Proces for budget 2006
Proces for budget 2006
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 16. december 2004
14. Proces for budget 2006
(KFU 412/2004)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller:
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag til proces for budgetforslag 2006.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 16. december 2004
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår at udvalgets proces for budgetforslag 2006 ændres i forhold til tidligere år. Forvaltningen anbefaler, at udvalgets budgetseminar fremrykkes fra slutningen af marts til starten af februar, samt at der gennemføres en første og anden behandling af udvalgets budgetforslag.
Formålet med disse ændringer er at give Kultur- og Fritidsudvalget bedre muligheder for at drøfte og behandle budgetforslaget, samt give forvaltningen bedre muligheder for at udarbejde dækkende beslutningsoplæg i forhold til de budgetområder, som udvalget ønsker inddraget i budgetgrundlaget.
Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår derfor, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag til ny budgetproces for 2006:
Aktivitet |
Datoer |
Økonomiudvalget udmelder udvalgenes budgetrammer |
Januar 2005 |
Kultur- og Fritidsudvalgets Budgetseminar |
3./4. februar 2005 |
Kultur- og Fritidsudvalgets 1. behandling af budgetforslaget |
31. marts 2005 |
Kultur- og Fritidsudvalgets 2. behandling af budgetforslaget |
21. april 2005 |
Afleveringsfrist overfor Økonomiudvalget |
Primo maj 2005 |