Intern lånoptagelse til brug for delvis genopretning og istandsættelse af ejendommen Hans Nansens Gård.
Intern lånoptagelse til brug for delvis genopretning og istandsættelse af ejendommen Hans Nansens Gård.
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 15. maj 2003
9. Intern lånoptagelse til brug for delvis genopretning og istandsættelse af ejendommen Hans Nansens Gård.
(KFU 149/2003)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget at det indstilles til Borgerrepræsentationen
at der optages et internt lån på 17,6 mio. kr. til brug for en delvis genopretning og istandsættelse af ejendommen Hans Nansens Gård.
RESUME
De i 2002 gennemførte systematiske ejendomssyn har vist, at det beløbssatte vedligeholdelsesbehov på Ejendomsdrifts område nu udgør cirka 772 mio. kr.. Af dette beløb vedrører omkring 320 mio. kr. administrationsbygningerne.
En række administrationsbygninger er særligt nødlidende. Blandt disse ejendomme prioriterer forvaltningen en genopretning af Hans Nansens Gård, der huser Skatte- og Registerforvaltningen, højst .
Den mest presserende del af genopretningen af Hans Nansens Gård og istandsættelse af et ledigt erhvervslejemål til brug for Skatte- og Registerforvaltningens borgerbetjening beløber sig til 17,6 mio. kr.
Det er med de nuværende økonomiske rammer ikke muligt at indhente vedligeholdelsesefterslæbet. Derfor har forskellige supplerende finansieringsmuligheder til afbødning af de værste følger af efterslæbet været overvejet. Det har imidlertid vist sig, at kun en intern lånoptagelse er realistisk på nuværende tidspunkt.
Forvaltningen har forespurgt Økonomiforvaltningen om mulighederne for optagelse af et internt lån. Økonomiforvaltningen stiller sig positiv overfor en lånoptagelse.
På den baggrund indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen at der optages et internt lån på de gængse vilkår til dækning af de nævnte arbejder på Hans Nansens Gård.
SAGSBESKRIVELSE
De i 2002 gennemførte systematiske ejendomssyn har vist, at det beløbssatte vedligeholdelsesbehov på Ejendomsdrifts område nu udgør cirka 772 mio. kr.. Af dette beløb vedrører omkring 320 mio. kr. administrationsbygningerne.
En række administrationsbygninger er særligt nødlidende. Blandt disse ejendomme prioriterer forvaltningen en genopretning af Hans Nansens Gård, der huser Skatte- og Registerforvaltningen, højst.
Genopretning af Hans Nansens Gård vil beløbe sig til i alt cirka 29 mio. kr. inklusiv istandsættelse af et ledigt erhvervslejemål. Dette erhvervslejemål har trods flere forsøg ikke kunnet genudlejes til privat virksomhed. Skatte- og Registerforvaltningen ønsker imidlertid at leje erhvervslejemålet med henblik på en bedre borgerbetjening.
Den mest presserende del af genopretningen af Hans Nansens Gård og istandsættelse af det ledige erhvervslejemål til brug for Skatte- og Registerforvaltningens borgerbetjening beløber sig til 17,6 mio. kr.
Det beløbssatte genopretnings- og istandsættelsesprojekt gennemgås kort i det følgende.
En tiltagende nedbrydning af tag og facader har medført, at der flere steder er opstået utætheder med vandindtrængen, ophobning af fugt samt frostskader til følge. Det vurderes, at yderligere fugt og frostskader i den førstkommende vinter vil kunne medføre at facadepartier på dele af bygningen løsriver sig og styrter ned på fortovet til fare for forbipasserende.
Gennemsivning af regnvand i gården og deraf følgende skader på konstruktion i den underliggende parkeringskælder medfører et stærkt behov for renovering af gårdbelægning og membran.
En del faldstammer og vandrør er tærede og skal udskiftes.
Varmeforsyningen har i den netop afsluttede vinter svigtet flere gange. Det er derfor nødvendigt at foretage renoveringsarbejder på varmeanlægget.
Som følge af stadigt stigende anvendelse af strømforbrugende teknologi er det nødvendigt at fremtidssikre el-forsyningen, hvorfor der skal udføres forskellige el-installationer.
Istandsættelse af facader, vinduer, døre, fundamenter og lyskasser på hjørnet af Gyldenløvesgade/Nyropsgade samt fremføring af varmeforsyning, sammenlægning og indretning af lokaler mv. vil give Skatte- og Registerforvaltningen mulighed for at etablere serviceområde i det føromtalte erhvervslejemål. Dette vil give mulighed for en forbedret borgerbetjening. Sagen om istandsættelse af butikslejemålet har været selvstændigt behandlet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde 24. oktober 2002 på baggrund af en fortrolig indstilling (KFU 363/2002) om finansiering ved udmøntningen af vedligeholdelses- og renoveringspuljen på 100 mio. kr. Sagen blev udsat med henblik på at afvente resultatet af forhandlingerne om udmøntning af puljen. Projektet nød ikke fremme ved puljens udmøntning.
Forvaltningen har forespurgt Økonomiforvaltningen om mulighederne for optagelse af et internt lån. Økonomiforvaltningen stiller sig positiv overfor en lånoptagelse med den gængse 6 årige tilbagebetalingsperiode.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller derfor, at der optages internt lån på 17,6 mio. kr. til 7,5 % p.a. med en 6 årig tilbagebetalingsperiode til brug for de mest presserende genopretnings- og istandsættelsesarbejder på Hans Nansens Gård.
MILJØVURDERING
Der er ingen miljømæssige konsekvenser for det ydre miljø, men visse af arbejderne, som for eksempel renovering af varmeanlægget, vil medføre bedre arbejdsmiljø.
ØKONOMI
Optagelse af internt lån på 17,6
mio. kr. til 7,5 % p.a. over en 6 årig periode vil betyde en årlig ydelse på 3,508
mio. kr. - i alt 21.048 mio. kr.
Udlejning af hjørnebutikken
vil indbringe en årlig leje på cirka 240.000 kr. Beløbet er budgetteret som
indtægt, men udlejning har ikke kunnet finde sted de seneste 3 år.
ANDRE KONSEKVENSER
Genopretningsarbejderne
på de mest presserende emner på ejendommen Hans Nansens Gård vil bidrage til en
langsigtet indhentning af det samlede vedligeholdelsesefterslæb og som minimum
til fastholdelse af ejendommens brugsmæssige og økonomiske værdi.
HØRING
Der er ikke foretaget høring.
BILAG
Ingen
Carsten Haurum
/ Poul-Erik Faurholt