Projektrådgivningen - Mangfoldighed, Kultur og Fritid (fællesindstilling FAF/KFF)
Projektrådgivningen - Mangfoldighed, Kultur og Fritid (fællesindstilling FAF/KFF)
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 15. september 2005
Fraværende
Sager til beslutning
9. Projektrådgivningen - Mangfoldighed, Kultur & Fritid (fællesindstilling FAF/KFF)
(KFU 324/2005)
INDSTILLING
Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tager
"Evaluering af Projektrådgivningen – Mangfoldighed, Kultur & Fritid" til
efterretning.
RESUME
Nærværende indstilling omhandler en
evaluering af Projektrådgivningen, som er udarbejdet af Center for Forskning i
Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet. Evalueringen fokuserer
dels på Projektrådgivningens nuværende brugere, dels på potentielle brugere blandt
de folkeoplysende foreninger i Københavns Kommune.
I
evalueringsrapporten konkluderes det, at der er et stort "uopdyrket marked" for
Projektrådgivningens integrationsarbejde, og at der generelt er en stor vilje
til integration i de foreninger, som Projektrådgivningen p.t. ikke har kontakt
til.
Endvidere konkluderes det, at der blandt
brugerne er et stort behov for Projektrådgivningens forskellige servicetilbud,
at Projektrådgivningen har en væsentlig andel i de positive resultater,
brugerne har opnået via deres projekter, og at brugerne er meget tilfredse med
den støtte, rådgivning og praktiske hjælp, de har fået fra Projektrådgivningen.
SAGSBESKRIVELSE
Forslaget til en ny
integrationsindsats på kultur- og fritidsområdet blev vedtaget på et fællesmøde
mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget den
10. oktober 2001. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget rekvirerer ydelsen hos
Kultur- og Fritidsudvalget efter køb/salg-modellen. Projektrådgivningen er
forankret i Kultur- og Fritidsforvaltningen under Fritid & Idræt.
Fritid
& Idræt har bedt Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved
Syddansk Universitet om at gennemføre en ekstern evaluering af Projektrådgivningen.
Evalueringen blev bestilt med to formål for øje. For det første at afdække
eventuelle behov for eller ønsker om støtte og rådgivning til
integrationsarbejdet blandt de københavnske foreninger, som Projektrådgivningen
ikke har kontakt til. For det andet at afdække tilfredsheden blandt
Projektrådgivningens brugere.
Evalueringen
baserer sig på tre delundersøgelser: En e-survey-undersøgelsen med brugerne af
Projektrådgivningen, tre fokusgruppeinterview med brugere af Projektrådgivningen
samt en e-survey-undersøgelse med foreninger i Københavns Kommune, som
Projektrådgivningen ikke har været i kontakt med.
Rapportens vigtigste pointer
I
rapporten konkluderes det, at der er et stort "uopdyrket marked" for
Projektrådgivningens integrationsarbejde, og at der generelt er en stor vilje
til integration rundt om i foreningerne.
Dette
viser sig bl.a. i, at der blandt de folkeoplysende foreninger, som
Projektrådgivningen ikke har haft
kontakt til, er:
- 25 %, der kendte til
Projektrådgivningens tilbud.
- 61 %, der er
interesseret i at rekruttere nye medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund;
13 %, der allerede har forsøgt sig med at rekruttere etniske minoriteter;
og 26 %, der har overvejet/diskuteret at rekruttere etniske minoriteter.
- 42 %, der mener, at
der "i høj" eller "i meget høj grad" er behov for økonomisk støtte til
integrationsarbejdet i foreningerne.
- 51 %, der mener, at
der "i høj" eller "i meget høj grad" er behov for rådgivningen og praktisk
hjælp til integrationsarbejdet i foreningerne.
I
relation til tilfredshedsundersøgelsen blandt Projektrådgivningens brugere,
konkluderes det i rapporten, at der er et stort behov for Projektrådgivningen,
at Projektrådgivningen har en væsentlig andel i de positive resultater,
brugerne har opnået via deres projekter, og at brugerne er meget tilfredse med
den støtte, rådgivning og praktiske hjælp, de har fået fra Projektrådgivningen.
Dette
viser sig bl.a. i, at der blandt Projektrådgivningens brugere er:
- 96 %, der mener, at
økonomisk støtte til integrationsarbejdet "i høj grad" eller i "meget høj
grad" er vigtigt.
- 96 %, der mener, at
rådgivning og praktisk hjælp til integrationsarbejdet "i høj grad" eller i
"meget høj grad" er vigtigt.
- 49 %, der vurderer,
at målsætningen med deres projekter "i høj grad" eller "i meget høj grad"
er blevet realiseret, mens 39 % vurderer, at dette "i nogen grad" er
tilfældet.
- 51 %, der betragter
samarbejdet med Projektrådgivningen som "meget vigtigt" for realiseringen
af deres projekt, mens 34 % anser samarbejdet for "noget vigtig".
- 75 %, der "i høj
grad" eller "i meget høj grad" er tilfredse med den støtte, rådgivning og
hjælp, de har modtaget, mens 19 % "i nogen grad" er tilfredse hermed.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og
Fritidsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste
over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Projektrådgivningen
har i 2005 et årsbudget på 3,564 mill. kr. i 2004 priser. Heraf er der afsat
1,2 mill. kr. (ekskl. prisfremskrivning) i en Brobygningspulje, som foreninger
kan søge til projekter.
Projektrådgivningens
budget er blevet fastsat en gang årligt i budgettet, hvorefter Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen har indgået
samarbejdsaftale.
Det
bemærkes, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 4. maj 2005 har vedtaget, at
medtage de projekter i budgettet for 2006, som den sociale pulje (11 mill. kr.)
blev anvendt til i 2005 – herunder Projektrådgivningen og Brobygningspuljen.
I 2005 anvises kassemæssig dækning via det fra
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overførte beløb på 3,564 mill. kr. i 2004
priser – jf. samarbejdsaftale for 2005, godkendt af Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget d. 6. april 2005 og af Kultur- og Fritidsudvalget d. 21.
april 2005 – til Kultur- og Fritidsudvalget, Kultur og Fritid, konto 3.71.1.
HØRING
Evalueringen
sendes til
BILAG
1. Evaluering
af Projektrådgivningen