Ændret udmøntning af Pulje til Alternative Kulturhuse i 2021 og ansøgning om delvis kommunalisering af Ragnhildgadegrunden
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ændret udmøntning af Pulje til Alternative Kulturhuse for 2021-2024 samt eventuel kommunalisering af Ragnhildgadegrunden.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at forvaltningen udbetaler tilskud på 564.050 kr. til Fonden De Åbne Rum, 287.848,75 kr. til Fonden Jagtvej 69 og 469.511,25 kr. til Ragnhildgadefonden fra Pulje til Alternative Kulturhuse i 2021.
- at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at indgå aftaler med de tre fonde enkeltvis om tilskud i 2022, inden for rammerne af udmøntningen af Pulje til Alternative Kulturhuse, indtil fondene er sammenlagte.
- at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at bygning B, C og D på Ragnhildgadegrunden kommunaliseres til formålene Copenhagen Muay Thai, Nonclub og Bolsjefabrikken pr. 1. januar 2022, således at eventuelle ekstra udgifter i denne sammenhæng håndteres ved en teknisk korrektion af Puljen til Alternative Kulturhuse.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) udmøntede den 11. februar 2021 Pulje til Alternative Kulturhuse, således at der kan indgås tilskudsaftale, når Fonden De åbne Rum, Fonden Jagtvej 69 og Ragnhildgadefonden er lagt sammen til én fond. De tre fonde er endnu ikke sammenlagt i én fond, og der er derfor ikke indgået aftale og udbetalt tilskud for 2021, på trods af at fondene har haft udgifter til formålene.
Ragnhildgadefonden lejer Emblasgade 171-181, tidligere Ragnhildgade 1, (herefter Ragnhildgadegrunden) af Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID) på en erhvervslejekontrakt.
Ragnhildgadefonden søger om en kommunalisering af den del af lejemålet, som fonden pt. fremlejer til hhv. Foreningen Nonclub (tidligere Mayhem), Foreningen Bolsjefabrikken og foreningen Copenhagen Muay Thai, således at der i stedet for tilskud til husleje for Copenhagen Muay Thai, gives vederlagsfri brugsret til dele af lejemålet fra 2022.
Løsning
Med Budget 2021 blev der bevilget 2,8 mio. kr. til Pulje til Alternative Kulturhuse. Det var i denne forbindelse ønsket, at fondene bevares som aftalepartner mellem kommunen og brugerne, og at de tre fonde Ragnhildgadefonden, Fonden Jagtvej 69 og Fonden De Åbne Rum slås sammen til én fond.
Pulje til alternative Kulturhuse
Kultur- og Fritidsudvalget udmøntede Pulje til Alternative Kulturhuse, som det fremgår af første spalte i nedenstående tabel.
Fonden De Åbne Rum, Fonden Jagtvej 69 og Ragnhildgadefonden har sendt en oversigt over deres formodede samlede udgifter til henholdsvis Folkets Hus og Ungdomshuset i 2021 (bilag 1).
|
Udmøntning 11. februar 2021 |
Ansøgning 2021 |
Forvaltningens indstilling |
Forbrugsudgifter, Folkets Hus |
155.000 |
129.050 |
129.050 |
Forbrugsudgifter, Ungdomshuset |
100.000 |
100.000 |
100.000 |
Aktivitetstilskud, Folkets Hus |
200.000 |
200.000 |
200.000 |
Vedligeholdelse, Folkets Hus |
100.000 |
99.000 |
99.000 |
Administration |
255.000 |
255.000 |
255.000 |
Løn til ansatte |
350.000 |
350.000 |
206.360 |
Husleje til lokaler til ansatte |
30.000 |
0 |
0 |
Husleje og forbrug, Copenhagen Muay Thai |
332.000 |
332.000 |
332.000 |
I alt |
1.522.000 |
1.465.050 |
1.321.410 |
Den resterende del af den samlede Pulje til Alternative Kulturhuse anvendes til betaling af husleje for Ungdomshuset og Folkets Hus.
Løn til ansatte
Der søges om 350.000 kr. i løn til ansatte. Oprindeligt skulle den sammenlagte fond ansætte to deltidsmedarbejdere, hvilket ikke er sket på grund af den manglende sammenlægning. Fondene angiver i stedet, at advokatkontoret Foldschack & Forchhammer har løst de administrative opgaver, og at byggefirmaet Logik & Co har løst de praktiske opgaver i 2021.
Fondene ønsker derfor at konvertere lønmidlerne til 175.000 kr. til advokatkontoret og 175.000 kr. til Logik & Co. I ansøgningen gøres der rede for et samlet forbrug af advokattimer hos advokatkontoret for 160.000 kr. og en samlet fakturering fra Logik & Co på 46.360 kr.
Fordelingen af midlerne til fondene
Med udgangspunkt i ovenstående indstiller forvaltningen, at 1.321.410 kr. fra Pulje til Alternative Kulturhuse udmøntes til fondene som følger:
Fonden De Åbne Rum |
|
Forbrugsudgifter |
129.050 |
Aktivitetstilskud |
200.000 |
Vedligeholdelse |
99.000 |
Administration |
85.000 |
Betaling til advokatkontoret for administrativt arbejde |
51.000 |
I alt |
564.050 |
Fonden Jagtvej 69 |
|
Forbrugsudgifter |
100.000 |
Administration |
85.000 |
Betaling til advokatkontoret for administrativt arbejde |
70.000 |
Betaling til Logik & Co for praktisk arbejde |
32.848,75 |
I alt |
287.848,75 |
Ragnhildgadefonden |
|
Husleje og forbrug, Copenhagen Muay Thai |
332.000 |
Administration |
85.000 |
Betaling til advokatkontoret for administrativt arbejde |
39.000 |
Betaling til Logik & Co for praktisk arbejde |
13.511,25 |
I alt |
469.511,25 |
Såfremt udvalget godkender ansøgningen, vil midlerne for 2021 blive udmøntet i tre selvstændige aftaler for Folkets Hus, Ungdomshuset og Copenhagen Muay Thai. Det overskydende beløb fra puljen på 200.329 kr. tilbageføres til udvalgets disponering.
Ansøgning om kommunalisering af Ragnhildgadegrunden fra 2022
Ragnhildgadefonden har søgt om kommunalisering af bygning B, C og D (se bilag 2 og 3), hvor foreningerne Nonclub, Bolsjefabrikken og Copenhagen Muay Thai har til huse. Ragnhildgadefonden har endvidere anmodet om en stillingtagen til, hvorvidt Askovfonden, som har til huse i bygning A, kan omfattes af kommunaliseringen.
Da Askovfonden er en erhvervsdrivende fond med ikke udelukkende lovlige kommunale formål, er det forvaltningens vurdering, at det ikke er muligt at kommunalisere denne del af lejemålet (bygning A).
En kommunalisering af de øvrige bygninger forudsætter vedtægtsændringer i de tre foreninger. Disse ændringer kræver en formel godkendelse i hver forening, men forvaltningen har modtaget tilkendegivelser om, at alle tre foreninger er villige til at foretage de fornødne ændringer af deres vedtægter.
Kommunaliseringen kan finansieres ved en teknisk korrektion af Puljen til Alternative Kulturhuse, således, at der ikke udmøntes tilskud til husleje for Copenhagen Muay Thai, men i stedet anvendes en andel af puljen til at stille bygningerne vederlagsfrit til rådighed for de tre foreningers lovlige kommunale aktiviteter.
Kommunaliseringen forudsætter Ankestyrelsens godkendelse af anlægstilskud (husleje) til Ragnhildgadefonden.
Kultur- og Fritidsforvaltningen afventer en opgørelse fra KEID af størrelsen på den interne leje for bygning B, C og D. Når denne er modtaget, vil forvaltningen i dialog med fondene udarbejde et forslag til en ny udmøntning til godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget.
Økonomi
Det resterende beløb fra Pulje til Alternative Kulturhuse på 200.329 kr., som hverken benyttes til den vederlagsfri brugsret eller udbetales i tilskud, tilbageføres til udvalgets disponering i forbindelse med årsafslutningen. Beløbet svarer til 184.303 kr. på udvalgets budget, da der skal fratrækkes momskompensation.
Videre proces
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen indgå tre separate tilskudsaftaler for 2021 og udbetale tilskud jf. udvalgets beslutning. I 2022 indgås en samlet aftale såfremt Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen godkender den nye fond. Forvaltningen vil desuden afklare spørgsmålet om den interne leje af bygning B, C og D på Ragnhildgadegrunden og vende tilbage til udvalget i denne sag.
Mette Touborg
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2021:
Der blev begæret afstemning om indstillingen.
Et flertal (Kristian Nielsen, Henrik Appel Esbensen, Jonas Bjørn Jensen, Jens Kjær Christensen, Franciska Rosenkilde, Birgitte Kehler Holst, Maria Frej og Christopher Røhl Andersen) stemte for indstillingen.
Et mindretal (Karina Bergmann) stemte imod.
Kasandra Behrndt-Eriksen undlod at stemme.
Indstillingen blev således godkendt.
Karina Vestergård Madsen deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.
Kristian Nielsen ønskede tilført beslutningsprotokollen, at han kun stemte for indstillingen på grund af budgetaftalen.