Mødedato: 15.08.2013, kl. 17:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Handleplan: Frivillig i byen

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til handleplan for frivilligområdet og i som konsekvens heraf lade udgifterne hertil indgå i forhandlingerne om budget 2014.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller

at
Kultur- og Fritidsudvalget godkender handleplanen Frivillig i byen som handleplan under Kultur- og Fritidspolitikken 2011-2015 og lader udgifterne hertil indgå i forhandlingerne om budget 2014.




Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. juni 2013:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte behandlingen af sagen, idet handlingsplanens udgifskrævende forslag på godt 9 mio. kr. skal indgå i forhandlingerne om budget 2014.

Problemstilling

I forbindelse med vedtagelse af Kultur- og Fritidspolitikken besluttede udvalget, at forvaltningen skal udarbejde forslag til en række handlingplaner - herunder en for frivilligområdet.

Løsning

Forslaget til handleplanen Frivillig i byen (bilag) tager sit udgangspunkt den del af frivilligområdet, som hører under Kultur- og Fritidsudvalgets område. Handleplanen fokuserer på borgere, der er aktive frivillige inden for tre overordnede områder:

  • De folkeoplysende foreninger,
  • Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner og -projekter samt
  • Brugerråd og –bestyrelser.

Handleplanen bygger på tre politikker:

  • Kultur- og Fritidspolitikken,
  • Frivillighedspolitikken
  • Folkeoplysningspolitikken.

I processen har såvel foreninger som Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner været involveret.

Som det fremgår af forslag til handleplan, anbefales det at styrke frivilligområdet gennem

  1. Styrkelse af samarbejdet mellem de folkeoplysende foreninger og forvaltningen: At oprette et udvidet team af opsøgende konsulenter til at styrke netværk og samarbejde mellem foreninger, Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner, lokaludvalg og andre lokale aktører i de enkelte bydele.
  2. Udarbejdelse af håndbog for inddragelse af frivillige: Afklare og skabe overblik over regler og procedurer for frivillige i institutioner, fx mht. forsikring, kompetencer, og adgang til nøgler og systemer.
  3. Uddannelse og opkvalificering medarbejdere og ledere om frivilligindragelse: Øge paratheden hos medarbejdere og ledere i Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner til at inddrage borgere/frivillige, gennem workshops, kurser o.l.
  4. Faciliterering af CSR-samarbejde: Opprioriterer CSR-området, så en konsulent kan facilitere samarbejde mellem foreninger og virksomheder.
  5. Særlige partnerskabsmidler: Foreninger, der gør en særlig indsats for at nå udsatte børn og unge, støttes med driftsmidler frem for projektpenge. (tilsvarende de særlige integrationsmidler)
  6. Strategisk arbejde med brugerinddragelse: En fast del af institutionsledernes målsætning bliver et krav om at arbejde strategisk med borger- og brugerinddragelse.
  7. Tilskud til store foreninger: Administrativ bistand (forhøjet tilskud) til foreninger med mere end 3-400 medlemmer.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Hvis indstillingen godkendes, vil handlingsplanens udgiftskrævende forslag på godt 9 mio. kr. indgå i forhandlingerne om budget 2014.



Carsten Haurum
                                        / Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2013:

Indstillingen blev godkendt.

Susanne Møller tilkendegav, at Konservative prioriterer 2, 5 og 6.
Til top