Mødedato: 14.12.2000, kl. 15:00

Dans i Skolen på Ung Dansescene - godkendelse af aftale

Dans i Skolen på Ung Dansescene - godkendelse af aftale

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 14. december 2000

 

7. Dans i Skolen på Ung Dansescene - godkendelse af aftale

(KFU 516/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur - og Fritidsudvalget godkender vedlagte udkast til aftale med et tilskud på 410.000 kr. til Dans i Skolen på Ung Dansescene

at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (skoledansescene) i 2001.

 

RESUME

I budget 2001 er der afsat 410.000 kr. til Ung Dansescene. Ung Dansescene rummer en række tilbud til børn og unge om dans og koreografi. Ung Dansescene har tre bærende søjler: Skoledelen, Væksthus og Juniorkompagni. I vedlagte udkast til aftale forudsættes det, at støtten gives til skoledelen på Ung Dansescene. Derudover specificeres forudsætningerne for Københavns Kommunes tilskud.
Det indstilles, at Kultur - og Fritidsudvalget godkender vedlagte udkast til aftale om et tilskud på 410.000 kr. til Dans i Skolen på Ung Dansescene.

 

SAGSBESKRIVELSE

I budget 2001 er der afsat 410.000 kr. til Ung Dansescene. Ung Dansescene rummer en række tilbud til børn og unge om dans og koreografi. Ung Dansescene har tre bærende søjler: Skoledelen, Væksthus og Juniorkompagni. I vedlagte udkast til aftale (bilag 1) forudsættes det, at støtten gives til skoledelen på Ung Dansescene. Derudover specificeres forudsætningerne for Københavns Kommunes tilskud.

Det forudsættes bl.a., at Ung Dansescene i 2001 som et minimum gennemfører dans i skolen på mindst tre skoler à tre klasser to timer ugentligt både forår og efterår 2001 og heraf mindst et projekt henvendt til 4.-7. kl. Derudover forudsættes det, at de deltagende skoler som minimum bidrager til projektet med ø-timer, at der tilstræbes en geografisk og social spredning ved udvælgelse af skoler til projektet, samt at Dansescenen skal arbejde for at skaffe yderligere midler til finansiering af projektet Ung Dansescene.

Det samlede budget til Ung Dansescene i 2001 er foreløbig på 410.000 kr. til Dans i Skolen (bilag 2). Ung Dansescene afventer i øjeblikket på svar på om der, med anbefalinger fra Kulturrådet for Børn, kan opnås støtte til Juniorkompagniet fra Teaterrådet.

Det indstilles, at Kultur - og Fritidsudvalget godkender vedlagte udkast til aftale om et tilskud på 410.000 kr. til Dans i Skolen på Ung Dansescene.

ØKONOMI
Der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (skoledansescene) i 2001

Budget ex. moms 410.000 kr.

Budget. inkl. moms 440.000 kr.

Indstillet 410.000 kr.

Restbeløb 30.000 kr.


BILAG

1. Udkast til aftale om støtte til Dans i Skolen på Ung Dansescene

2. Aktivitetsplan og budget for Ung Dansescene 2001 af 20. november 2000.

3. Afsnit vedr. skoledans på Ung Dansescene fra evalueringen af Tusindkunst fra Lotte Broe: Tusindkunst lever – på sporet af projekter med børn, kunst og kultur, Danmarks Pædagogiske Institut 2000.


Ida Munk

/ Merete Evers


 

 

 

Til top