeriet udgår: "Københavns Kommune ser positivt på den professionalisering og styrkelse af DST der sker ved oprettelsen af Hovedstadens Teater. At bestyrelsen fremover vil rumme mere ensartede interesser er positivt for den fortsatte udvikling af teatrene i ordningen."

 

Indstillingen blev tiltrådt med denne ændring.

 

 

RESUME

Københavns Kommune har den 1. december 2004 modtaget lovpakken i forbindelse med kommunalreformen med svarfrist den 7. januar 2005.

Ved skrivelse af 14. december 2004 har overborgmesteren fremsendt et af Økonomiforvaltningen udarbejdet forslag til samlet høringssvar fra Københavns Kommune til høring i bl.a. de stående udvalg. Høringsfristen er den 22. december 2004, og Borgerrepræsentationen vil den 6. januar 2005 behandle høringssvaret.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har tidligere leveret input til høringssvaret, hvorfor det kan anbefales, at Kultur- og Fritidsudvalget tilslutter sig dette inkl. de supplerende bemærkninger, der fremgår af sagsbeskrivelsen.

 


 


Til top