Mødedato: 13.12.2021, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Ansøgning om tilskud til filmen Gennem Byen

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning om et tilskud på 19.507 kr. til filmprojektet Gennem Byen i 2021. 

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning om tilskud på 19.507 kr. til filmprojektet Gennem Byen i 2021, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.

Problemstilling

Ansøgerne, som er en blandet gruppe af unge filmskabere under 30 år, ønsker at producere en række kortfilm. Optagelserne har fundet sted i København den 13. og 14. november 2021.

Kortfilmene, som har en varighed af 10-15 minutter, vil alle have fokus på København og dansk kultur. Ifølge ansøger, er København en lille storby, præget af adskillige skæbner og individer, der i det store hele gør byen til, hvad den er. København lever og ånder som en stor samlet organisme, hvor individerne skaber rummet på både godt og ondt. I kortfilmene følges disse forskellige individer. Hver karakter repræsenterer et tema og en historie om byen. Karaktererne er, ifølge ansøger, relaterbare i deres historier for publikum.

Løsning

Der henvises til ansøgning (bilag 1). 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

 

Mette Touborg     

/Merete Evers Dewilde 

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2021:

Karina Vestergård Madsen og Jens Kjær Christensen anmodede om, at sagen behandles som A-sag.

Sagen blev behandlet efter dagsordenens punkt 33 (Ansøgning fra HUSET 2450, dansegulv i Sjælør Kirke).

Indstillingen om afslag blev godkendt.

Til top