Start- og udviklingspuljen
Start- og udviklingspuljen
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 13. december 2001
16. Start- og udviklingspuljen
(KFU 478/2001)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller:
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at merudgifter på 447.617 kr. på Start- og Udviklingspuljen, der følger af, at 2.065.617 kr. til nye støttemodtagere i 2001 omkonteres fra tilskudsrammen for de to hovedområder til Start- og Udviklingspuljen, kompenseres ved tilsvarende mindreudgifter på tilskudsrammen for de to hovedområder
at de resterende ikke forbrugte midler på tilskudsrammen for de to hovedområder indgår i den årlige omfordeling til de eksisterende foreninger i en 5. pulje, som Folkeoplysningsudvalget traf principbeslutning om på mødet den 3. december 2001.
RESUME
Hvert år foretager Folkeoplysningsudvalget en omfordeling til foreningerne af restmidler i budgetåret. Grundlaget for Folkeoplysningsudvalgets omfordeling af restmidler i budgetåret er fastlagt i folkeoplysningsloven og tilhørende bekendtgørelse. Denne omfordeling sker i en 5. tilskudspulje til foreningerne på de to hovedområder.
Folkeoplysningsudvalget behandlede på møde den 3. december 2001 oplæg om omfordeling sammen med en opgørelse over forbruget på start- og udviklingspuljen i 2001. Heraf fremgik det, at tilskuddet til nye foreninger, der er startet i 2001, fejlagtigt er konteret på tilskudsrammen for de to hovedområder; tilskuddet skal konteres på start- og udviklingspuljen.
SAGSBESKRIVELSE
Ved revision af folkeoplysningsloven blev reglerne i den tidligere 5%-pulje ændret til Start- og udviklingspuljen, som kan anvendes til støtte af nye initiativer med folkeoplysende formål (folkeoplysningslovens § 6 stk. 4). Af Københavns Kommunes retningslinier for tilskud til folkeoplysning fremgår det, at nye foreninger skal begynde i start- og udviklingspuljen (retningsliniernes punkt 2.9 og 3.5).
Ved administration af tilskudsområdet i 2001 har Folkeoplysningssekretariatet imidlertid konteret tilskudstildelingen til nye foreninger forkert, idet udgiften som hidtil er ført på tilskudsrammen for de to hovedområder til henholdsvis voksenundervisning og aktiviteter for børn og unge. Udgiften til nye foreninger skal i henhold til Borgerrepræsentationens retningslinier konteres på start- og udviklingspuljen.
En sådan omkontering betyder, som det fremgår af nedenstående opgørelse, at regnskab for 2001 vil udvise et merforbrug i forhold til budgettet på start- og udviklingspuljen på 447.617 kr. Dette merforbrug vil imidlertid modsvares af et tilsvarende mindreforbrug på tilskudsrammerne for de to hovedområder. På grund af det fremskredne tidspunkt er det ikke muligt at foretage den nødvendige budgetomlægning mellem de berørte konti i indeværende år, hvorfor omkonteringen vil indgå i regnskabsforklaringen for 2001. Ved omkonteringen vil tilskudsforbrug fortsat holdes inden for Folkeoplysningsudvalgets samlede budgetrammer.
Ved omkontering af udgifter til nye foreninger, der er startet i 2001, vil det samlede forbrug på start- og udviklingspuljen under Folkeoplysningsudvalget i 2001 kunne opgøres således:
Samlet budgetramme for start- og udviklingspuljen i 2001 |
5.450.000 kr. |
Forbrug til projekter og væresteder i 2001 |
3.832.000 kr. |
Tilskud nye foreninger på voksenundervisningsområdet 2001 |
1.478.191 kr. |
Tilskud nye foreninger på børne- og ungeområdet 2001 |
587.426 kr. |
Merforbrug på start- og udviklingspuljen i 2001 |
- 447.617 kr. |
Merforbruget modsvares af et mindre forbrug på tilskudsrammen for de to hovedområder, som fremkommer sådan:
Tilskudsramme iflg. budget 2001 |
83.183.496 kr. |
Anvist tilskud 2001 |
- 81.411.968 kr. |
Dækning af merudgift på Start- og Udviklingspuljen 2001 |
- 447.617 kr. |
Rest til omfordeling |
1.323.911 kr. |
Folkeoplysningsudvalget behandlede på møde den 3. december 2001 oplæg om omfordeling, hvori indgik ikke forbrugte midler i tilskudsrammen på de to hovedområder som følge af omkontering af tilskud til nye foreninger til start- og udviklingspuljen samt tilbageførte midler fra tidligere år jf. budgetbemærkningerne. Udvalget traf en beslutning om den normale omfordeling inden for udvalgets kompetenceområde og i overensstemmelse med ovenstående budgetbemærkninger. Endvidere traf udvalget principbeslutning om, at de resterende ikke forbrugte midler i tilskudsrammen på de to hovedområder som følge af ovennævnte omkontering indgår i omfordelingen under forudsætning af Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.
Miljøvurdering
Ingen bemærkninger.
Sagen har været behandlet af Folkeoplysningsudvalget på mødet den 3. december 2001, jf. sagsbeskrivelsen.
BILAG
Ingen.
Ida Munk
/Christian Mørup