Revisionsinstruks - folkeoplysende foreninger
Revisionsinstruks - folkeoplysende foreninger
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 15. maj 2003
13. Revisionsinstruks - folkeoplysende foreninger
(KFU 147/2003)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller
at revisionsinstruks
for foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for
børn og unge samt revisionsinstruks for foreninger, der tilbyder folkeoplysende
voksenundervisning indarbejdes i Retningslinier for tilskud til folkeoplysning.
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med godkendelse af Retningslinier for tilskud til folkeoplysning at bemyndige Kultur- og Fritidsudvalget til – efter forudgående høring af Folkeoplysningsudvalget – at indarbejde revisionsinstrukserne i retningslinierne, når godkendelse forelå fra Revisionsdirektoratet.
Den foreligger nu.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med udarbejdelse af nye retningslinier for tilskud, er der udarbejdet nye revisionsinstrukser – én for hvert område jf. bilag 1 og bilag 2, da der har været et ønske om at gøre instrukserne mere konkrete og handlingsorienterede.
Revisionsdirektoratet, der p.t. er i gang med revision af foreningsregnskaber, har ønsket at resultatet af dette arbejde kunne inddrages i de nye instrukser.
På den baggrund besluttede Borgerrepræsentationen i forbindelse med godkendelse af Retningslinier for tilskud til folkeoplysning at bemyndige Kultur- og Fritidsudvalget til – efter forudgående høring af Folkeoplysningsudvalget – at indarbejde revisionsinstrukserne i retningslinierne, når godkendelse forelå fra Revisionsdirektoratet.
Revisionsdirektoratets har i skrivelse af 4. april 2003 jf. bilag 3 fremført nogle kommentarer og anbefalinger.
Disse er alle indarbejdet i de foreliggende instrukser og Revisionsdirektoratet har efterfølgende meddelt, at de har ingen yderligere bemærkninger.
MILJØVURDERING
Ingen
ØKONOMI
Ingen
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Sagen er forelagt Folkeoplysningsudvalget til høring på mødet den 30. april 2003.
Folkeoplysningsudvalget tiltrådte indstillingen med den bemærkning, at
man ønskede spørgsmålet om nødvendigheden af at revisor efterprøver om
registreringen af deltagertimer vedrørende den folkeoplysende
voksenundervisning er i overensstemmelse med gældende regler forelagt
Revisionsdirektoratet.
BILAG
1. Revisionsinstruks for foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge og som modtager tilskud i henhold til folkeoplysningsloven.
2. Revisionsinstruks for foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksen undervisning og som modtager tilskud i henhold til folkeoplysningsloven.
3. Skrivelse fra Revisionsdirektoratet af 4. april 2003.
Børge Sørensen
/Niels-Anton Svendsen