Mødedato: 16.08.2007, kl. 16:00

Medlemsforslag om støtte til Shhh! Københavns Børne- og Ungdomsfilmfest 2007

Medlemsforslag om støtte til Shhh! Københavns Børne- og Ungdomsfilmfest 2007

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 16. august 2007

 

Afbud:

·        Karin Storgaard (arbejdsmæssige årsager)

 

 

 

 

5.      Medlemsforslag om støtte til Shhh! Københavns Børne- og Ungdomsfilmfest 2007

(KFU 384/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialdemokraterne har anmodet om, at forslaget behandles på udvalgets møde den 16. august 2007

 

 

MEDLEMSFORSLAG

Det foreslås

1. at Kultur- og Fritidsforvaltningen yder støtte til Shh! – Københavns Børne- og Ungdomsfilmfest 2007 på i alt 65.000 kr.

 

2. at beløbet tages fra konto 3.64.1, Andre kulturelle opgaver, Børnefilmfestivalen Buster

 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 16. august 2007:

Medlemsforslaget blev godkendt med den klare forudsætning, at der hermed ikke er taget stilling til støtte af filmfestivalområdet. 

 

Motivering

Kultur- og Fritidsforvaltningen har på budget 2007 afsat i alt 315.000 kr. til Børnefilmfestivalen Buster. Da Buster har meddelt, at festivalen ikke vil blive afholdt i 2007, foreslår Socialdemokraterne, at restbeløbet på 65.000 kr. (jvf. Notat vedr. Børnefilmfestivalen Busters tilskud for 2007 af 22.06.07) overføres til Shhh! – Københavns Børne- og Ungdomsfilmfest 2007.

 

Den årligt tilbagevendende børnefilmfestival har gennem flere år udfordret og fornøjet et væld af børn og unge, forældre, pædagoger og undervisere. Festivalen er en væsentlig del af de kulturelle tilbud til byens børn og ungdom og er med til at udvikle de unges kreative og kritiske bevidsthed overfor film og medier generelt.

 

Aflysningen af Buster i 2007 afstedkommer et stort tomrum i det københavnske kulturliv. For at afhjælpe dette har Grand Teatret taget initiativ til Shhh! – Københavns Børne- og Ungdomsfilmfest 2007. Shhh! tager afsæt i traditionen fra Buster og samarbejder med BUFF (Børne- og UngdomsFilmFestival) i Malmø, som er en af de mest velansete børnefilmfestivaler i verden, samt en lang række kapaciteter indenfor film og pædagogik i Danmark.

 

Socialdemokraterne mener, at det er afgørende at bibeholde et så vigtigt kulturtilbud for unge og at sikre, at de unge ikke står tilbage som taberne i den sag. Derfor foreslår vi, at Kultur- og Fritidsforvaltningen anvender restbeløbet fra det bevilligede tilskud til Børnefilmfestivalen Buster 2007 på at støtte Shhh! - Københavns Børne- og Ungdomsfilmfest 2007.

 

 

 

         Carsten Haurum                             

                                                                  /Thomas Jakobsen

 


 

Til top