Socialøkonomisk cafédrift i Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) skal tage stilling til det videre arbejde med socialøkonomisk drift i Kultur- og Fritidsforvaltningens caféer.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) indstiller,

1. at KFU beslutter, at forvaltningen arbejder videre med at etablere socialt ansvarlige og økonomisk bæredygtige driftsmodeller i Grøndal Multicenter, Valbyhallen/Valby Vandkulturhus, Huset KBH, Sundby Idrætspark og Nørrebrohallen
2. at KFU beslutter, at forvaltningen udarbejder en strategi for social ansvarlig cafédrift i kultur- og idrætsinstitutionerne generelt, der kan tilgodese både behov for bæredygtige forretningsbetingelser og ønske om socialt ansvarlige profiler
3. at KFU beslutter, at der udarbejdes et budgetnotat vedr. socialøkonomisk drift på en eller flere af de ovennævnte enheder med henblik på de kommende forhandlinger i forbindelse med overførselssagen

Problemstilling

KFU besluttede på udvalgsmødet den 19. maj 2016, at KFF skulle afsøge mulighederne for større udbredelse af socialøkonomisk cafédrift i KFFs enheder og tage højde for eventuelle økonomiske konsekvenser. På den baggrund igangsatte KFF en undersøgelse af status og betingelserne for cafédrift, som blev udført af Københavns Madhus.

Undersøgelsen viser, at socialøkonomisk cafédrift ikke er særlig udbredt i KFF, men at der er en stigende interesse for at lægge vægt på socialt ansvar og større sammenhæng med kultur- og idrætsaktiviteter i den fremtidige cafédrift.

Der findes ikke en entydig definition på socialøkonomisk drift eller socialøkonomiske virksomheder. I Erhvervsstyrelsens vejledning om socialøkonomiske virksomheder er definitionen følgende:

"En socialøkonomisk virksomhed er defineret som en privat virksomhed, der driver erhverv med det formål - gennem sit virke - at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål. Der er ikke tale om en særlig virksomhedsform, men en form for "mærkat", som virksomheder kan anvende."

På den måde adskiller socialøkonomiske virksomheder sig ikke som sådan fra andre virksomheder udover, at de, mere synligt, lægger vægt på at integrere særlige samfundshensyn i deres virke.

Det betyder også, at socialøkonomisk drift ikke behøver at være mere udgiftstungt end andre driftsformer, hvilket cafédriften i kulturhuset på Rentemestervej er et eksempel på. Her driver den socialøkonomiske virksomhed Café Glad caféen efter at have fået opgaven via en helt almindelig udbudsrunde.

Generelt er det en udfordring, at køkkenfaciliteterne i flere idrætshaller og kulturhuse historisk set ikke er blevet planlagt ud fra et formål om, at der skal være en egentlig cafédrift. Dette må bl.a. ses i sammenhæng med at cafeerne supplerer de kommunale kerneopgaver i husene (accessorisk virksomhed).

For de socialøkonomiske aktører er der yderligere den udfordring, at de nuværende forpagtningsaftaler ikke er udformet ud fra et ønske om at fremme socialøkonomisk drift. Derfor står aktører, der er stærke på barometre som socialt ansvar, ikke bedre i forhold til udbud end andre aktører.

En mere detaljeret gennemgang af udfordringerne fremgår af rapport fra Københavns Madhus i bilag 1.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at der udarbejdes en strategi for, hvilke driftsformer og værdier der kan være pejlemærker for cafédriften. Forvaltningen anbefaler, at der i strategien ikke vil blive stillet krav om socialøkonomisk cafédrift, men at der i stedet fokuseres på, hvordan man kan skabe rammer for økonomisk bæredygtig cafédrift. Arbejdet med strategien vil tage afsæt i følgende temaer:

• Social bevidsthed: Fremme beskæftigelse og inklusion
• Sammenhæng med kultur- og idrætsliv: Mere aktivt samarbejde mellem caféer og kulturhuse/idrætshaller om kulturaktiviteter, idrætsaktiviteter og sociale aktiviteter.
• Understøttelse af Københavns maddagsorden: Der er mange initiativer i gang i kommunalt, regionalt og privat regi om fortsat at øge madkvaliteten og styrke lokale producenters udviklingsmuligheder. Her kan særlige aftaler mellem KKF-enheder og producenter/madentreprenører være et interessant skridt.
• Økonomisk bæredygtighed: Cafédriften skal som udgangspunkt hvile på et økonomisk bæredygtig grundlag.

Yderligere foreslås det, at der, sideløbende med strategiarbejdet, arbejdes videre med de relevante aktiviteter, der allerede er igangsat eller som på anden måde er i proces. Der fokuseres især på følgende:

• Grøndal Multicenter: Her er der et ønske om at forsøge sig med en anden profil for caféen end i dag, men der er ikke iværksat noget tiltag.
• Valbyhallen/Valby Vandkulturhus: Der er tale om et område med en stor brugergruppe. En interessant café med den rette profil vil kunne bidrage til at udvikle hele området.
• Sundby Idrætspark: Idrætsparken har i dag ikke madudsalg. Amager Kultur er i dialog med en erfaren madiværksætter, som gerne vil leje produktionskøkkenet i Amager Kultur og derfra via mobile madløsninger bidrage til den sociale udvikling i Sundby Idrætspark.
• Huset KBH: Caféen har tidligere være drevet af Rub & Stub, som desværre måtte afstå forpagtningen grundet ændret økonomisk situation. DIT:KBH er nu i dialog med aktører med stærke sociale profiler om at overtage cafédriften og skabe aktiviteter, der hænger sammen med Husets profil.
• Nørrebrohallen: Nørrebrohallen står aktuelt over for et udbud. Her vil der blive taget højde for ønsket om social ansvarlig cafédrift, der stemmer overens med kulturområdets behov og identitet.

For en kortlægning af status og muligheder i KFFs institutioner henvises til rapporten fra Københavns Madhus, bilag 1.

Alt efter ambitionerne for cafédrift kan det være nødvendigt med investeringer i faciliteter. Københavns Madhus vurderer f.eks., at det vil koste mellem 1,5 og 2,5 mio. kr. at løfte caféfaciliteterne i Grøndals Multicenter.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser

Videre proces

Såfremt indstillingen godkendes, udarbejder KFF et budgetnotat til forhandlingerne om Overførselssagen vedrørende ressourcer til udarbejdelse af strategi og implementering af socialt ansvarlig cafédrift. Endvidere vil der ske en nærmere juridisk vurdering, herunder i forhold til udbudsreglerne.

 

Mette Touborg

 

                        /Aravni Jakobsen                   

                                            

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 14. december 2016:

Indstillingen blev godkendt, idet Kultur- og Fritidsudvalget konstaterede, at socialøkonomisk ansvarlig cafedrift og herunder beskæftigelse og inklusion af borgere med funktionsnedsættelse, kan indgå som et kriterium i forbindelse med udbud af cafedriften.