Mødedato: 16.06.2020, kl. 15:00
Mødested: Udvalgsværelse D (Rådhuset, 1. sal)

Investeringsforslag til anden udmøntning af investeringspuljen i 2020

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til investeringsforslaget Nem og sammenhængende digital og telefonisk borgerservice.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at investeringsforslaget "Nem og sammenhængende digital og telefonisk borgerservice” indgår som forslag i anden udmøntning af investeringspuljen 2020 ved forhandlingerne om Budget 2021, jf. bilag 1.

Problemstilling

Med budget 2020 afsatte aftaleparterne, i lighed med tidligere år, investeringspuljer som kan bidrage til at skabe effektiviseringer. Puljerne udmøntes næste gang ved budgetforhandlingerne for 2021.

Løsning

Investeringsforslag: Nem og sammenhængende digital og telefonisk borgerservice

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 19. maj 2020 besluttede udvalget at fastholde de nuværende borgerserviceindgange i kommunen.

Forvaltningen har udarbejdet en alternativ investeringscase, der har til hensigt at øge digitalisering og sikre mere sammenhængende servicerejser for borgerne uden at ændre på de fysiske indgange til borgerservice.

Nem og sammenhængende digital og telefonisk borgerservice består af følgende investeringer og effektiviseringer:

  • Investering i optimering af borgerserviceydelser samt fokus på målrettede indsatser på ikke-digitale og udsatte borgere.
  • Effektivisering på Københavns Kommunes hovednummer som følge af færre kald 3366. 
  • Investering i borgerserviceindgangenes selvbetjeningsstandere, således at borgere i højere grad kan betjene sig selv i borgerserviceindgangene på flere ydelser end pas- og kørekort. Der er en mindre effektivisering som følge deraf.

Samlet giver investeringscasen en varig effektivisering på 0,7 mio. kr. fra 2022 med en samlet investering på 3,2 mio. kr. over to år (se bilag 1). Effektiviseringspotentialet vil bidrage til at opfylde Kultur- og Fritidsudvalgets effektiviseringsmåltal i 2022 og frem.

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med Budget 2019 at reducere kommunens administrative omkostninger med 10 %. Investeringsforslaget Nem og sammenhængende digital og telefonisk borgerservice er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningens indfrielse af denne målsætning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt indstillingen godkendes, vil forslaget indgå i anden udmøntning af investeringspuljen 2020 ved forhandlingerne om Budget 2021. Midlerne udmøntes i oktober 2020.

Mette Touborg

                                                       / Annegrete Vallgårda

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 16. juni 2020:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen. 

Til top