Økonomiske konsekvenser for tilskudsmodtagere ved implementering af forretningscirkulære for ydelse af tilskud til boldklubber og opstregning af parkbaner

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender fremgangsmåde og ændring af 15 aftaler med fodboldklubber, jf. bilag 1, så disse overholder forretningscirkulære for ydelse af tilskud i Københavns Kommune
2. at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til en fremtidig model for opstregning af parkbaner, jf. bilag 2.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede på sit møde den 19. december 2019 forvaltningen om afklaring af de økonomiske konsekvenser for brugerne, hvis de principper, som forvaltningen fremlagde, anvendes på de aftaler, forvaltningen har afdækket gennem kortlægning af tilskudsområdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

En række fodboldklubber modtager tilskud til drift og rengøring af klubhusene, uden at aftalerne opfylder forretningscirkulære for ydelse af tilskud.

Forvaltningen yder tilskud til boldklubber til opstregning af baner uden tilstrækkeligt aftalegrundlag.

Løsning

Intern Revisions bemærkning 10 i 2017 medførte at Kultur-og Fritidsforvaltningen udarbejdede en handlingsplan for implementering af forretningscirkulære for ydelse af tilskud. Der blev nedsat en taskforce for tilskudsforvaltning, som fik til opgave at gennemgå forvaltnings samlede tilskudsportefølje på 1.500-2.000 sager.

De fleste af disse tilskudsmodtagere har fået nye og korrekte aftaler, en række tilskud har vist sig slet ikke at være egentlige tilskud, men rabatter og uhjemlede privilegier og er derfor overført til arbejdet med implementering af forretningscirkulære for indtægter.

Forvaltningen har i perioden gennemgået alle kendte og kortlagte sager, udviklet en tilskudspakke der indeholder 16 nye typer aftaleskabeloner, 6 budgetskabeloner og regnskabsvejledninger, tjeklister og sagsbehandlervejledninger samt et nyt målstyrings- og risikovurderingsparadigme for alle typer af tilskud.

Med dette arbejde sikres det, at alle nye aftaler udformes i de korrekte skabeloner ud fra de standarder og krav, der fremgår af forretningscirkulære for ydelse af tilskud. Anvendelsen af de nye skabeloner og retningslinjer er integreret i forvaltningens arbejde med udformning af aftaler fra 2019. Aftaler er løbende blevet ændret til nye modeller ved enten udløb eller planlagt fornyelse.

Resultatet af kortlægning og gennemgang af aftaler afdækkede en række aftaler med problemstillinger, der ikke kunne løses uden konsekvenser for tilskudsmodtagere eller forvaltningen. Forvaltningen fremlagde derfor forslag til principper for revidering af disse aftaler for Kultur- og Fritidsudvalget i december 2019. Udvalget anmodede forvaltningen om et overblik over de økonomiske konsekvenser ved at opdatere aftalerne før godkendelsen af principperne.

Forvaltningen har gennemgået de resterende aftaler og i samarbejde med KEID udarbejdet beregninger af konsekvenser på grundlag af de kendte aftaler og forhold (bilag 1).

Forvaltningen har ved gennemgangen taget afsæt i en prissætning, der forudsætter, at alt det, der er omhandlet i aftalen, skal videreføres på nye vilkår.

Lovgivning og rammer

Forvaltningens forslag til løsninger for hvert tilskud ligger inden for rammerne af den lovgivning, de retningslinjer og de beslutninger, der regulerer de forskellige områder, samt de overordnede principper, der blev beskrevet i indstilling om principper for brugs- og driftsaftaler den 19. december 2019.

Grundlæggende vurderes tilskud ud fra om det er lovlig kommunal virksomhed jf. kommunalfuldmagten og/eller folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for ydelse af tilskud beskrives i forretningscirkulære for ydelse af tilskud, ligesom også grundlaget for indtægter beskrives i forretningscirkulære indtægter. For det folkeoplysende område er dette beskrevet i folkeoplysningsloven og retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune. Udbud følger EU’s udbudsdirektiv, og endelig hviler grundlaget for leje af kommunale ejendomme på den huslejemodel for KEID, som blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i 2005.

Herudover har forvaltningen også udarbejdet en række juridiske notater, der beskriver problemstillingerne.

Hvert tilskud er vurderet, ud fra hvilken hjemmel tilskuddet kan gives med, og om det ligger inden for kommunalfuldmagten eller folkeoplysningsloven, ligesom der skal udarbejdes risikovurdering af tilskuddet.

Nærværende indstilling beskriver tilskud til fodboldklubbers drift og rengøring af klubhuse og opstregning af baner. Tilskud til brugs- og driftsaftaler beskrives i særskilt indstilling.

Tilskud til klubhuse

En række fodboldklubber i København råder over klubhuse, som benyttes til og i forlængelse af deres folkeoplysende aktiviteter. Klubhusene ejes enten af klubberne selv eller af kommunen. Alle klubhusene befinder sig på arealer, som ejes af Københavns Kommune.

Klubberne er godkendt som folkeoplysende foreninger og kan dermed søge Folkeoplysningsudvalget om støtte til udgifter for klubhuse, jf. folkeoplysningsloven og retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune. Forvaltningen foreslår derfor, at alle tilskud til klubhuse, der ikke gives med hjemmel i folkeoplysningsloven, ophører, og at foreningerne henvises til at søge Folkeoplysningsudvalget om at få dækket disse udgifter jf. retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune.

Af bilag 1 fremgår de kendte aftaler med brugere, der er berørt af disse problemstillinger. Den præcise konsekvensberegning kan foretages efter behandlingen af ansøgninger til Folkeoplysningsudvalget og den endelige udredning af tilskud i samarbejde med klubberne.

Opstregning af parkbaner

I København er boldbaner anlagt på idrætsanlæg og i parker. På idrætsanlæg varetager Kultur- og Fritidsforvaltningen al drift og opstregning af baner. Parkbaner opstreges enten af klubberne selv, af forvaltningen eller i fællesskab mellem de to. Nogle klubber har indgået aftaler med lokale idrætsanlæg om hjælp til opstregning og tilskud til formålet. Andre klubber udfører selv opstregning og afholder udgifter hertil.

Kultur- og Fritidsforvaltningen overtager pr. 1. september 2020 drift af byens parker, herunder også parkbaner fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen opstreger i dag baner for i alt ca. 270.250 kr. på Amager Fælled, Damhusengen og i Fælledparken, hvor der historisk set har været forskellige brugere af banerne, herunder også skoler.

Kultur- og Fritidsforvaltningen yder derudover en række tilskud og ydelser i varierende grad til opstregning af de øvrige parkbaner, hvor der historisk set kun har været en enkelt forening, der har benyttet dem, for i alt ca. 350.000 kr.

Såfremt Kultur- og Fritidsforvaltningen skal varetage al opstregning af parkbaner vil det være en merudgift for forvaltningen på 700.000 - 800.000 kr.

Forvaltningen foreslår en af fire modeller for opstregning af baner og tilskud hertil (bilag 2). Kultur- og Fritidsudvalget skal stilling til, hvilken model der skal arbejdes videre med.

Forvaltningen har afholdt møde med DBU for at drøfte arbejdet og fremgangsmåden. DBU ser ikke umiddelbart problemer i de foreslåede modeller.

Økonomi

Indstillingen har økonomiske konsekvenser for tilskudsmodtagerne jf. beskrivelserne i bilag 1.

Afhængig af valg af model for opstregning, kan der være merudgifter for forvaltningen til opstregning af parkbaner.

Videre proces

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen kontakte boldklubberne, orientere dem om ændringerne og udarbejde aftaler/ nye aftaler i dialog med klubberne for klubhuse. Aftalerne vil træde i kraft inden 1. januar 2021.

Når Kultur- og Fritidsudvalget har drøftet model for opstregning, vil forvaltningen, på baggrund af drøftelserne, vende tilbage med en indstilling med endelig økonomisk konsekvensberegning af prisen for opstregning og herefter implementere udvalgets beslutning.

Mette Touborg/

                                                          Mads Kamp Hansen