Bellahøj svømmehal - licitationsresultat
Bellahøj svømmehal - licitationsresultat
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 16. august 2007
Fraværende
Sager til beslutning
11. Bellahøj svømmehal - licitationsresultat
(KFU 381/2007)
Licitationen over den
nye svømmehal på Bellahøj er afsluttet, og resultatet er, at markedet har
vurderet prisen højere end både anlægsbevillingen og det reviderede skøn.
Kultur- og Fritidsud
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Kultur- og Fritidsud 2. at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at føre videre forhandlinger på baggrund af licitationen. |
Problemstilling
Byggeriet af den planlagte svømmehal på Bellahøj har været i licitation. Prisen vurderes nu til 225 mio. kr. Licitationsresultatet er således over både den afsatte anlægsbevilling og det reviderede skøn fra forvaltningen på 20 mio. kr., som blev forelagt Borgerrepræsentationen den 10. maj 2007 (BR 172/07).
Baggrunden for dette er primært manglende konkurrence og entreprenørens ønske om at sikre sig ekstraordinært over for risici i forbindelse med svømmebadsbyggeri.
Københavns Ejendomme har ladet eksterne bygherrerådgivere granske projekt og licitation. Denne granskning bekræfter ovenstående.
Problemstillingen er nu, at licitationsresultatet ligger 45 mio. kr. over det seneste skøn, som forvaltningen informerede Borgerrepræsentationen om den 10. maj 2007, og 65 mio. kr. over den afsatte anlægsbevilling. Dette beløb forudsætter, at der gennemføres besparelser for ca. 20 mio. på licitationen. Såvel Københavns Ejendomme, som eksterne rådgivere vurderer, at dette er realistisk.
Løsning
Ud fra ovenstående anbefales det, at Københavns Ejendomme går videre med udbuddet og forhandler priser, idet man samtidig sikrer sig, at kommunen kan komme ud af byggeriet, hvis resultatet ikke samlet set opfylder rammerne i anlægsbevillingen.
Det er en forudsætning for denne fremgangsmåde, at bevillingen til projektet øges med de 65 mio. kr., som der mangler ifølge licitationsresultatet.
Alternativt kan byggeriet af svømmehallen udskydes, ind til markedsforholdene i branchen er normaliseret. Det skal ses i lyset af, at en væsentlig del af merprisen skyldes manglende konkurrence mellem entreprenører. Det skal i denne forbindelse dog nævnes, at der ikke kan gives en vurdering af, hvornår markedet normaliseres, ligesom det ikke kan vurderes, hvilken indflydelse på prisen en senere opførelse vil have. En sådan udskydelse skal være flere år for at give mening. I samme tidsrum vil priserne have udviklet sig.
Det skal ligeledes nævnes, at svømmehallen indgår som en væsentlig facilitet for World Outgames i 2009. Det er en forudsætning for, at hallen kan stå færdig til Outgames, at projekteringen fortsættes nu. Kultur- og Fritidsforvaltningen har indledt drøftelser med World Outgames 2009 og nabokommuner om et alternativt løsningsforslag.
Endelig skal det nævnes, at det nuværende friluftsbad er lukket af sikkerhedsmæssige årsager. En genåbning af badet vil koste min. 50 mio. kr. og fordrer, at det store bassin nedbrydes og genopbygges. Københavns Ejendomme fortsætter derfor med indhentning af tilbud på nedbrydning. Dette vil inden for bevillingen blive igangsat i løbet af efteråret 2007.
Forvaltningens vurdering
Prisen på byggeriet er væsentligt højere end det efter en teoretisk vurdering burde være, primært grundet i den manglende konkurrence. Kommunen kan derfor formentlig opnå et billigere tilbud, hvis man venter. Omvendt har man nu entreprenører, der er klar til at opføre byggeriet efter tidsplanen. Samtidig skal svømmehallen ses som et led i kommunens bestræbelser på at få bedre idrætsfaciliteter til såvel bredde som elite og for at kunne tiltrække events. Det er herefter en politisk vurdering om prisen er acceptabel.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis det besluttes, at ekstra omkostningerne til svømmehallen indgår i forhandlingerne om budget 2008, vil Københavns Ejendomme gå videre med udbudsforretningen og forhandle priser med diverse entreprenører.
Hvis der ikke afsætter yderligere midler, vil forslaget til en svømmehal på Bellahøj ikke kunne bygges. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil dermed stoppe projektet eller evt. udsætte det, til markedet bliver mere konkurrencepræget.
BILAG
Ingen
/