Udmøntning af restoverførsel fra 2002 - (Udsat - KFU 265/2003 og KFU 290/2003)
Udmøntning af restoverførsel fra 2002 - (Udsat - KFU 265/2003 og KFU 290/2003)
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde torsdag den 13. november 2003
Sager til beslutning
23. Udmøntning af restoverførsel fra 2002 - (Udsat - KFU 265/2003 og KFU 290/2003)
(KFU 340/2003)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller
at Kultur- og Fritidsudvalget anvender den uudmøntede pulje på 604.000 kr., der i forbindelse med bevillingsoverførslerne fra 2002 blev henlagt til Kultur- og Fritidsudvalgets udmøntning, anvendes til følgende formål:
1. 165.000 kr. anvendes til genopretning af infrastrukturen på Holmen (Kultur og Fritid, konto 0.35.1 Fritidsfaciliteter)
2. 439.000 kr. anvendes til medfinansiering af ESDH-projektet samt Kultur- og Fritidsforvaltningens etablering på Flæsketorvet 68 (Kultur og Fritid, konto 6.51.1 Sekretariat og forvaltning).
at der anvises kassemæssig dækning på Kultur- og Fritid, konto 6.51.1 Sekretariat og Forvaltning)
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. september 2003
Sagen blev udsat.
Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2003
Sagen blev udsat.
RESUME
Borgerrepræsentationen har den 28. august 2003 i forbindelse med beslutningen om overførsel af bevillinger fra 2002 til 2003 afsat en pulje på 604.000 kr. til udmøntning af Kultur- og Fritidsudvalget til nye aktiviteter i 2003.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at puljen dels anvendes til genopretning af Holmen 165.000 kr., dels til medfinansiering af 2 administrationsprojekter, der implementeres i 2004, men hvor en væsentlig del af etableringsomkostningerne allerede falder i 2003.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen tiltrådte den 28. august 2003 indstillingen om overførsel af bevillinger fra 2002 til 2003 (BR375/03). Med denne beslutning har Kultur- og Fritidsudvalget i alt fået overført 149,5 mio. kr. Efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget er en mindre del af denne overførsel givet som en uudmøntet pulje. Denne pulje beløber sig til 604.000 kr. og er afsat til nye aktiviteter i 2003.
Puljen udmøntes af Kultur- og Fritidsudvalget.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at puljen udmøntes til følgende 2 formål:
1. 165.000 kr. anvendes til genopretning af infrastrukturen på Holmen.
2. 439.000 kr. anvendes til medfinansiering af ESDH-projektet samt Kultur- og Fritidsforvaltningens etablering på Flæsketorvet 68.
ad 1 Genopretning af infrastrukturen på Holmen.
Som grundejer på Holmen skal Københavns kommune i 2003 bidrage økonomisk til genopretningen af den fælles infrastruktur i området. Det drejer sig om etablering af kloakker, stier, veje, broer og elforsyningen. Der er visse anlægsudgifter forbundet med dette arbejde. De samlede udgifter forventes at blive på 2,2 mio. kr. set over perioden, fordelt på i alt 165.000 kr. i 2003, 1,34 mio. kr. i 2004 og 0,66 mio. kr. i 2005.
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil i 2003 være forpligtet til at betale sin del af grundejerbidraget til genopretningen af infrastrukturen på Holmen. Der er således tale om et forpligtende samarbejde, og beløbet vil uanset det øvrige genopretningsprojekt skulle betales.
ad 2 Medfinansiering af ESDH-projektet samt Kultur- og Fritidsforvaltningens etablering på Flæsketorvet 68.
ESDH
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på 2002-budgettet haft en bevilling på administrationsbudgettet på ca. 1,6 mio. kr. til central udmøntning. Ved udgangen af 2002 var 947.000 kr. endnu ikke udmøntet.
Kultur og Fritidsforvaltningen indstiller derfor, at den resterende del af nærværende udmøntning, 439.000 kr. anvendes til medfinansiering af 2 projekter, som forvaltningen anser for væsentlige, og som der ikke eksisterer særskilte bevillinger til.
ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndtering) er et sagsstyringsprojekt, der forventes implementeret i løbet af 2004, men hvor en del etableringsomkostninger allerede falder i 2003.
Projektet gennemføres i samarbejder med en række af kommunens øvrige forvaltninger.
Flæsketorvet
68
Borgerrepræsentationen
har besluttet at flytte væsentlige dele af Kultur- og Fritidsforvaltningen til
Flæsketorvet 68 i Kødbyen. Indflytning forventes at finde sted i begyndelsen af
2004, men den væsentligste del af etableringsomkostningerne forventes at falde
i 2003. Derfor søges der gennem denne indstilling delvis finansiering af
etableringsomkostningerne.
MILJØVURDERING
-
ØKONOMI
Der er 604.000
kr. til rådighed, afsat af Borgerrepræsentationen den 28. august 2003. Beløbet
af placeret som en uudmøntet pulje under Kultur- og Fritid, konto 6.51.1.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
-
Carsten Haurum
/Olga Brüniche-Olsen