Ansøgning fra Døveforeningen af 1866
Ansøgning fra Døveforeningen af 1866
Kultur- ogFritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 16. januar 2003
16.
(KFU
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- ogFritidsudvalget meddeler afslag til ansøgningen fra Døveforeningen af 1866.
RESUME
Døveforeningen har 30. september 2002 fremsendt et 'åbentbrev til Socialborgmesteren og Kulturborgmesteren', hvori der anmodes om enekstraordinær bevilling i 2002 på 1,1 mill. kr. samt et årligt driftstilskudfremover på 1,5 mill. kr.
Sagen indstilles til afslag, idet der ikke på Kultur- ogFritidsudvalgets budget er afsat midler til formålet.
SAGSBESKRIVELSE
Døveforeningen har 30. september 2002 fremsendt et 'åbentbrev til Socialborgmesteren og Kulturborgmesteren' (bilag 1). I brevet anmodesder om, at der etableres et samarbejde mellem Familie- ogArbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om videreførselaf Døveforeningen af 1866's tegnsprogshus i Brohusgade. Der ansøges konkret omet ekstraordinært tilskud på 1,1 mill. kr. i 2002, og om et årligtdriftstilskud fremover på 1,5 mill. kr. pr. år.
Det anføres, at tegnsprogshuset ikke alene er en socialforanstaltning, men også kulturel, hvorfor kommunen bør indlede et samarbejde påtværs af de to forvaltningen om videreførslen af tegnsprogshuset bl.a. afhensyn til kommunens samlede tilbud til handicappede.
Vedlagt det åbne brev er desuden en ansøgning omdriftsoverenskomst/driftstilskud til 'Døves kulturhus', som er det samme somTegnsprogshuset. Heri gennemgås en række aktiviteter mv. der foregår i huset,og ansøges konkret om en løbende driftsbevilling på 1,5 mill. kr. årligt.
Idet brevet var fremsendt til både socialborgmesteren ogkulturborgmesteren, har Kultur- og Fritidsforvaltningen rettet henvendelse tilFamilie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Familie- ogArbejdsmarkedsforvaltningen har i et svar til Døveforeningen tilkendegivet, atder ikke kan findes yderligere driftstilskud til foreningens aktiviteter,ligesom man ikke ser sig i stand til at bidrage med et ekstraordinært tilskud iindeværende år, jf. beslutningen i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 30.oktober 2002.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har ikke tidligere udbetaltdriftstilskud til Døveforeningen, hverken som forening eller tiltegnsprogshuset. Døveforeningen af 1866 modtager imidlertid tilskud påfolkeoplysningsområdet til undervisning på aftenskoleområdet og påforeningsområdet for Børn og unge. Frem til 2001 fik Døveforeningen desudentilskud til deres værested, fra folkeoplysningslovens Start- og Udviklingspulje,men dette er frafaldet p.g.a. lovrevision samt Folkeoplysningsudvalgets ønskeom at centrere tilskuddene alene til folkeoplysende aktiviteter. Kultur- ogFritidsforvaltningen kan ikke pege på finansiering af de ønskede bevillingerindenfor Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme, hvorfor Kultur- ogFritidsforvaltningen indstiller, at der meddeles afslag til Døveforeningen af1866.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Kultur-og Fritidsudvalgets budget.
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
1. Åbentbrev af 30. september 2002 fra Døveforeningen af 1866 til Socialborgmesteren ogKulturborgmesteren.
Carsten Haurum
/Peter Maarbjerg