Medlemsforslag om fleksible åbningstider
Medlemsforslag om fleksible åbningstider
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 15. januar 2004
15. Medlemsforslag om fleksible åbningstider
(KFU 17/2004)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,< /p>
at Kultur- og Fritidsudvalget træffer
principbeslutning om, at en udvidelse af åbningstiderne på Thorvaldsens Museum
og i Nikolaj Udstillingsbygning søges indarbejdet i budgetforslaget for 2005.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 15. januar 2004
Sagen blev udsat.
RESUME
På
Borgerrepræsentationens møde den 11. juni 2003 stillede Martin Geertsen forslag
om, at alle forvaltninger inden 1. oktober 2003 for Borgerrepræsentationen fremlægger
forslag og visioner til mere fleksible åbningstider på kommunens institutioner
på hverdage og i weekender, samt at der i forslag og visioner gøres rede for
eventuelle økonomiske konsekvenser af mere fleksible åbningstider.
Medlemsforslaget inkl. det fremsatte ændringsforslag om at "alle forvaltninger" ændres til "Kultur- og Fritidsforvaltningen" blev henvist til Kultur- og Fritidsudvalget.
Forvaltningen har undersøgt behovet for ændrede åbningstider inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ressortområde.
På den baggrund foreslås det, at
en udvidelse af åbningstiderne på Thorvaldsens
Museum og i Nikolaj Udstillingsbygning indgår i budgetforslaget for 2005.