Mødedato: 14.12.2000, kl. 15:00

Forslag om indretning af en betjent/informationsstue ved Rådhusets bagindgang

Forslag om indretning af en betjent/informationsstue ved Rådhusets bagindgang

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 14. december 2000

 

10. Forslag om indretning af en betjent/informationsstue ved Rådhusets bagindgang

(KFU 520/2000)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender projekt udarbejdet af Bygge- og Teknikforvaltningen, Rådgivende Ingeniører og Arkitekter, vedrørende indretning af en betjent/informationsstue ved Rådhusets bagindgang

at der anvises dækning for udgiften på 700.000 kr. i 2001på konto 6.50.1 Administrationsbygninger.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 14. december 2000

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

Rådhuset har ikke oprindeligt haft en betjent/informationsstue ved bagindgangen, men der er etableret en mindre stue med et vindue mod vindfanget, som endnu fungerer som betjentstue. Udsyns- og pladsforholdene er trange og utidssvarende, hvilket er til gene for både personale, borgere, kunder, leverandører og besøgende.

Ejendomsdrift har derfor i et samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen, Rådgivende Ingeniører og Arkitekter, fået udarbejdet et projekt vedrørende en mere tidssvarende indretning af bagporten på Rådhuset. Udgifterne hertil udgør 700.000 kr.

Projektet er godkendt af Skov- og Naturstyrelsen og Byggedirektoratet.

Det indstilles, at projektet iværksættes i 2001, da der herved vil blive etableret en optimal betjening af borgere m.fl. samt en tidssvarende arbejdsplads for de ansatte.

 

 

Til top