Problemer med søgeresultater

Der er i øjeblikket problemer med visningen af søgeresultater på hjemmesiden, herunder bl.a. stillingsopslag og nyheder.

Vi arbejder på en løsning.

Mødedato: 16.12.2004, kl. 16:00

Høringssvar vedrørende Ekstern evaluering af Folkesundhedsplanen 2002-2005

Høringssvar vedrørende Ekstern evaluering af Folkesundhedsplanen 2002-2005

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 16. december 2004

 

 

Sager til beslutning

 

15.      Høringssvar vedrørende Ekstern evaluering af Folkesundhedsplanen 2002-2005

(KFU 407/2004)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender udkast til høringssvar vedrørende 'Kommissoriet for ekstern evaluering af Folkesundhedsplanen 2002-2005'

 

 

RESUME

Målsætninger og indsatsområder for folkesundhedsarbejdet for perioden 2002-2005 blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 4. oktober 2001 (BR 397/01). Samtidig blev det besluttet, at Folkesundhedsplanen skal evalueres ved udgangen af planperioden.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 18. november 2004 kommissoriet for evaluering af Folkesundhedsplanen 2002-2005. Udvalget besluttede samtidig at sende kommissoriet i høring hos i de øvrige udvalg i Københavns Kommune. (SOU 160/2004). 

I kommissoriet er der formuleret 5 hovedspørgsmål, som evalueringen skal besvare:

1.      Hvilke konkrete initiativer og resultater har Folkesundhedsplanen afstedkommet i Københavns Kommune?

2.      Hvordan er udviklingen i den københavnske sundhedstilstand?

3.      Hvilke strategier har været anvendt for at nå målene i Folkesundhedsplanen?

4.      Hvordan har organiseringen af implementeringen af Folkesundhedsplanen fungeret i praksis?

5.      Hvordan skal folkesundhedsarbejdet fokuseres og organiseres fremover?

Der etableres en styregruppe med repræsentation af alle forvaltninger, H:S og embedslægeinstitutionen. Sundhedsforvaltningen har formandsskabet. De enkelte forvaltninger skal blandt andet bidrage med statusrapporter over igangsatte aktiviteter.

Evaluering ønskes igangsat primo 2005 og afsluttet medio 2005. Anbefalinger og opfølgning på evalueringen behandles politisk i august 2005.

Udkast til Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar vedlægges som bilag 2. 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen godkendte den 4. oktober 2001 målsætninger og indsatsområder for folkesundhedsarbejdet for perioden 2002-2005 (BR 397/01). Samtidig blev det besluttet at evaluere Folkesundhedsplanen ved udgangen af planperioden.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 18. november 2004 'kommissoriet for evaluering af Folkesundhedsplanen 2002-2005' (SOU 160/2004). Samtidig blev det besluttet, at sende kommissoriet i høring hos i de øvrige udvalg i Københavns Kommune. 

Kommissoriets overordnede indhold

Evalueringen skal primært vurdere, om Folkesundhedsplanen har været relevant og effektiv i forhold til folkesundhedsindsatsen i Københavns Kommune. Derudover skal evalueringen levere konkrete og kvalificerede indput til et nyt plankoncept for den kommende planperiode.

Formålet med evalueringen af Folkesundhedsplanen er dermed:

§        At vurdere resultater af Folkesundhedsplanen

§        At vurdere Folkesundhedsplanens relevans i forhold til den københavnske sundhedstilstand i planperioden 2002-2005

§        At vurdere organiseringen, implementeringen og forankringen af folkesundhedsplanen

§        At fremme interessen for og ejerskabet til "næste fase" i Folkesundhedsindsatsen i de øvrige forvaltninger

§        At komme med anbefalinger for de fremtidige prioriteringer, arbejdets organisering og planlægning af folkesundhedsindsatsen i Københavns Kommune.

I kommissoriet er der formuleret 5 hovedspørgsmål, som evalueringen skal besvare:

1.      Hvilke konkrete initiativer og resultater har Folkesundhedsplanen afstedkommet i Københavns Kommune?

2.      Hvordan er udviklingen i den københavnske sundhedstilstand?

3.      Hvilke strategier har været anvendt for at nå målene i Folkesundhedsplanen?

4.      Hvordan har organiseringen af implementeringen af Folkesundhedsplanen fungeret i praksis?

5.      Hvordan skal folkesundhedsarbejdet fokuseres og organiseres fremover?

Evalueringens administrative koordinering, gennemførelse og tidsplan

Der etableres en styregruppe med repræsentation af alle forvaltninger, H:S og embedslægeinstitutionen. Sundhedsforvaltningen har formandsskabet.

De enkelte forvaltninger skal bidrage med statusrapporter over igangsatte aktiviteter samt afsætte tid til at indgå i interviews m.v.

Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, gennemfører den del af evalueringen, der består i  at udarbejde analyser af københavnernes sundhedstilstand. Desuden skal Institut for Folkesundhedsvidenskab vurdere relevansen af mål, strategier og indsatser på folkesundhedsområdet. Endelig skal instituttet komme med anbefalinger til den fremtidige indsats på folkesundheds-området.

Til at forestå de forvaltningsmæssige og organisatoriske aspekter af evalueringen indgås en aftale med et konsulentfirma.

Evaluering ønskes igangsat primo 2005 og afsluttet medio 2005. Anbefalinger og opfølgning på evalueringen behandles politisk i august 2005.

Udkast til Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar vedlægges som bilag. 

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

BILAG

1. Udkast til kommissorium for ekstern evaluering af folkesundhedsplanen.

2. Udkast til høringssvar fra Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Carsten Haurum

/Mads Kamp Hansen

 


 


Til top