Model for kulturprofiler

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at den foreslåede model for kulturprofiler fremover benyttes i udvalgets arbejde med at udvikle eksisterende og fremtidige kulturinstitutioner.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder løbende med at udvikle og optimere byens kulturtilbud samt med at planlægge nye kulturtilbud i sammenhæng med allerede eksisterende tilbud.

Københavnerne deltager mere og på nye måder i byens kulturliv. Dermed opstår der en ny engagerende byidentitet, hvor flere borgere og miljøer deltager og bidrager til byens kultur. Forvaltningen understøtter engagementet ved i højere grad at give borgere, ildsjæle, kulturmiljøer og andre kulturelle aktører mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber gennem frivillighed, samskabelse og partnerskaber. Udviklingen af kulturinstitutioner foregår således i et spænd mellem forventninger fra borgere og forskellige interessenter. Det skaber et behov for et fælles sprog, der kan beskrive og kommunikere kulturinstitutionernes profiler i sammenhæng med byens og bydelenes øvrige kultur- og fritidstilbud.

Samtidig er der behov for en model, der kan anvendes til at prioritere udviklingen af kulturinstitutionernes profiler, herunder at kvalificere stillingtagen til evt. særlige forpligtelser overfor et område eller et miljø.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder løbende med at skabe kultur for og med københavnerne samt med at optimere driften for at imødekomme det stigende antal borgere. Udviklingen af forvaltningens egne kulturtilbud bør altid inddrage et borgerperspektiv.

Borgerne og kulturelle miljøer har forskellige forventninger til kulturtilbuddene, og skelner ikke nødvendigvis mellem offentlig og privat eller mellem tilbud fra forskellige forvaltninger. Det er derfor nødvendigt at beskrive alle de kulturelle tilbud og fritidstilbud, som borgerne benytter, når Kultur- og Fritidsforvaltningen skal differentiere institutionernes kulturelle profiler. I den forbindelse er det ligeledes vigtigt at prioritere ressourcer i udviklingen af kulturinstitutioner og kulturelle partnerskaber, herunder at identificere den kulturelle værdi, man ønsker at fremme.

Samlet set er der således behov for en model, der kan

• kvalificere dialogen om differentiering af kulturinstitutionernes kulturelle værdi og funktion,
• synliggøre forvaltningens kulturelle indsats i sammenhæng med byens øvrige kulturelle aktører og partnere, samt
• målrette og kvalificere prioriteringen af forvaltningens ressourcer.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har i dag ikke en sådan model eller et kortlægningsværktøj.

Model til identificering af kulturprofiler

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et forslag til model til differentiering og prioritering af kulturprofiler (bilag 1).

Hensigten med modellen er dels at skabe et fælles sprog, der inspirerer og kvalificerer drøftelsen af udviklingen af forvaltningens egne kulturinstitutioner, dels at se udviklingen af forvaltningens kulturtilbud i forhold til byens øvrige kultur- og fritidstilbud og kulturelle aktører.

Eksempelvis er der behov for at kvalificere udviklingen af Kultur- og Fritidsforvaltningens kulturtilbud i relation til folkeskoler med biblioteks- og kulturtilbud, statslige kulturinstitutioner, private lokalt anlagte kultur-m2, private kulturtilbud m.v.

Modellen er bygget op om karakteristika, som forvaltningen anser som betydningsfulde i forhold til udviklingen af byens kulturtilbud - både forvaltningens egne og andre tilbud. På baggrund af modellen kan man identificere fire grundlæggende prototyper af kulturinstitutioner:

1. Genrefyrtårnet, der er præget af en specialiseret nicheprofil og høj grad af kuratering og produktion fra institutionens personale, f.eks. spillesteder og teatre.
2. Kulturstedet (public service), der er præget af en stor bredde i tilbuddet og høj grad af kuratering og produktion fra institutionens ansatte, f.eks. biblioteker og større kulturhuse.
3. Undergrundsmiljøet, der er præget af en specialiseret nicheprofil, og hvor kulturproduktionen varetages af eksterne eller i et partnerskab, f.eks. mindre nichekulturhuse.
4. Forsamlingshuset, der er præget af en stor bredde i tilbuddet samtidig med, at kulturproduktionen varetages af eksterne parter eller i et partnerskab, f.eks. traditionelle medborgerhuse og forsamlingshuse.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender indstillingen, vil modellen for kulturprofiler indgå i Kultur- og Fritidsforvaltningens arbejde med udvikling af eksisterende kulturinstitutioner samt etablering af nye kulturinstitutioner. I første omgang vil modellen blive anvendt til at kvalificere kommende investeringscases. Desuden vil modellen indgå som et redskab i implementeringen af biblioteksplanen.

Mette Touborg

                                            / Christina Midjord