Status på arbejdet med en samlet museumsorganisation
Indstilling og beslutning
1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager forvaltningens status over arbejdet med at etablere en samlet museumsorganisation til efterretning.
Problemstilling
Den ny organisering omfatter Københavns Museum, Thorvaldsens Museum, Stadsarkivet og Nikolaj Kunsthal.
Baggrunden for arbejdet er Borgerrepræsentationens behandling af sagen på mødet den 23. maj 2013. Af behandlingen fremgår, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal udarbejde forslag til administrative sammenlægninger på museumsområdet og forelægge resultatet for Kultur- og Fritidsudvalget inden udgangen 2013.
Som følge heraf fremlagde forvaltningen mundtligt en status for udvalget på mødet den 26. september 2013. I forbindelse med udvalgets drøftelse af sagen anmodede udvalget forvaltningen om - med henblik på dels den fortsatte udvikling og større synlighed af museumsområdet, dels en styrkelse af den samlede kvalitet af kommunens museale institutioner - at fremlægge forslag til modeller for den fremtidige drift af kommunens museer og arkiv.
På den baggrund har forvaltningen arbejdet videre med en model, som samler institutionerne i en fælles enhed med en fælles museumsdirektør.
Den kommunale nettobevilling til de fire institutioner er i dag ca. 60 mio. kr. årligt. Hertil kommer en ikke betydelig indtægt fra fonde mv. Fraregnet hele Metro Cityring projektet udgjorde indtægterne 16 mio. kr. i 2012. Det vil sige et råderum samlet set på over 75 mio. kr. Fondsindtægterne varierer over årene og er typisk bundet til konkrete projekter, hvorimod den kommunale bevilling i højere grad anvendes til husleje og faste omkostninger.
Løsning
Kunsten og kulturhistorien er for en storby som København i stigende grad en del af byens attraktionskraft, både for byens egen borgere, dens nye tilflyttere og for byens gæster.
Med stigende internationalisering og globalisering vokser også den urbane sammenhæng, interessen og engagementet i den lokale og nære kulturarv. Som det er tilfældet i en række andre byer, som eksempelvis Liverpool, Antwerpen, Gent og Frankfurt, ønsker Københavns Kommune at styrke og synliggøre sine museer.
Tilsammen rummer Københavns Museum, Thorvaldsens Museum, Stadsarkivet og Kunsthallen Nikolaj en rigdom af samlinger og viden, som i højere grad kan blive et aktiv for Københavns Kommune.
Den organisatoriske sammenlægning af de fire institutioner til en samlet enhed med en fælles museumsdirektør og ledelse er - ligesom det har været tilfældet for andre typer institutioner i Kultur- og Fritidsforvaltningen – første led i denne styrkelse og synliggørelse.
Andet led er den planlagt flytning af Københavns Museum til bygningerne i Stormgade 18 og 20. Med denne flytning vil alle institutionerne fremover ligge i umiddelbar fysisk nærhed af hinanden, i nærheden af Københavns Rådhus og i nærheden af de væsentlige kulturinstitutioner på og omkring Slotsholmen.
Tredje led er løsning på magasinsituationen, som i dag udgør en reel hindring i institutionernes bevaring og tilgængeliggørelse af byens samlinger.
Og fjerde led bliver at afsøge de nye indholdsmæssige og metodiske dimensioner og perspektiver, som vil kunne udvikles i en ny fælles enhed med en større gruppe videnskabelige medarbejdere.
Københavns museer og arkiver rummer dokumentation om Københavns kulturarv, dens vækst og befolkning, dens topografi og demografi - fra dens tidligste historie - til byens mangfoldige, komplekse og ambitiøse nutid.
Institutionerne belyser den internationale indflydelse, som til enhver tid er strømmet til byen, såvel som den nationale betydning København har og har haft som hovedstad.
Samlingerne - ikke mindst Bertel Thorvaldsens værker - er vidnesbyrd om de bidrag København tilsvarende har givet til udviklingen af den europæiske kultur. På tværs af institutionerne ligger et engagement i undersøgelse og formidling af samtidskunsten og samtidskulturer, i deres lokale og globale skikkelser.
Den nye fælles museumsenhed kan – om end naturligvis i en ganske anden skala – sammenlignes med modeller, som er udviklet af for eksempel National Museums of Liverpool eller Staatliche Museen zu Berlin.
Som det er tilfældet internationalt, skal en samlet museumsenhed for København opretholde en balancegang, hvor den enkelte institutions identitet og profil – ’Thorvaldsens Museum’ eller ’Københavns Museum’ - ikke forsvinder i helheden.
En ny fælles museumsenhed skal styrke de videnskabelige miljøer som helhed og understøtte udviklingen af kompetencer inden for tværgående områder som pædagogik og kommunikation.
Det er samtidigt essentielt at sikre en balancegang, som tilgodeser og opretholder distinkte, faglige kompetencer inden for de traditionelle museale enkeltdiscipliner, som kunsthistorie, arkæologi og historie - på et højt niveau - spændende fra forhistorien og antikken til cutting-edge samtidskunst og nutidens urbane kontekst.
For de nuværende institutioner er et aktivt engagement i samtiden og i borgernes adgang til kulturen en fællesnævner. En fællesnævner, som fremover kan udbygges - i en målbevidst publikumsudvikling - i forhold til at nå bredere og mere sammensatte brugergrupper, som tilsammen og over tid, afspejler den københavnske demografi.
Københavns Kommunes egne museale institutioner udgør kun en lille brøkdel af museerne i København, men er forpligtiget af de værdier og principper om borgernærhed, brugerinddragelse og medborgerskab, som er kendetegnende for den københavnske kulturpolitik.
Tilsammen vil institutionerne kunne bidrage væsentlig til de historiske og samtidige københavnerfortællinger. Institutionerne kan blive en vigtig platform, hvor forskellige oplevelsesformer er mulige, og hvor forskellige røster er i dialog om tidens strømninger og videreudvikling af den særlige københavnske livskvalitet. En nærmere beskrivelse af grundlaget fremgår af bilag 1.
Forvaltningen har valgt en model, hvor den endelige afklaring, udformning og implementering af den fremtidige organisation konkret finder sted inden for den nye enheds rammer. Det må forventes at blive en proces, der strækker sig over en længere periode.
En vigtig faktor for en ny museal enhed bliver at sikre opretholdelsen af Thorvaldsens Museums enestående samling og bygning i overensstemmelse med og respekt for ånden i Thorvaldsens gavebrev til Københavns Kommune.
Ligeledes er der behov for en nærmere afklaring af Stadsarkivets opgaver i henhold til den deling af arkivansvaret, som i dag ligger mellem Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.
Hvad kommer der til at ske nu?
Næste fase i opbygningen af en samlet museumsorganisation vil være udpegningen af en leder for den ny museumsorganisation, som sammen med forvaltningen vil forestå opbygningen og implementeringen.
Der vil samtidig blive nedsat et midlertidigt MED-udvalg på tværs af de fire institutioner således at medarbejderinddragelsen sikres hele vejen gennem processen.
I den kommende proces vil en række forhold blive afdækket og håndteret, herunder:
- Endelig vision og mål - og navn - for en ny museumsorganisation
- Flytning af Københavns Museum til Stormgade 18-20
- Opførelse af nye fælles magasiner
- Vedtægter i henhold til museumsloven og krav i henhold til statsanerkendelsen af de to museer og kunsthallen
- Tilskudsstruktur og finansiering
- Thorvaldsens gavebrevs bestemmelser indenfor den ny organisation
- Ledelses- og organisationsstruktur
Kultur- og Fritidsudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdet.
Økonomi
Videre proces
Carsten Haurum
/Merete Evers Dewilde
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen og bakkede op om etableringen af en samlet museumsorganisation omfattende de 4 museale institutioner Københavns Museum, Thorvaldsens Museum, Stadsarkivet og Kunsthallen Nikolaj, med henblik på dels den fortsatte udvikling og større synlighed af museumsområdet, dels styrkelsen af den samlede kvalitet af kommunens museale institutioner.