B-sag: Ansøgning fra Copenhagen Fashion Week om tilskud til "Talks-program" under Copenhagen Fashion Week 2022
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om et tilskud på 120.000 kr. i 2022, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.
Problemstilling
Copenhagen Fashion Week ApS søger Kultur- og Fritidsudvalget om et tilskud på 120.000 kr. i 2022 til ”Talks-Program”, som afholdes under Copenhagen Fashion Week 2022.
Copenhagen Fashion Week drives og udvikles af Copenhagen Fashion Week ApS, der også varetager kommercielle opgaver. Et eventuelt tilskud skal derfor øremærkes til konkrete kulturelle aktiviteter.
Der er ikke afsat midler til formålet på budgettet.
Løsning
Der henvises til ansøgningen (bilag 1).
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Mette Touborg
/Merete Evers Dewilde
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2021:
Henrik Appel Esbensen, Jonas Bjørn Jensen, Franciska Rosenkilde og Birgitte Kehler Holst anmodede om, at sagen behandles som A-sag.
Sagen blev behandlet efter dagsordenens punkt 33 (Ansøgning fra HUSET 2450, dansegulv i Sjælør Kirke).
Der blev begæret afstemning om et forslag om, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger et tilskud på 120.000 kr.; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.
Et flertal (Kristian Nielsen, Henrik Appel Esbensen, Jonas Bjørn Jensen, Franciska Rosenkilde, Birgitte Kehler Holst og Christopher Røhl Andersen) stemte for forslaget.
Et mindretal (Karina Vestergård Madsen, Jens Kjær Christensen, Maria Frej og Karina Bergmann) stemte imod.
Kasandra Behrndt-Eriksen undlod at stemme.
Forslaget blev således godkendt.