Formidlingscentret Assistens Kirkegård - driftstilskud i 2001
Formidlingscentret Assistens Kirkegård - driftstilskud i 2001
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 14. december 2000
5. Formidlingscentret Assistens Kirkegård - driftstilskud i 2001
(KFU 514/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget yder et driftstilskud på 250.000 kr. til Formidlingscentret Assistens Kirkegård i 2001
at der anvises dækning på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Assistens Kirkegård) i 2001.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 14. december 2000
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Formidlingscentret Assistens Kirkegård har ansøgt om 250.000 kr. i driftstilskud i 2001.
Formidlingscentret har siden 1992 fungeret som kulturformidlingscenter med udgangspunkt i Assistens Kirkegård, kirkegårdens historie og relaterede emner inden for kunst-, kultur- og identitetshistorie.
Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede 250.000 kr. i driftstilskud til Formidlingscentret Assistens Kirkegård i 2000 og har afsat 250.000 kr. til formidlingscentret på budget 2001.
Det indstilles på den baggrund, at der bevilges 250.000 kr. i driftstilskud til Formidlingscentret Assistens Kirkegård i 2001.