Høring: faglig udmøntning af folkeskolereformen
Kultur- og Fritidsudvalget er blevet anmodet om et svar i forbindelse med Børne- og Ungdomsforvaltningens høring om "Folkeskolereform - faglig udmøntning".
Indstilling og beslutning
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslag til høringssvar i løsningsafsnittet som udvalgets høringssvar til "Folkeskolereformen - faglig udmøntning".
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget har den 27. november 2013 behandlet indstillingen "Folkeskolereform - faglig udmøntning" (bilag 2). Udvalget vedtog at sende indstillingen i høring i bl.a. alle stående udvalg med en frist den 24. januar 2014 (bilag 1). Folkeoplysningsudvalget har indgivet høringssvar den 10. december 2013.
Løsning
Samarbejde mellem folkeskolen og kultur- og fritidslivet
Kultur- og Fritidsforvaltningen ser gode perspektiver i folkeskolereformens intentioner om en mere varieret skoledag med mere bevægelse og større inddragelse af kompetencer uden for skolen. Kultur- og fritidslivet er en arena, der kan supplere skolens læringsdagsorden og medvirke til at øge barnets trivsel både i og efter skoletid. Det skyldes især, at kultur- og fritidslivet er kendetegnet ved lystprincippet med glæden ved selve aktiviteten som motivation for at deltage.
Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungdomsforvaltningen i implementeringen af reformen, herunder også dialogen med skolelederne, medtager følgende bemærkninger:
- Kultur- og Fritidsforvaltningen understreger værdien af at inddrage kultur- og fritidslivets samlede potentiale som fx foreninger biblioteker, kulturhuse og museer samt selvstændige kulturproducenter
- Kultur- og fritidslivets kompetencer kan bringes i spil både i den fagspecifikke og understøttende undervisning.
- Eksempelvis kan en instruktør fra en danseforening varetage et danseforløb i idrætsundervisningen. Instruktøren kan også være sparringspartner i tilknytning til opgaven med at indarbejde bevægelse i understøttende undervisning.
- Der skal være klare aftaler om formålet med samarbejdet. Skoler og kultur- og fritidsaktører vil ofte have forskellige bevæggrunde for at gå ind i et samarbejde. De succesfulde samarbejder opstår, når der er en gensidig forståelse for - og anerkendelse af - hinandens kompetencer og rammerne for samarbejdet.
- Der skal afsættes midler til at inddrage kultur- og fritidsaktører i samarbejdet. Det er nødvendigt, at skolerne både afser personaleressourcer og økonomi til honorar, så kultur- og fritidsaktører kan indgå i undervisning og forberedelse.
Intentionerne bag reformen
Folkeskolereformen er en læringsreform. Reformen har fokus på børnene og de unges læring gennem mere praktiske, anvendelsesorienterede og varierede læringsformer. Kultur- og fritidslivet kan indgå som en vigtig samarbejdspart i denne læringsdagorden. Når skolerne samarbejder med kultur- og idrætsaktører tilføres nye måder at anskue og organisere undervisningen på. Fritidslivets aktiviteter varetages af aktører med lysten som drivkraft. Mødet med andre voksne undervisere fra fritidslivet kan være motiverende og samtidig bygge bro til et aktivt fritidsliv – det vil øge barnets trivsel både i og efter skoletid.
I Kultur- og Fritidsforvaltningens arbejde med reformen er fokus i høj grad rettet mod det hele barneliv. Det handler ikke blot om at bruge bevægelse til at lære at regne, men om at give barnet bedre muligheder for at trives. Her er fysisk aktivitet og deltagelse i kulturelle aktiviteter med til at styrke barnets såvel fysiske, mentale som sociale velbefindende både i og efter skoletid.
Baggrund om skolereformen
Skolereformen træder i kraft til august 2014. Med reformen ændres folkeskolens læringsrammer på en hel række punkter. Sigtet er, at elever skal have en længere skoledag med nye og mere varierede undervisningsformer.
Enkelte delelementer har særlig relevans for kultur- og fritidslivet. Alle elever skal i gennemsnit være motionsaktive i 45 minutter dagligt, og skolerne skal i højere grad åbne sig op for det omgivende samfund ved at inddrage det lokale idræts-, kultur- og fritidsliv i skolen. I Københavns Kommune forpligter reformen folkeskolerne til et større samarbejde med kultur- og fritidslivet, herunder folkeoplysende foreninger.
I Københavns Kommune er Børne- og Ungdomsudvalget ansvarlig for implementeringen af reformen. Kultur- og Fritidsforvaltningen indgår på centralt niveau dels i arbejdet med at skabe sammenhæng mellem skolerne og kultur- og fritidsfaciliteterne, dels med at understøtte samarbejdet mellem københavnske skoler og kultur- og fritidsaktører – herunder foreninger og kommunale kultur- og fritidsinstitutioner. Det sker hovedsageligt via repræsentation i relevante arbejds-og styregrupper nedsat af Børne- og Ungdomsforvaltningen eller dannet i henhold til Budget14. (læs mere på http://kff.kkintra.kk.dk/indhold/folkeskolereform)
Reformens intentioner skal udfoldes lokalt via konkrete samarbejder mellem skoler og kultur- og fritidslivet. I Københavns Kommune er der ca. 35.000 skoleelever fordelt på 57 almindelige folkeskoler, ca. 1.600 folkeoplysende foreninger samt en lang række andre kultur- og fritidsaktører.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser
Carsten Haurum
/ Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 16. januar 2014:
Indstillingen blev godkendt, idet Kultur- og Fritidsudvalget anmodede forvaltningen om på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser at skærpe høringssvaret, især i forhold til følgende hovedoverskrifter:
- synspunkter i forhold til faciliteterne skal udbygges
- tydeliggøre hele kultur- og fritidsområdets potentialer ind i folkeskolearbejdet
Endvidere anmodede Kultur- og Fritidsudvalget om et budgetnotat vedrørende samarbejdet mellem folkeskolen og kultur- og fritidslivet i forhold til facilitetsaspektet i folkeskolereformen.