Festivalplads

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget forelægges en redegørelse om mulige elementer i en festivalplads i København, herunder fordele og udfordringer ved forskellige driftsmodeller.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager redegørelsen "Festivalplads i København" til efterretning, med henblik på at den kan indgå i det videre arbejde med både placering, finansiering og drift af en sådan plads i København.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 4. september 2019 at igangsætte arbejdet med en festivalplads. Udgangspunktet for dette arbejde er, at Valbyparken og Valby Idrætspark ikke skal være festivalplads, og at der ikke skal arbejdes videre med en konkret placering. Afklaring af behovet for en festivalplads i København indbefatter ikke camping eller et større areal til parkeringspladser, da en sådan type festivalplads ikke er et mål for København.

Den 14. november 2019 godkendte Kultur- og Fritidsudvalget en plan for det videre arbejde med en festivalplads.

Redegørelsen "Festivalplads i København" er udarbejdet i dialog med en række interessenter og professionelle eksperter.

Løsning

Bidrag til redegørelsen

Kultur- og Fritidsforvaltningen afholdt i januar 2020 et møde med deltagelse af både store og mindre københavnske eventarrangører.

Herudover hviler redegørelsen på dialoger med Brancheorganisationen for Oplevelsesproducenter (BAO) og Live Nation, som blandt andet afvikler Copenhell. Der har også været dialog med større danske kommuner, der enten har etableret en festivalplads eller som er i gang med etablering. Blandt disse er Aarhus Kommune, der planlægger at åbne en ny festivalplads i Eskelunden tre kilometer fra Aarhus centrum.

I forhold til kortlægning af muligheder og udfordringer i forskellige driftsmodeller har Roskilde Festival Experience (RFX) bidraget med en række overvejelser.

København som ramme for festivaler

Større koncerter i København finder i dag sted på fire primære placeringer: Rådhuspladsen, Femøren, Valbyparken og Refshaleøen. En optælling viser, at disse steder i 2019 tilsammen dannede rammen om ca. 20 arrangementer og koncerter af forskellig varighed, herunder Copenhell, Distortion, Grøn Koncert og mindekoncert for Kim Larsen.

Udover at danne ramme om koncerter kan en festivalplads også anvendes som cirkusplads eller som start- og slutpunkt for f.eks. idrætsbegivenheder som triatlon. Her vil en festivalplads både danne rammen om begivenheden og lette antallet af arrangementer i Indre By.

Københavns Kommune støtter i dag ca. 50 forskellige festivaler. Hertil kommer de festivaler, der afvikles i København uden kommunal støtte. En festivalplads vil kunne danne rammen om en stor del af disse begivenheder. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at arrangørerne samstemmende peger på, at der fortsat gerne skal være små og større begivenheder i bykernen. Således er Copenhagen Jazz Festival blevet en integreret del af sommeren i Københavns centrum. En festival som Blågårds Festival på Nørrebro har i sagens natur også hjemme i den bydel, som festivalen er en integreret del af.

En festivalplads - hvad skal der til?

Dialogen med interessenter og professionelle aktører peger samstemmende i retning af, at der i arbejdet med en festivalplads skal tages udgangspunkt i en fleksibel indretning, der fungerer både til mindre begivenheder med f.eks. 1.000 deltagere og til de helt store koncerter med op til 45.000 deltagere. Det har betydning for f.eks. placeringen af strømstik og kloakering.

Hertil kommer, at det er centralt, at en festivalplads udformes på en sådan måde, at den også fungerer som rekreativt byrum i perioder uden arrangementer. Det kan blive et grønt byrum, som inviterer til natur, idræt og bevægelse og dermed et areal, som kan rumme meget mere end blot en festivalplads. Derfor bør overvejelser om sektionering og vindafskærmning indgå, ligesom der bør tænkes i opholdsmuligheder både i forbindelse med koncerter, og når arealet er åbent for rekreativ brug.

Prisen på en festivalplads

Det er en forudsætning for en prissætning af de samlede udgifter til etablering af en festivalplads, at der er udpeget en placering, da oprensning og dræning af jord, anlæg af adgangsveje og parkering (herunder cykelparkering) og etablering af forsyningsledninger er blandt de store udgifter.

For at give et billede af niveauet på etableringsomkostningerne til en festivalplads kan man se mod Aarhus Kommune, der i gang med at etablere en plads på 110.000 kvadratmeter ekskl. støtteområder såsom produktionsområder og artistområde på et kommunalt areal med afsæt i en forudsætning om en kapacitet på op til 40.000 deltagere. Aarhus Kommune oplyser, at de samlede omkostninger hertil er i størrelsesordenen 40 mio. kr.

De tekniske forudsætninger for en festivalplads

Redegørelsen “Festivalplads i København” indeholder beskrivelser og bud på en række tekniske anbefalinger i forhold til en festivalplads. Anbefalingerne kan læses i deres helhed i bilag 1. Nedenfor er der fremdraget udvalgte elementer:

Der kan med fordel etableres en forsyningsledning, i lighed med hvad der etableres på offentlig vej. Herfra kan der etableres udtag til de forskellige områder, der har brug for vand/kloakering.
Forsyningslinjerne skal etableres koordineret med de forskellige funktioner, som pladsen tænkes anvendt til - jf. redegørelsens fem figurer.
For at øge anvendelsesmulighederne af en festivalplads og åbne for, at den er anvendelig for også mindre begivenheder, kan det overvejes at etablere en permanent, mindre scene.

Driftsmodeller

Der er i samarbejde med Roskilde Festival Experience (RFX) belyst to driftsmodeller for drift af en festivalplads. RFX har både nationale og internationale erfaringer med etablering og drift af festivalpladser. De to modeller er nærmere beskrevet i bilag 2.

Redegørelsen har lagt fokus på at belyse muligheder og udfordringer ved de to modeller. Valget af driftsmodel hviler imidlertid på, hvad det politiske sigte er. Vælger man at indgå aftale med en større aktør, handler det om, hvor specifik en aftale man indgår, samt hvordan man vælger at vægte de kriterier, der måtte ligge til grund for en sådan aftale (f.eks. hensyn til up-coming artister og vækstlaget, de forskellige aktørers adgang til pladsen, pris for leje af pladsen m.m.).

Driftsmodel 1 - Aktør som driftsforpagter

Her er der indgået en aftale med en større aktør og dennes faste operatør, hvor aktøren selv kan være arrangør af events, og også har det reelle og formelle hovedansvar for eventkoordineringen, drift og udvikling af de dele af området og dets infrastruktur, der knytter sig til event- og festivaldelen. I denne model vil kommunen stadig have et vist ansvar for området som rekreativt område i forhold til drift, vedligehold og udvikling.

Driftsmodel 2 - Københavns Kommune som driftsansvarlig

Her har Københavns Kommune det reelle og formelle hovedansvar for eventkoordineringen, driften og udviklingen, hvortil kommunen har tilknyttet en fast operatør, der har ansvar for rådgivning, drift, vedligehold og udvikling af den del, der knytter sig til event- og festivaldelen. I denne model, skabes der alt andet lige større mulighed for løbende at justere aftalen og for at tilgodese en bred vifte af interesser i forhold til spirende events, vækstlag og den almene brug af området som rekreativt område. Omvendt betyder modellen, at man trækker arbejdet med festivalpladsen tættere ind i kommunen, der alt andet lige har mindre kendskab til løbende drift og med større administrationsomkostninger til følge.

Muligheder for investering på Refshaleøen med henblik på fortsat midlertidig brug

Refshaleøen anvendes i dag til en række kulturelle og musikalske arrangementer. Øen danner blandt andet rammen om Distortion Ø og Copenhell, og der har gennem årene også været større koncerter på området. Der er beskrevet mulige forbedringer i bilag 3.

Blandt de forbedringer af Refshaleøen, som interessenterne særligt har påpeget er opgradering af el og en amfiteaterløsning.

Amfiteaterløsningen på jordvolden vil kunne øge kapaciteten med 5-6.000 ståpladser på koncertpladsen. Det vurderes, at en sådan løsning kan etableres for mellem 1,0-1,5 mio.kr.

Opgradering af el, eksempelvis ved opsætning af gøglerstik placeret strategiske steder på området, vil kunne bidrage til at minimere omkostningerne og gøre det nemmere for arrangørerne at anvende pladsen. Det vurderes, at gøglerstik kan etableres for mellem 70.000-120.000 kr. pr. styk. Prisen er dog afhængig af blandt andet jordforholdene og hvor langt væk strømmen skal komme fra.