Mødedato: 14.04.2021, kl. 15:00
Mødested: Telefonmøde via Teams

Godkendelse og underskrift af fondsregnskaber 2020

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget skal som bestyrelse for de fonde, som administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen, godkende 27 regnskaber for 2020, udpege et underskriftsudvalg samt godkende, at det nedsatte underskriftsudvalg - bestående af tre medlemmer - kan underskrive disse regnskaber på bestyrelsens vegne.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget, som fondsbestyrelse, godkender regnskaber for 2020 for 27 legater og fonde,
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget udpeger tre medlemmer, heriblandt kultur- og fritidsborgmesteren, blandt udvalgets medlemmer til et underskriftsudvalg, og
  3. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at regnskaberne underskrives af underskriftsudvalget.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende 27 regnskaber for legater og fonde for 2020 og nedsætte et underskriftsudvalg til at underskrive regnskaberne.

Underskriftsudvalget skal herefter underskrive de godkendte regnskaber.

Løsning

Kultur- og Fritidsudvalget udgør bestyrelsen for de 27 fonde og legater, der administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Regnskaberne, som er vedlagt som bilag sammen med en oversigt, skal godkendes af bestyrelsen og som udgangspunkt underskrives af den samlede bestyrelse på 11 medlemmer.

Civilstyrelsen har dog godkendt, at når regnskaberne er godkendt af den samlede bestyrelse, kan der nedsættes et underudvalg bestående af tre medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget til at underskrive regnskaberne. Et af medlemmerne i underskriftsudvalget skal være kultur- og fritidsborgmesteren.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget udpeger to medlemmer til et underskriftsudvalg foruden kultur- og fritidsborgmesteren.

Det seneste underskriftsudvalg bestod, udover borgmesteren, af Tue Hækkerup og Flemming Steen Munch.

Regnskaber for fonde med 1 mio. kr. eller derover i aktiver er revideret af Nordea Bank A/S. Revisor har ingen forbehold for de aflagte regnskaber.

Regnskaber for fonde med under 1 mio. kr. i aktiver er fra og med regnskabsåret 2015 ikke længere omfattet af fondslovens regler om revision.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Mette Touborg

                                                /Merete Evers Dewilde

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 14. april 2021:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.

Ud over kultur- og fritidsborgmesteren blev Jonas Bjørn Jensen og Christopher Røhl Andersen udpeget til underskriftsudvalget.

Bilag

Til top