Mødedato: 15.05.2014, kl. 17:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Procesplan for Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Se alle bilag
Til top
Arbejdet med en Kultur- og Fritidspolitikken 2016-2019 skal igangsættes.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender procesplan for Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019, og
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at der i det videre arbejde sigtes mod, at politikker under Kultur- og Fritidsudvalgets område integreres i Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Problemstilling
Kultur- og Fritidspolitikken 2011-2015 (bilag 1) udløber ved udgangen af 2015. Arbejdet med en ny politik for 2016-2019 skal derfor sættes i gang. Der skal lægges en plan for forløbet, hvor dialogen med borgere, brugere og andre interessenter er et centralt omdrejningspunkt. Samtidig arbejdes der systematisk i Københavns Kommune med at forenkle planer, strategier og politikker. Dette arbejde skal medtænkes i udviklingen af Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019.
Løsning
Afsæt for københavnernes kultur- og fritidsliv
Kultur- og Fritidspolitikken er fundament for kommunens kultur- og fritidspolitiske tiltag. Afsættet for arbejdet med en ny kultur- og fritidspolitik er, at Kultur- og Fritidsudvalget den 2. oktober 2008 vedtog, at en ny Kultur- og Idrætspolitisk Redegørelse (siden 2011 Kultur- og Fritidspolitik) udarbejdes hvert fjerde år. Politikken udvikles i dialog med borgere, brugere og andre interessenter i de første to år af det nye udvalgs valgperiode. Herefter har udvalget de næste to år mulighed for at udfolde politikken.
Kultur- og Fritidspolitik 2011- 2015 blev fulgt op af 11 handleplaner med konkrete forslag til initiativer på tværs af kultur-, idræts- og biblioteksområdet. (Bilag 1a-1k) Politikken har nu været gældende i to år, så arbejdet med en ny kultur- og fritidspolitik skal igang. Henover foråret og sommeren 2014 arbejdes med principper for Kultur- og Fritidspolitik for 2016-2019. Dette arbejde forelægges Kultur- og Fritidsudvalget i oktober 2014, hvorefter udviklingen af politikken fortsættes.
International storby i stadig forandring
København er en international storby, der er i stadig udvikling. Det kommer også til at tegne fremtiden. Med 1000 nye københavnere hver måned skabes nye muligheder for københavnernes kulturliv, men også udfordringer i forhold til byens rum og faciliteter. København forandres til stadighed. Det vidner byens lange historie om. Aktuelt udbygges nye byområder og rekreative byrum blandt andet i Nordhavn, Carlsberg, Ørestad og Sydhavnen. Også den nye folkeskolereform giver nye udfoldelsesmuligheder i forhold til byens kultur- og fritidsaktiviteter.
Desuden er Borgerservice og Kultur- og Fritidsforvaltningen sammenlagt i én forvaltning. Det skaber nye veje til at nå bredere ud til borgerne, både hvad angår nye kreative digitaliseringsformer og mødet med borgerne på eksisterende platforme, og kan dermed styrke borgerprofilen på kultur- og fritidsområdet.
En kultur- og fritidspolitik, der samler
Københavns Kommune arbejder med at forenkle planer, politikker og strategier. Det er derfor målet, at kultur- og fritidspolitikken skal dække hele Kultur- og Fritidsudvalgets område. Det betyder, at flere politikker skal integreres i Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at folkeoplysningspolitikken er lovpligtig, men det vurderes, at den kan indeholdes i kultur- og fritidspolitikken.
Følgende politikker skal derfor integreres i Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019:
-Folkeoplysningspolitik, vedtaget 6. februar 2014 af Borgerrepræsentationen (Bilag 2)
-Frivillighedspolitik, vedtaget 25. august 2011 af Borgerrepræsentationen (Bilag 3)
-Daghøjskolepolitik, vedtaget 19. januar 2012 af Kultur- og Fritidsudvalget (Bilag 4)
-Politik for midlertidige anvendelser af ledige lejemål og udendørsarealer, vedtaget 3. februar
2011 af Kultur- og Fritidsudvalget (Bilag 5)
-Eventpolitik, vedtaget 20. januar 2011 af Kultur- og Fritidsudvalget (Bilag 6)
Frivillighedspolitikken er en tværgående politik, der er gældende for hele Københavns Kommune. Arbejdet med Frivillighedspolitikken fremlægges derfor fagudvalgene i en særskilt indstilling.
Kultur- og Fritidspolitikken er fundament for kommunens kultur- og fritidspolitiske tiltag. Afsættet for arbejdet med en ny kultur- og fritidspolitik er, at Kultur- og Fritidsudvalget den 2. oktober 2008 vedtog, at en ny Kultur- og Idrætspolitisk Redegørelse (siden 2011 Kultur- og Fritidspolitik) udarbejdes hvert fjerde år. Politikken udvikles i dialog med borgere, brugere og andre interessenter i de første to år af det nye udvalgs valgperiode. Herefter har udvalget de næste to år mulighed for at udfolde politikken.
Kultur- og Fritidspolitik 2011- 2015 blev fulgt op af 11 handleplaner med konkrete forslag til initiativer på tværs af kultur-, idræts- og biblioteksområdet. (Bilag 1a-1k) Politikken har nu været gældende i to år, så arbejdet med en ny kultur- og fritidspolitik skal igang. Henover foråret og sommeren 2014 arbejdes med principper for Kultur- og Fritidspolitik for 2016-2019. Dette arbejde forelægges Kultur- og Fritidsudvalget i oktober 2014, hvorefter udviklingen af politikken fortsættes.
International storby i stadig forandring
København er en international storby, der er i stadig udvikling. Det kommer også til at tegne fremtiden. Med 1000 nye københavnere hver måned skabes nye muligheder for københavnernes kulturliv, men også udfordringer i forhold til byens rum og faciliteter. København forandres til stadighed. Det vidner byens lange historie om. Aktuelt udbygges nye byområder og rekreative byrum blandt andet i Nordhavn, Carlsberg, Ørestad og Sydhavnen. Også den nye folkeskolereform giver nye udfoldelsesmuligheder i forhold til byens kultur- og fritidsaktiviteter.
Desuden er Borgerservice og Kultur- og Fritidsforvaltningen sammenlagt i én forvaltning. Det skaber nye veje til at nå bredere ud til borgerne, både hvad angår nye kreative digitaliseringsformer og mødet med borgerne på eksisterende platforme, og kan dermed styrke borgerprofilen på kultur- og fritidsområdet.
En kultur- og fritidspolitik, der samler
Københavns Kommune arbejder med at forenkle planer, politikker og strategier. Det er derfor målet, at kultur- og fritidspolitikken skal dække hele Kultur- og Fritidsudvalgets område. Det betyder, at flere politikker skal integreres i Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at folkeoplysningspolitikken er lovpligtig, men det vurderes, at den kan indeholdes i kultur- og fritidspolitikken.
Følgende politikker skal derfor integreres i Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019:
-Folkeoplysningspolitik, vedtaget 6. februar 2014 af Borgerrepræsentationen (Bilag 2)
-Frivillighedspolitik, vedtaget 25. august 2011 af Borgerrepræsentationen (Bilag 3)
-Daghøjskolepolitik, vedtaget 19. januar 2012 af Kultur- og Fritidsudvalget (Bilag 4)
-Politik for midlertidige anvendelser af ledige lejemål og udendørsarealer, vedtaget 3. februar
2011 af Kultur- og Fritidsudvalget (Bilag 5)
-Eventpolitik, vedtaget 20. januar 2011 af Kultur- og Fritidsudvalget (Bilag 6)
Frivillighedspolitikken er en tværgående politik, der er gældende for hele Københavns Kommune. Arbejdet med Frivillighedspolitikken fremlægges derfor fagudvalgene i en særskilt indstilling.
Procesplan for udarbejdelse af Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019
- Tidsplan for udviklingen af en ny politik, maj 2014
- Strategiske overvejelser og principper for udfærdigelsen af politikken forelægges KFU, oktober 2014
- Kultur- og Fritidspolitikken udvikles og forelægges KFU med henblik på høringsproces, februar 2015
- Politikken sendes i høring frem til juni 2015
- Med ugangspunkt i tilbagemeldinger fra høringen bearbejdes politikken frem til KFUs behandling i november 2015
- Behandling i ØU, december 2015
- Endelig vedtagelse i BR, december 2015
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 15. maj 2014:
Indstillingen blev godkendt.
Indstillingen blev godkendt.