Mødedato: 14.12.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Godkendelse af aftale om Pumpehuset

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til kulturaftale med Fonden Pumpehuset for perioden 2017-2024.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender udkast til kulturaftale med Fonden Pumpehuset 2017-2024
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at bygningen Pumpehuset stilles vederlagsfrit til rådighed for Fonden Pumpehuset til kulturelle aktiviteter til og med 2024

Problemstilling

Københavns Kommune indgik den 5. maj 2011 en aftale om drift af Pumpehuset samt en aftale om, at bygningen Pumpehuset stilles vederlagsfrit til rådighed til kulturelle aktiviteter til og med 2016.

Denne aftale skal nu genforhandles.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 4. februar 2016 at bevilge 0,6 mio. kr. i 2017 til Pumpehusets drift.

Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede den 6. oktober 2016 yderligere 0,3 mio. kr. i 2017, 0,8 mio. kr. i 2018, 0,7 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. i 2020 til Pumpehuset. Kultur- og Fritidsudvalget bad samtidig forvaltningen om at indgå en aftale om driften af Pumpehuset med udgangspunkt i udvalgets tilkendegivelser.

Løsning

Forvaltningen har sammen med Fonden Pumpehuset og KEID forhandlet en samlet løsning.

Aftalerne om en kulturaftale mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Fonden Pumpehuset er således nu, under forudsætning af Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse, forhandlet på plads (bilag 1).

Kulturaftalen

Af kulturtalen fremgår, at det årlige driftstilskud i perioden 2017-2014 er:

Mio. kr.

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Driftstilskud

0,9

0,8

0,7

0,6

0

0

0

0

Kultur- og Fritidsforvaltningen stiller endvidere ejendommen Pumpehuset, Studiestræde 54, 1554 København V, vederlagsfrit til rådighed for Fonden Pumpehuset i perioden 2017-2024, svarende til et indirekte huslejetilskud på 1,1 mio. kr. årligt.

Herudover har Fonden Pumpehuset mulighed for at søge honorarstøtte efter gældende regler.

I 2017 har Københavns Kommunes Musikudvalg bevilget Fonden 220 honorarklip á 1.000 kr. svarende til 220.000 kr. I 2017 modtager Fonden samme beløb fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

I aftalen foreslås det, at minimum 7 ud af 9 nedenstående mål opfyldes:

1. at præsentere minimum følgende antal indendørskoncerter:

Antal koncerter

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

 

150

130

110

90

60

60

60

60

2. at Pumpehuset skal arbejde for at skaffe ekstern finansiering, så koncertaktiviteten kan opretholdes i hele perioden

I ovennævnte mål indgår:

3. at arrangere koncerter i samarbejde med minimum 4 vækstlagsarrangører pr. år.

4. at præsentere minimum 20 koncerter med vækstlagsband pr. år i perioden 2017-2020.

5. at tiltrække et samlet publikum på minimum 30.000 gæster om året.

6. at udbrede kendskabet til de urbane musikmiljøer til nye målgrupper ved at samarbejde med subkulturelle medier og andre repræsentanter for de enkelte subkulturer om opsætning af koncerter/sceneoptrædener. 

7. at mindst halvdelen af koncerterne vil være subkulturelt funderet inden for underdelinger af paraplygenrerne metal, punk, hiphop og elektronisk musik.  

8. at præsentere andre kulturformer end musik minimum 5 dage om året - eksempelvis dans.

Samt herudover:

9. at Pumpehuset skal bruge sin centrale geografiske placering til at udbrede kendskabet til blandt andet ny dansk musik ved at afholde åbne musikarrangementer på Pumpehusets forplads - Byhaven.

 
Brugsaftale og driftsaftale

Kultur- og Fritidsforvaltningen har indgået en lejeaftale med KEID om Pumpehuset.

Når Kultur- og Fritidsforvaltningen indgår en kulturaftale med en aktør, indgår forvaltningen samtidig en brugsaftale og en driftsaftale. Heri overdrager forvaltningen de forpligtelser vedrørende brugen af den bygning, der stilles vederlagsfrit til rådighed, til aktøren.

Brugsaftalen dækker anvendelse af bygningen, herunder ansvar for miljøkrav og brandsikkerhed samt f.eks. tilladelser til skiltning m.v.

Driftsaftalen dækker aftaler om driften af bygningen, herunder afregning og betaling af el, vand, varme samt forsikring, vedligehold og rengøring.  

Derfor har Kultur- og Fritidsforvaltningen også forhandlet henholdsvis en brugs- og driftsaftale med Fonden Pumpehuset om brugen og driften af spillestedet Pumpehuset (bilag 2 og 3).

Fonden Pumpehuset og Pumpehuset af 2011 a/s

Det er Fonden Pumpehusets formål at producere, facilitere og arrangere koncerter og andre arrangementer i Pumpehuset. Derfor indgås aftalen om kulturtilskud, brugsaftale og driftsaftale mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Fonden Pumpehuset, der har det overordnede ansvar. 

Herefter indgår Fonden Pumpehuset en aftale med Pumpehuset af 2011 a/s om driften.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser, da budgettet til huslejen allerede er afsat i budget 2017.

Videre proces

Hvis indstillingen tiltrædes, vil aftalen blive underskrevet. 

 

Mette Touborg

                                                  /Merete Evers Dewilde

 

 

 

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 14. december 2016:

Der blev begæret afstemning om indstillingen.

Et flertal (Neil Bloem, Rune Dybvad, Lise Thorsen, Taner Yilmaz, Rikke Lauritzen, Jens Kjær Christensen, Carl Christian Ebbesen, Andreas Pourkamali og Michael Gatten) stemte for indstillingen.

Et mindretal (Kasper Heumann Kristensen) stemte imod.

Indstillingen blev således godkendt.

Til top