Fornyelse af 4-årig aftale med Strøm
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget, i en samfinansieringsmodel med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Frederiksberg Kommune, i perioden 2021-2024 indgår en ny 4-årig aftale med Strøm om aktiviteterne Strøm Oplevelser, Strøm Viden og Strøm til Børn.
- at Kultur- og Fritidsudvalget i perioden 2021-2024 årligt bevilger i alt 0,95 mio. kr. fra Festivalpuljen, alternativt fra Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler, under forudsætning af Borgerrepræsentationens vedtagelse af budgetterne for de enkelte år i perioden 2021-2024.
- at bevillingen gives under forudsætning af, at staten årligt bevilger 1,1 mio. kr. til Strøm, og at Frederiksberg Kommune årligt bevilger 0,4 mio. kr. til Strøm.
Problemstilling
Strøms nuværende 4-årige aftale med parterne Københavns Kommune, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Frederiksberg Kommune udløber ved udgangen af 2020.
I forlængelse af den nuværende aftale har Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik netop godkendt et strategiudkast fra Strøm for perioden 2021-2024. Med projektstøtteudvalgets godkendelse forventes et årligt tilskud på 1,1 mio. kr.
Projektudvalgets tilskud er betinget af, at der i perioden 2021-2024 indgås en samlet aftale og finansieringsmodel med de nuværende aftalepartnere Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Løsning
Baggrund
Den 23. juni 2016 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget (KFU), at der i perioden 2017-2020 årligt skulle bevilges 0,95 mio. kr. til Strøm som festival med andre forpligtelser.
Bevillingen blev givet under forudsætning af, at der blev udarbejdet en samlet aftale og finansieringsmodel mellem Strøm og aftaleparterne Københavns Kommune, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Frederiksberg Kommune.
Aftalen indeholdt aktivitetsområderne Strøm Festival, Strøm Events, Strøm Knowledge og Strøm Platform.
Strøms finansiering i den nuværende aftaleperiode fordeler sig således:
Samlet finansiering i 2017 p/l |
2017 / mio. kr. |
2018 / mio. kr. |
2019 / mio. kr. |
2020 / mio. kr. |
KFU - Festivalpulje |
0,85 |
0,85 |
0,85 |
0,85 |
KFU - disponible midler |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik |
0,95 |
0,95 |
0,95 |
0,95 |
Frederiksberg Kommune |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
I alt |
2,3 |
2,3 |
2,3 |
2,3 |
Da Strøms nuværende aftale udløber ved udgangen af 2020, har Strøm ansøgt Kultur- og Fritidsudvalgets Festivalpulje om et årligt tilskud på 0,99 mio. kr. i perioden 2021- 2024 til aktiviteterne Strøm Oplevelser, Strøm Viden og Strøm til Børn.
Efter ansøgningen til Festivalpuljen blev sendt ind, har Strøm med dette strategiudkast korrigeret det ansøgte tilskudsbeløb til 0,95 mio. kr. årligt.
I den nuværende aftaleperiode har Strøm og parterne Københavns Kommune, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Frederiksberg Kommune være i dialog om rammer og indhold af en eventuel ny 4-årig aftale. Dette er sket dels gennem en midtvejsevaluering og dels gennem møder parterne imellem.
På baggrund af drøftelserne har Strøm efterfølgende indsendt et særskilt strategiudkast til de tre nuværende aftalepartnere. Strategiudkastet indeholder bl.a. en beskrivelse af aktivitetsområderne inden for Strøm Oplevelser, Strøm Viden og Strøm til Børn samt resultatmål og nøgletal (bilag 1).
Som følge af parternes drøftelser har Strøm i de nye strategiudkast bl.a. lagt tidligere aktiviteter inden for Strøm Festival og Strøm Events sammen til Strøm Oplevelser, og gjort Strøm til Børn til et selvstændigt aktivitetsområde.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har godkendt Strøms strategi med et forventet tilskud på 1,1 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024. Strøms strategi er under behandling i Frederiksberg Kommune, hvor der forventes et bevilget tilskud på årligt 0,4 mio. kr. i perioden.
Forslag
Forslag til samlet finansiering |
2021 / mio. kr. |
2022 / mio. kr. |
2023 / mio. kr. |
2024 / mio. kr. |
KFU – Festivalpulje * |
0,95 |
0,95 |
0,95 |
0,95 |
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik ** |
1,1 |
1,1 |
1,1 |
1,1 |
Frederiksberg Kommune *** |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
I alt |
2,45 |
2,45 |
2,45 |
2,45 |
*Under forudsætning af, at der er en Festivalpulje i 2022-2024, alternativt 0,95 mio. kr. fra de disponible midler.
**Projektstøtteudvalget har godkendt Strøms strategi, som forventes ledsaget af et årligt tilskud på 1,1 mio. kr. i perioden.
***Er under behandling i Frederiksberg Kommune.
Økonomi
Der anvises dækning for tilskuddet fra Kultur- og Fritidsudvalgets midler fra Festivalpuljen, alternativt fra KFU's disponible midler (kassemæssig dækning anvises i så fald på konto 3.35.64.1), under forudsætning af Borgerrepræsentationens vedtagelse af budgetterne for de enkelte år i perioden 2021-2024.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen, i samarbejde med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Frederiksberg Kommune, udarbejde en samlet målaftale for Strøm vedrørende aktiviteterne Strøm Oplevelser, Strøm Viden og Strøm til Børn.
Mette Touborg
/Merete Evers Dewilde
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 16. juni 2020:
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.