Drøftelse af demografiregulering af kultur- og fritidslivet

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte behovet for demografiregulering.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter behovet for demografiregulering af bevillingen til kultur- og fritid i København,
2. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om behovet for demografiregulering skal indgå i budgetforhandlingerne for 2014

København vokser
Der har siden 2007 været en befolkningstilvækst i København på 10 %. Med en befolkningstilvækst på mellem 800 og 1000 borgere om måneden forventes det samlede befolkningstal at vokse med yderligere 100.000 nye indbyggere frem til 2025 (bilag 1). 

Det er særligt andelen af unge i byen, som stiger markant. I 2025 forventes det, at godt 40 % af byens borgere vil være børn og unge. Den unge befolkningsgruppe er kendt fra kulturvaneundersøgelserne som storforbrugere af kultur- og fritidstilbud.

Budgetterne følger ikke med
De mange nye københavnere har allerede medført, at der i dag er færre ressourcer pr. indbygger. Hidtil er udfordringen løst gennem innovative løsninger og effektiviseringer bla:

1. Sammenlægning af institutioner til større og mere effektive enheder i 2010. Det har givet færre borgerindgange, men til gengæld bedre udnyttelse af kvadratmetrene og administrative effektiviseringer
2. Gennemførelse af en årlig 1 % effektiviseringen i den 3-årig periode 2012-2014. Svarende til i alt 18 mio. kr. i 2014.
3. Reduktion af bibliotekernes materialebudget med 3 mio. kr. årligt i forhold til perioden 2009-2012
4. Udvidelse af åbningstiden, hvor både anlæg (12 mio. kr.) og drift er finansieret inden for egen ramme
5. Øget produktivitet inden for de folkeoplysende foreninger med flere medlemmer og aktivitetstimer pr. krone
6. Øget tillid til brugerne, som har skabt mulighed for at lægge mere ud til de frivillige, eksempelvis: 
   - Kraftwerket åbner flere ungdomskulturhuse inden for egen ramme via brugerdreven styring.
   - Amager Bio udvider aktiviteterne via det brugerdrevne BETA
   - Stadsarkivet digitaliserer arkiverne ved hjælp af frivillige
   - Copenhagen Volunteers er med til at afvikle byens store events med 2000 frivillige
   - Beachvolleyhallen og klatrehallen driftes af foreninger
7. Nedlæggelse af institutioner og projekter, f.eks. Sjællandsgade Bad og Skøjtebanen på Blågårds Plads.

Demografiudfordringen kan dog ikke håndteres alene ved innovative løsninger eller effektiviseringer, og på trods af at der er etableret flere nye institutioner, falder budgetterne pr. indbygger vedvarende. 

Med udgangspunkt i en teknisk fremskrivning, hvor der afsættes det samme beløb pr. indbygger til kultur- og fritidsaktiviteter, som i 2010  - viser demografiudviklingen at kommunens egne institutioner skal tilføres 200 mio. kr. i varige bevillinger - faste priser - frem mod 2025.

Manglende midler til egne institutioner – 2010-serviceniveau (2013-pl).

2013	2015	2020	2025
59 mio. kr.	90 mio. kr.	148 mio. kr.	200 mio. kr.

Hertil kommer en stigning i efterspørgslen efter tilskudsområderne; events, teaterforestillinger, koncerter og foreninger. Medregnes dette, skal der tilføres kultur- og fritidslivet yderligere 55 mio. kr. i varige bevillinger frem mod 2025.

Manglende midler til tilskudsområder – 2010-serviceniveau (2013-pl).

2013	2015	2020	2025
-3 mio. kr.	10 mio. kr.	33 mio. kr.	55 mio. kr.

Behovet på tilskudsområdet er ikke det samme på kort sigt. Det skyldes, at tilskudsområdet i 2012 og 2013 har fået tilført ekstra midler. På trods af dette vil der på sigt være samme pres som på institutionsområdet.

Befolkningsvækst og ressourcer pr. indbygger
Flere undersøgelser – heriblandt 6-by nøgletallene og den seneste facilitetsundersøgelse fra Lokale- og Anlægsfonden - viser, at ressourcerne pr. indbygger i København er blandt de laveste i landet. Hvis der ikke tages højde for befolkningstilvæksten, vil denne tendens forstærkes yderligere.

Udgifter pr. indbygger til kultur, biblioteker og fritid – 6-by nøgletal 2012

Kr. pr. indbygger	Aarhus	Odense	Aalborg	Esbjerg	Randers	Køben-havn
Fritid	527	1.198	976	877	758	425
Kultur	465	751	713	686	463	257
Biblioteker	304	312	358	388	369	327

Adgang til idrætsfaciliteter målt ved facilitetsindeks – de 3 bedste og de 3 dårligste - Lokale- og Anlægsfonden 2013

	Indbyggertal	Facilitetsindeks
Varde	49.969	524
Struer	21.846	514
Ringkøbing-Skjern	57.529	508
Lejre	26.901	129
København	559.440	100
Dragør	13.917	19

Princippet i facilitetsindekset er, at jo flere indbyggere pr. facilitet, desto lavere rangerer kommunen i indekset. Lokale- og Anlægsfondens undersøgelse viser, at københavnerne har den næst dårligste adgang til faciliteter på landsplan.

Yderligere pres på budgetterne
Den demografiske udvikling øger efterspørgslen i en situation, hvor institutionsbudgetterne i forvejen er under pres.

Stigende energipriser
Energipriserne er steget med 11 % fra 2011 til 2012 og yderligere 2,6 % fra 2012 til 2013. I samme periode er prisfremskrivningen vokset langt mindre. Det går især ud over forvaltningens idrætsanlæg, som er særligt energitunge. Konsekvensen er, at der løbende bliver færre midler til aktiviteter.

Årlige effektiviseringsbidrag
Forvaltningens institutioner har siden 2012 afleveret 1 % årligt til kommunens samlede effektiviseringspulje - svarende til i alt 18 mio. kr. i 2014.

Vedligeholdelsesefterslæb
Genopretningsbehovet for biblioteker og kulturhuse er beregnet til over 500 mio. kr. Hertil kommer, at der er behov for 40 mio. kr. årligt for at fastholde vedligeholdelsesstandarden på de idrætsanlæg, som siden 2006 er blevet genoprettet.

Forvaltningens brugerundersøgelser viser, at vedligeholdelsesstandarden har signifikant indflydelse på brugertilfredsheden. Efter genopretningen af idrætsanlæggene er brugertilfredsheden steget med 10%.

Flere muligheder og nye behov
Aktualitet er afgørende for at efterkomme borgernes forventninger og behov for kultur- og fritidsfaciliteter. Tilbuddene er ligegyldige og bliver ikke brugt, hvis de er uaktuelle. Det er uanset, om det omfatter mulighederne for at udøve nye sportsgrene, imødekomme nye brugergrupper eller integrere ny teknologi i tilbuddene.

Dertil kommer et større krav til fleksibilitet - både i forhold til at imødekomme nye trends og i forhold til at højne udnyttelsesgraden. Der er derfor behov for midler til fortsat udvikling og opgradering af tilbuddene.

Hvordan løses problemet?
Tildelingen af ressourcer til kultur- og fritidsområdet bygger i dag på en rammestyret budgetmodel, hvor budgetrammen pris- og lønfremskrives hvert år i forhold til den økonomiske udvikling i det øvrige samfund, og nye anlæg får driftsmidler i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger (bilag 2). 

Denne form imødekommer ikke den demografiske udvikling. 
 
En fremtidig demografiregulering kan ske ved brug af to forskellige styringsredskaber. Redskaberne kan anvendes enkeltvis eller sammen.

1. Automatisk demografiregulering - eller
2. Særbevillinger til enkeltområder

Dertil kommer, at der fortsat skal investeres i nye anlæg og renovering af faciliteter og bygninger.

Den automatiske demografiregulering udregnes i andre forvaltninger ved at beregne prisen for en ydelse set i forhold til befolkningstilvæksten og den forventede dækningsgrad. Denne model giver en række udfordringer for kultur- og fritidsområdet, idet der ikke eksisterer den samme forudsigelighed som eksempelvis inden for skoleområdet. Selvom der kan angives tendenser og vaner inden for kultur- og fritidsforbruget, varierer efterspørgslen på de forskellige aktiviteter - både i forhold til typen af aktiviteter og hyppigheden i forbruget. Derfor vil en enklere demografireguleret model på kultur- og fritidsområdet, hvor der tages udgangspunkt i udgifterne pr. borger, være mere oplagt.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter behovet for regulering af bevillingerne som følge af befolkningsudviklingen, og at reguleringen indgår i de kommende budgetforhandlinger for 2014.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

 


Carsten Haurum         /

                                            Merete Evers Dewilde
                        

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2013:

Dagsordenens punkt 13, 14 og 15 blev behandlet under eet.

Kultur -og Fritidsudvalget besluttede at behovet for demografiregluering indgår i budgetforhandlingerne, f.eks. med indledningsvis fokus på f.eks. folkeoplysningsområdet o.lign.