Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Amagerbrogade 118-120
Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Amagerbrogade 118-120
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 14. december 2000
13. Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Amagerbrogade 118-120
(KFU 522/2000)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 20 gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Amagerbrogade 118-120.
RESUME
Told- og Skattestyrelsen har i henhold til § 9 i Lov om gevinstgivende spilleautomater anmodet Københavns Kommune om en vejledende indstilling til, at der opsættes 20 spilleautomater i ejendommen Amagerbrogade 118-120.
Københavns Politi har ikke har indvendinger mod den påtænkte etablering.
Kultur- og Fritidsforvaltningen finder ikke, at der er særlige lokale hensyn, der taler imod den påtænkte etablering.
På den baggrund indstilles det at meddele Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 20 gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Amagerbrogade 118-120.
SAGSBESKRIVELSE
Den 1. januar 2001 træder lov om gevinstgivende spilleautomater i kraft. Loven gælder for alle gevinstgivende spilleautomater, der opstilles i spillehaller, private spilleklubber, på forlystelsessteder og i restauranter med alkoholbevilling, og administreres af Told- og Skattestyrelsen. Kommunen skal i henhold til lovens § 9 afgive en vejledende indstilling.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i sit møde den 26. oktober 2000, at alle ansøgninger om etablering af spillehaller i kommunen skal forelægges udvalget, da der kan være særlige lokale hensyn som f.eks. nærheden til skoler, ungdomsklubber m.v., der bør indgå i vurderingen af, om kommunen kan anbefale etablering af en spillehal.
Dansk Tipstjeneste A/S har den 15. november 2000 søgt om tilladelse til at opstille 20 gevinstgivende spilleautomater i en spillehal i ejendommen Amagerbrogade 118-120.
Told- og Skattestyrelsen har herefter i brev af 17. november 2000 anmodet om en indstilling fra kommunen senest den 8. december 2000 og samtidig meddelt, at hvis svar ikke afgives inden fristens udløb, betragtes kommunens accept af tilladelse som afgivet.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 24. november 2000 meddelt Told- og Skattestyrelsen, at Kultur- og Fritidsudvalget behandler ansøgningen i mødet den 14. december 2000, og at indstilling fremsendes umiddelbart herefter.
Københavns Politi har den 23. november 2000 meddelt, at man ikke har indvendinger mod den påtænkte etablering.
Kultur- og Fritidsforvaltningen finder ikke, at der er særlige lokale hensyn, der taler imod den påtænkte etablering.
På den baggrund indstilles det at meddele Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 20 gevinstgivende spilleautomater i ejendommen Amagerbrogade 118-120.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
BILAG
- Ansøgning af 15. november 2000 fra Dansk Tipstjeneste A/S
- Høringsbrev af 17. november 2000 fra Told- og Skattestyrelsen
- Udtalelse af 23. november 2000 fra Københavns Politi, Bevillingsafdelingen
- Kort med angivelse af spillehallens beliggenhed
Ida Munk
/ Mikael Keller-Hansen